Voksenmono er svær at diagnosticere
Mænd, der lider af midtvejskriser, opfører sig nogle gange som teenagere, kører rundt i sportsvogne, går sent ud og – bliver de ramt af “mono”?
Over 10 procent af de voksne kan være modtagelige for den udmattende “kyssesyge”, og det kan være svært at diagnosticere den, siger Paul Auwaerter, læge og specialist i smitsomme sygdomme fra Johns Hopkins.
Mens infektiøs mononukleose, eller “mono”, hos teenagere typisk begynder med træthed, feber, ondt i halsen og hævede lymfeknuder, er symptomerne hos voksne meget forskellige. “Når folk bliver i 30’erne og ældre, ligner det ikke længere den typiske mononukleose”, siger Auwaerter. “De får normalt feber, men ikke de andre symptomer, der er typiske for teenagere. Det kan forklæde sig som andre syndromer.”
Det er præcis, hvad der skete med en 42-årig mand, som havde vedvarende feber og en række andre lidelser, herunder lungebetændelse. Manden var flere gange på klinikken og efterlod lægerne forvirrede, da prøver for hepatitis og andre sygdomme var negative. Da Auwaerter blev tilkaldt til sagen, undersøgte han patientens blod og fandt forvredne, deformerede hvide blodlegemer – et afslørende tegn på mono. En følsom antistofprøve bekræftede diagnosen.
80 år før Auwaerter løste dette mindre mysterium, da mono endnu ikke var kendt, stod to patologer fra Hopkins over for en lignende gåde. Efter at have undersøgt blodet fra seks unge patienter med de typiske symptomer på mono, så lægerne de misformede celler. De frygtede det værste: leukæmi. Men i løbet af få uger blev de seks patienter raske uden behandling, hvilket fik lægerne til at konkludere, at det var en akut, ukendt infektion, der var den skyldige. De skrev en grundig beskrivelse af sagen – muligvis den første – og offentliggjorde den i et nummer fra 1920 af det nu hedengangne Johns Hopkins Hospital Bulletin.
I dag ved forskerne, at infektiøs mononukleose er forårsaget af Epstein-Barr-virus (som også er blevet sat i forbindelse med nogle kræftformer) og ofte spredes via spyt. Ligesom skoldkoppervirus vaccinerer eksponering for Epstein-Barr mod yderligere infektion, hvilket gør det ualmindeligt hos voksne.
En beskrivelse af Auwaerters tilfælde kan findes i Journal of the American Medical Association fra den 3. februar.
Fors yderligere oplysninger om infektiøs mononukleose kan man besøge http://www.intelihealth.com.
LØSNING AF HØRELSENS BIOKEMISKE BASIS
Ny forskning fra Johns Hopkins viser, at hørelse er en biokemisk proces og ikke blot en mekanisk vibration af organerne i det indre øre. Ved at forklare, hvordan de små hårceller inde i øret reagerer på forskellige tonehøjder på molekylært niveau, giver arbejdet også et mål for yderligere undersøgelser af årsager til og helbredelse af høretab.
De cochleare proteiner bygger små kanaler, der tillader kaliumioner at strømme ind og ud af hårcellerne. Tidligere arbejde viste, at den hastighed, hvormed disse kaliumkanaler åbner og lukker, er relateret til lydfrekvensen: Lavere lyd betyder langsommere kalium. Fuchs satte sig for at finde ud af, hvorfor det var sådan på molekylært niveau.
Hans hold fandt ud af, at et af de kanalopbyggende proteiner, alfa-kæden, forekommer i flere former og er jævnt fordelt i hele cochlea. Men hver gang der blev tilføjet en betakæde til en alfa-kædekanal, blev kaliumstrømmene langsommere, “som om betakæden burde forekomme i lavfrekvente hårceller”, siger Fuchs. Yderligere arbejde viste, at betakæden faktisk hober sig op i den brede, slappe ende af organet, det område, hvor lavfrekvente lyde opfattes.
