Densitet som omregningsfaktor

Også omregningsfaktorer kan konstrueres til omregning mellem forskellige slags enheder. F.eks. kan massefylde bruges til at konvertere mellem et stofs masse og volumen. Tag kviksølv, som er en væske ved stuetemperatur og har en massefylde på 13,6 g/mL. Densiteten fortæller os, at 13,6 g kviksølv har et volumen på 1 mL. Vi kan skrive denne sammenhæng således:

13,6 g kviksølv = 1 mL kviksølv

Denne sammenhæng kan bruges til at konstruere to omregningsfaktorer:

\

og

\

Hvilken af dem skal vi bruge? Det afhænger som sædvanlig af de enheder, som vi skal annullere og indføre. Lad os for eksempel antage, at vi ønsker at kende massen af 16 mL kviksølv. Vi ville bruge den omregningsfaktor, der har milliliter nederst (så milliliter-enheden annulleres) og gram øverst, så vores endelige svar har en masseenhed:

\

I det sidste trin begrænser vi vores endelige svar til to betydende cifre, fordi volumenmængden kun har to betydende cifre; 1’eren i volumenenheden betragtes som et eksakt tal, så den påvirker ikke antallet af betydende cifre. Den anden omregningsfaktor ville være nyttig, hvis vi fik en masse og blev bedt om at finde volumen, som følgende eksempel illustrerer.

Densiteten kan bruges som en omregningsfaktor mellem masse og volumen.

Ovelse \(\PageIndex{2}\)

Hvad er rumfanget af 100,0 g luft, hvis dens massefylde er 1,3 g/L?

Svar \(77 \, L\)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.