Maden skal rejse gennem otte meter tarm fra det tidspunkt, hvor den kommer ind i munden på en voksen person, til den kommer ud i den anden ende. Nyere forskning har primært fokuseret på den indflydelse, som tarmens bakteriesammensætning har på menneskers sundhed i fordøjelsessystemet.
Postdoc Henrik Munch Roager fra Fødevareinstituttet er gået et skridt videre og har undersøgt, hvordan fødevarens transittid gennem tyktarmen påvirker tarmbakteriernes rolle i fordøjelsessystemets aktivitet og sundhed ved at måle produkterne fra bakterieaktiviteten, som ender i urinen.
Effekten af fødevarens transittid
Tarmens bakterier foretrækker at fordøje kostens kulhydrater, men når disse er udtømt, begynder bakterierne at nedbryde andre næringsstoffer såsom proteiner. Forskere har tidligere observeret sammenhænge mellem nogle af de bakterielle proteinnedbrydningsprodukter, der produceres i tyktarmen, og udviklingen af forskellige sygdomme, herunder kolorektal cancer, kronisk nyresygdom og autisme.
“Kort sagt viser vores undersøgelse, at jo længere tid maden er om at passere gennem tyktarmen, jo flere skadelige bakterielle nedbrydningsprodukter produceres der. Omvendt finder vi, når transittiden er kortere, en højere mængde af de stoffer, der dannes, når tyktarmen fornyer sin indre overflade, hvilket kan være et tegn på en sundere tarmvæg,” forklarer Henriks vejleder og professor ved Fødevareinstituttet, Tine Rask Licht.
Det er almindeligt antaget, at en meget mangfoldig bakteriepopulation i tarmen er mest sundt, men både undersøgelsen fra Fødevareinstituttet og andre mærkevareundersøgelser viser, at bakterierigdom i afføringen også ofte er forbundet med en lang transittid.
“Vi mener, at en rig bakteriesammensætning i tarmen ikke nødvendigvis er ensbetydende med et sundt fordøjelsessystem, hvis det er et udtryk for, at maden er lang tid om at rejse gennem tyktarmen,” siger Tine Rask Licht.
Bedre forståelse af forstoppelse som risikofaktor
Undersøget viser, at transittiden er en afgørende faktor for tarmbakteriernes aktivitet, og det understreger vigtigheden af at forebygge forstoppelse, som kan have betydning for helbredet. Dette er yderst relevant i Danmark, hvor op mod 20 % af befolkningen lider af forstoppelse fra tid til anden.
Det Nationale Fødevareinstituts resultater kan hjælpe forskerne til bedre at forstå sygdomme, hvor forstoppelse anses for at være en risikofaktor, såsom tarmkræft og Parkinsons sygdom samt lidelser, hvor forstoppelse ofte forekommer, såsom ADHD og autisme.
Indflydelse på fødevarers transittid
Tine Rask Licht understreger, at folks kostvaner kan påvirke transittiden:
“Du kan hjælpe maden med at passere gennem tyktarmen ved at spise en kost rig på fibre og drikke rigeligt med vand. Det kan også være værd at forsøge at begrænse indtaget af f.eks. kød, som forsinker transittiden og giver tarmbakterierne masser af protein at fordøje. Fysisk aktivitet kan også reducere den tid, det tager for maden at passere gennem tyktarmen.”