Psykopati er en ekstrem form for antisocial adfærd med en prævalens på ca. 1 % i den almindelige befolkning og 10-30 % blandt indsatte kriminelle lovovertrædere. Psykopati er kendt for at være stærkt arveligt, men hvorvidt det er forbundet med unormalt udtryk af gener eller proteiner i neuroner har været uklart – indtil nu.
I den nyligt offentliggjorte undersøgelse har forskerne brugt stamcelleteknologi til at analysere udtrykket af gener og proteiner, der er blevet forbundet med psykopati. Undersøgelsesdeltagernes hudceller blev brugt til at skabe pluripotente stamceller, som derefter blev differentieret til kortikale neuroner og astrocytter. Undersøgelsespopulationen bestod af psykopatiske voldsforbrydere og raske kontrolpersoner. Da psykopati var ledsaget af stofmisbrug, omfattede undersøgelsespopulationen også ikke-psykopatiske stofmisbrugere. Dette gjorde det muligt for forskerne at fastslå, hvilke abnormiteter der udelukkende var forbundet med psykopati.
Undersøgelsen viser, at psykopati er forbundet med robuste ændringer i ekspressionen af gener og immunresponsrelaterede molekylære veje. Flere af disse gener er også blevet forbundet med autisme. I neuroner var psykopati forbundet med en markant opregulering af RPL10P9 og ZNF132 og nedregulering af CDH5 og OPRD1. I astrocytter blev RPL10P9 og MT-RNR2 opreguleret. Udtrykket af disse gener forklarede 30-92 % af variansen af psykopatiske symptomer. Psykopati var også forbundet med ændret ekspression af proteiner relateret til glukosemetabolisme og det opioide system.
Flere tidligere undersøgelser har antydet, at voldelig og psykotisk adfærd er forbundet med ændringer i glukosemetabolisme og opioidergisk neurotransmission. De nye resultater støtter tanken om, at unormal funktion af opioidsystemet er en faktor, der ligger til grund for psykopati. Dette tyder på, at brug af langvarige injektioner af naltrexon eller buprenorphin for at afbalancere opioidsystemet kunne være en gennemførlig behandling af psykopati.