Har du nogensinde overvejet at cykle rundt i verden? Leder du efter en måde at rejse på mindre end $20 om dagen? Engang vågnede den danske ingeniør Thomas Andersen en dag op og indså, at det ikke var hans passion i livet at sidde 10 timer foran computeren hver dag. Det var ikke tilfredsstillende, det var ikke spændende, og der var intet eventyr involveret – kun monotone rutiner. Men i modsætning til så mange andre, der blot accepterer deres monotone rutine, besluttede Thomas at gøre noget ved det.
I oktober 2010 forlod Thomas sit job i København, pakkede en cykel og begyndte at cykle. Siden da har han cyklet gennem 65 lande, og på sit højdepunkt har han tilbagelagt 210 km på en enkelt dag.
Han gennemførte en to måneders cykeltur gennem Indien og nåede sikkert gennem Syrien, Jordan og Egypten inden det arabiske forår. Han arbejdede på en kvægstation i Outback, da han løb tør for penge i Australien, og han har presset sig videre i de vanvittige patagoniske vinde.
Opbygning af lejr ved Salar de Uyuni i Bolivia.
Efter at have pakket sin cykel med det mål at cykle jorden rundt har Thomas Andersen været på farten i mere end 4 år og cyklet mere end 30.000 km. Dette er hans inspirerende historie, som indeholder tips og råd til, hvordan du kan opnå det samme!
Hvad elsker du mest ved at rejse?
Som rejsende ser du verden med friske øjne, og de lokale ser dig som et frisk pust i deres egen hverdag. Det kan skabe nogle meget interessante dynamikker.
Hvis man skulle tro på medierne, ville verden være et meget farligt sted. Det er naturligt, at krige, konflikter og tragedier får overskrifter i tv og på internettet, men hvad man indser, når man rejser, er, at verden for det meste er et fredeligt sted med mennesker, der gør, hvad mennesker gør; går i skole, går på arbejde, bliver gift og får børn.
Jeg tror, at det er bedre så se verden gennem dine egne øjne end gennem medierne.
New Zealand er et af de smukkeste lande, jeg har besøgt
Hvad inspirerede dig til at begynde at rejse?
Efter tre år på universitetet følte jeg, at det var tid til en forandring, og jeg meldte mig til et udvekslingsår i Schweiz. Det skulle vise sig at blive en beslutning, der ændrede mit liv.
I løbet af det år, jeg tilbragte i dette smukke land ved siden af Alperne, lærte jeg ikke kun fransk og at stå på ski, jeg fik også nye venner fra hele verden. Efter udvekslingsåret begyndte jeg at rejse rundt i Europa og til sidst også i udlandet for at besøge mine nye venner. Jeg tror aldrig, jeg er stoppet.
Hvad inspirerede dig til at begynde en episk rejse på cykel rundt om jorden?
Født i Danmark blev jeg sat på en cykel næsten før jeg kunne gå. Jeg har elsket at cykle lige siden. Det har noget at gøre med bevægelsesfriheden, at være ude i det fri og at have mulighed for at lade tankerne få frit løb. Da jeg senere opdagede det at rejse, valgte jeg naturligt nok at kombinere min passion for cykling og for at rejse til et perfekt match.
Jeg startede med korte ture i Danmark, derefter en tre ugers tur gennem Balkanlandene. Efter endnu en to måneders cykeltur gennem Indien læste jeg et par bøger om andre mennesker, der havde cyklet rundt i verden. Drømmen var født!
Klar til at forlade København på en kold oktoberdag i 2010
Fortæl os om denne episke 4-årige tur – hvilke lande vil du besøge, hvad er din rute osv?
Jeg forlod mit hjem i København i oktober 2010 (klik her for min rute) Den første del af turen gik gennem Østeuropa mod Tyrkiet og Mellemøsten. Jeg var heldig at komme igennem Syrien, Jordan og Egypten lige før det arabiske forår i 2011.