Det er af særlig interesse at kende ionkanalernes struktur og genetik, fordi kanalerne regulerer kalciumstrømmen ind i hårcellerne. For meget calcium dræber cellerne, som er vigtige for hørelsen.
“Vi vil gerne se på genprodukter som disse kaliumkanaler i forbindelse med aldring for at se, om de kan være involveret i aldersrelateret høretab,” siger Fuchs.
Sammen med medforfatterne Krishnan Ramanathan, Timothy H. Michael, Guo-Jian Jiang og Hakim Hiel offentliggjorde Fuchs undersøgelsen i Science af 8. januar 1999.
FOREBYG SYGDOMSOMHED, NÅR DU REJSER I FORÅR
Du ville ikke tage hjemmefra uden kuffert, billetter og rejseplan, men mange mennesker rejser uden en anden vigtig ting, nemlig en lægeundersøgelse.
Eksperter fra Johns Hopkins Travel Medicine and Immunization Service, en af de ældste rejseklinikker i landet, siger, at en konsultation før afrejse er nøglen til at mindske risikoen for sygdom og skader, når man rejser i udlandet.
“Vi praktiserer 100 procent forebyggende medicin,” siger Judy Baker, M.P.H., klinikkens assisterende direktør. Bradley Sack, læge, Baker og resten af klinikkens personale har alle boet og arbejdet meget i udlandet og har tilbudt deres praktiske ekspertise til rejsende i 13 år.
Hopkins-klinikken tilbyder ajourførte oplysninger, der er skræddersyet til den enkelte rejsendes helbredsfortid og rejsefremtid. Individuelle konsultationer, familie- og gruppekonsultationer, vaccinationer, recepter og referencematerialer er tilgængelige, ligesom diagnoser og behandling efter rejsen. Baker siger, at kun 5 procent af klinikkens 4.000 årlige besøg skyldes sygdom efter rejsen.
Klinikken fortsætter med at forberede alle typer rejsende, herunder eventyrlystne, katastrofehjælpsarbejdere og et stigende antal par, der rejser til udlandet for at adoptere.
Klinikkens eksperter giver disse sunde rejsetips:
* Få dig vaccineret – Sygdomme, der er stort set ukendte i nordlige himmelstrøg, er mere almindelige på populære tropiske destinationer. Vacciner mod hepatitis A og B, gul feber, tyfus og andre sygdomme er tilgængelige. Desuden kan der ordineres medicin til forebyggelse af malaria.
* Forebyg diarré — Bakterier, vira og parasitter kan alle forårsage dette uvelkomne irritationsmoment, som kan efterlade rejsende dehydrerede og udmattede. De fleste tilfælde overføres gennem fordærvet mad eller vand, så drik kun vand på flaske eller kogt vand. Pas også på upasteuriserede mejeriprodukter og ukogte eller uskrællede fødevarer. Præparater i håndkøb kan modvirke symptomerne, men kan ikke kurere diarré. Oral rehydreringsopløsning og en kort antibiotikakur ordineres i alvorlige tilfælde.
* Bekæmp jetlag — Melatonin, et søvnregulerende hormon, der sælges i håndkøb, kan justere dit biologiske ur, når det tages på de rigtige tidspunkter. På afrejsedagen skal du tage en tablet på tre til fem mg en time før sengetid på din destination. Tag derefter en tablet i tre til fem nætter, før sengetid, ved ankomsten.
* Planlæg — Opbevar medicin i din håndbagage, tag en medicinpakke med, og vid, hvor du kan finde hjælp i nødstilfælde. Praktiser sikker sex, og pak solcreme med.
Tilkald 410-955-8931 for at bestille en tid på klinikken.
Der findes flere oplysninger om rejsemedicin på internettet på www.hopkins-id.edu. Klik på “Travel Medicine” øverst på siden.
For at arrangere et interview med klinikkens personale eller dens rejsende patienter kan du ringe til Brian Vastag på (410) 955-8665 eller sende en e-mail til [email protected].