Derpå fløj jeg til Indien og cyklede endnu en gang gennem dette fascinerende subkontinent. I Sydøstasien nåede jeg gennem Thailand, Malaysia, Singapore og Indonesien, inden jeg tog et kort fly til Darwin i Australien. Jeg cyklede gennem den enorme Outback mod Melbourne og Sydney.
En menneskemængde som denne dannede sig efter få minutter, hver gang jeg holdt pause i Indien.
Da jeg forlod Danmark, havde det kun været min plan at cykle til Australien. Down Under var jeg faktisk ved at løbe tør for penge, men så fik jeg et job på en kvægstation i Outback. Det var et sandt eventyr i sig selv.
Da min bankkonto nu så sundere ud, og mine ben var klar til mere, besluttede jeg mig for også at tage til Nord- og Sydamerika. Jeg cykler nu fra Ushuaia i Argentina til Newfoundland i Canada.
Hvor meget planlægning går ind i en tur af dette omfang?
Det er egentlig ikke så meget. Jeg havde allerede min cykel inden turen, så jeg behøvede kun at købe cykeltasker, en sovepose og et telt i forvejen. Da cykling er en meget uafhængig måde at rejse på, behøver man ikke at vide meget om de lande, man skal besøge.
I begyndelsen af turen brugte jeg længere tid på at kigge på kort og planlægge ruter. Nu kommer jeg bare til landet og begynder at spørge de lokale og andre cyklister om, hvilke veje der kunne være gode at prøve. Det hele er meget planlægning på farten.
Hvor lang tid bruger du normalt på hver destination? Bruger du tid på at udforske hver ny by, eller kører du bare igennem?
Hvor lang tid jeg bruger i et land, afhænger naturligvis af, hvor stort det er. Et lille land som Danmark kan du cykle igennem på to dage. På den anden side kan det tage dig op til fem måneder at cykle gennem Argentina, hvis du også vil gøre nogle stop i byerne og tage et par afstikkere i bjergene.
På cykel tilbringer du det meste af tiden på landet og i små landsbyer. Jeg kan også godt lide byer, så jeg forsøger at tilbringe mindst en uge i de større byer, jeg kommer forbi.
Vi er meget glade for at være ankommet til Sydney.
Efter fire års rejser finder jeg ud af, at jeg har brug for en længere pause en gang i mellem. Nogle gange bliver man træt af at sove et nyt sted hver nat, og man savner venskaber, der varer længere end et par dage.
Jeg havde min sidste lange pause i Arequipa i Peru, hvor jeg tilbragte over en måned. Men så begynder det at klø i benene, og man ved, at det er på tide at komme af sted igen.
Er landskabet nogensinde ensformigt eller kedeligt?
På en cykel tager man ikke kun de naturlige højdepunkter i hvert land, man besøger også alt, hvad der ligger imellem. Nogle gange kan landskabet blive ensformigt, men på en måde er det en af de ting, jeg kan lide ved cykelture.
Når man er i de “kedelige” dele af et land, kan man være sikker på, at der ikke er andre turister i nærheden. Det betyder, at man får en enestående mulighed for at lære om hverdagslivet fra de lokale folk. Du spiser på restauranter, hvor der kun er lokal mad, og alle vil komme over og snakke med dig, fordi de aldrig ser andre udlændinge.
Sommetider bliver landskabet virkelig ensformigt over lange strækninger, f.eks. i den australske outback. Så er det tid til at sætte noget godt musik på (hvis din Ipod ikke er løbet tør for batteri), mens du lader timerne, dagene eller ugerne passere.
Ja, det er bestemt hårdt, men når du når havet efter at have krydset Australien, sætter du virkelig pris på at være der. Man føler, at man har udrettet noget utroligt specielt.
En meget lang stigning til over 4000 m i Andesbjergene
Hvad er den største længde, du nogensinde har cyklet på en dag?
Min længste distance var 210 km på en enkelt dag. Det var en flad dag på den panamerikanske motorvej i Chile med en jævn rygvind til at hjælpe mig på vej.
Og selv om det var den længste dag, var det på ingen måde den hårdeste. Nogle dage på 50 km med vanvittig modvind i Patagonien var uendeligt meget hårdere!
Hvordan er det at rejse på cykel en anden oplevelse end en mere konventionel rejsemetode?
Cykelrejser er en meget uafhængig måde at rejse på. Du vælger selv, hvornår og hvor du vil tage hen – du skal ikke længere vente på bussen, der aldrig kommer eller er alt for overfyldt.
Det er rigtigt, at du skal yde en fysisk indsats for at nå frem til din destination, men jeg tror, at det får dig til at sætte endnu mere pris på din ankomst.
Det er også en meget billig måde at rejse på, da du kun har udgifter til mad og nogle gange et hotel eller et hostel, hvis du vælger ikke at bo i dit telt. For mig er det ganske enkelt den bedste måde at rejse på.
Opbygning af lejr for natten i Argentina
Er du nogensinde forsinket på grund af vejret, eller kører du videre uanset hvad?
Efter fire års cykling overrasker det mig, hvor få dage jeg er blevet forsinket på grund af vejret. Mindre end 10 vil jeg sige!
Jeg forsøger at ankomme til et kontinent, når det er sommer, og vejret er mest behageligt til cykling. Hvis jeg kan se, at det kommer til at regne hele dagen, kan jeg lige så godt blive indenfor.
I Argentina kiggede vi nogle gange på vejrudsigten og ventede, indtil de vanvittige patagoniske vinde, der lokalt er kendt som Guds ånde, ville aftage en smule.
Hvad er dine vigtigste rejseartikler?
På min cykel har jeg altid telt, sovepose, komfur, madlavningsudstyr og værktøj til reparation af cyklen med. Jeg har også en lille netbook-computer og et kamera, som jeg ikke ville rejse uden.
Et af mine yndlingsgenstande er min Kindle e-bogslæser; så mange bøger på kun et par hundrede gram, og batteriet holder i ugevis.
En øde grusvej i Argentina. Vi havde 20 dages mad med på cyklerne
Har du et støttehold, eller er det et solo-foretagende?
Det er et solo-foretagende. Jeg synes, at jeg både er hovedpersonen, fotografen, forfatteren, finansdirektøren, psykologen, lægen og naturligvis cyklisten på denne ekspedition.
I nogle tilfælde virker det som mange roller at spille, men det er sådan, jeg kan lide det. Jeg ville ikke kunne lide at rejse med en støttebil bag mig hele tiden.
Har du nogensinde befundet dig i en farlig situation eller rejst gennem et farligt land?
Jeg var heldig at komme igennem Syrien, lige før borgerkrigen brød ud. Da jeg var der, mødte jeg kun utroligt venlige mennesker, som tilbød mig at overnatte i deres hjem, så snart jeg ankom til nye byer.
En af de farligste vejstrækninger, jeg har cyklet, var i Peru for et par uger siden. En dag fulgte en politibil mig i en time gennem nogle landsbyer, der havde et særligt dårligt ry. Jeg mødte en anden cyklist, og vi fik en kort snak. Vi udvekslede kontaktoplysninger, og et par dage senere skrev han til mig, at han var blevet bestjålet, mens han sov i sit telt om natten.
Glædeligt nok klarede jeg mig igennem uden nogen hændelser.
En kort pause ved Giza-pyramiderne i Kairo, Egypten.
Hvad er et generelt overslag over dit daglige budget på en tur som denne?
Mit budget ligger på omkring 20 dollars om dagen. Jeg synes, at det er helt muligt at cykle komfortabelt gennem ethvert land i verden på dette budget. I dyre lande i Europa og i Australien campede jeg hver nat eller boede hos venner, venners venner, folk fra Couchsurfing- eller Warmshower-onlinefællesskaberne eller hos folk, der simpelthen tilbød mig et sted at overnatte, når vi mødtes på vejen.
Da jeg aldrig behøvede at betale for overnatning og kun købte mad i supermarkedet, var Australien interessant nok et af de billigere lande, som jeg har besøgt. Selv om man her i Sydamerika for 20 dollars kan få et simpelt hotelværelse og tre restaurantmåltider om dagen.
Når man cykelturnerer kan man skrue op eller ned for sit daglige budget, som man har brug for. Nogle mennesker cykler rundt i verden for 5 dollars om dagen, andre bruger tid på hoteller og bruger mere.
Hvad er dit mest mindeværdige øjeblik fra vejen?
Der er så mange øjeblikke at vælge imellem, selv om jeg havde en særlig oplevelse i Malaysia på et tidspunkt. Da jeg ankom til landet, kendte jeg kun én fyr. Jeg mødte ham til middag en aften, og han præsenterede mig for sine venner i den næste by. Den aften var vi 10 til middag, og jeg fik ikke lov til at betale for maden eller for mit hotelværelse. Den næste dag gik det helt amok.
Mine nye venner havde sørget for, at to politibetjente på motorcykler skulle eskortere mig. Ud over politiet var der også flere andre motorcykler og biler, der fulgte mig hele dagen. Utroligt nok stoppede politiet trafikken, så ved rødt lys kunne jeg bare fortsætte igennem.
På cykel i Malaysia, med eskorte.
Når vi stoppede i byer, rystede jeg hænder med borgmestre og turistchefer, og jeg skrev endda autografer og gav interviews. Det var mine 15 minutter, eller faktisk 5 dage med berømmelse. Nu tror jeg, at jeg ved, hvordan det er at være en VIP!
Efter at have krydset grænsen til Singapore var jeg bare en normal fyr på en cykel igen!
Mest praktiske råd til folk, der planlægger en cykeltur?
Den sværeste del af en cykeltur er at komme i gang. Jeg fandt det meget svært at sige mit job op og sige farvel til min familie og venner. Når først hjulene kommer i gang, får man meget hurtigt fart på, og så synes den sværeste del at være at stoppe igen.
Jeg vil råde til at starte meget småt. Hvorfor ikke tage på en weekendtur til et smukt sted tæt på dit hjem, tage et telt med og overnatte, og så køre tilbage næste dag? Jeg vil vædde med, at du vil føle dig udhvilet til din næste uge på arbejde. Hvem ved, hvis du starter med mindre ture, kan det måske inspirere dig til at planlægge en længere tur på din næste ferie.
Til sidst skal du ikke bekymre dig for meget om udstyr. Efter min mening er dette slet ikke essensen af cykelturisme, selv om nogle mennesker bruger år på at undersøge og tusindvis og atter tusindvis af dollars på dette. Brug bare den cykel, du allerede har, og se, hvor den vil føre dig hen.
Hvorfor skal folk prøve en cykeltur?
På en cykel oplever du de omgivelser, du rejser igennem, på første hånd; de stadigt skiftende landskaber, bakkerne, vejret, maden, den måde, folk reagerer, når de ser dig.
Interessant nok har jeg endda mødt folk, der laver lange cykelture, men som ikke kan lide at cykle!
Måden at rejse på er bare så unik og giver dig så meget, at det ikke engang betyder noget, om du kan lide at cykle eller ej.
Hvis du kunne lide dette indlæg, kan du også lide:
Hvis du kunne lide dette indlæg, kan du også lide:
Thomas Andersen var engang ingeniør, men indså, at det ikke var hans passion i livet at sidde 10 timer foran computeren hver dag. Han besluttede derfor at pakke en cykel og forlade sit hjem i København, Danmark. Det var i oktober 2010, og indtil videre har han været på farten i mere end 4 år og cyklet mere end 30.000 km.
Følg turen rundt i verden på hans Blog, samt på Facebook, Twitter og Instagram.