Hvad er medfødt binyrebarkhypoplasi?
Medfødt binyrebarkhypoplasi (CAH) er en gruppe af arvelige sygdomme i binyrerne, som er små trekantede organer, der ligger oven på nyrerne og udskiller hormoner. CAH er forbundet med mangler i de enzymer, der er nødvendige for produktionen af steroidhormonerne kortisol og/eller aldosteron.
I binyrerne omdannes kolesterol til en forløber kaldet prægnenolon, hvorefter flere enzymer fuldender produktionen af aldosteron, kortisol og androgener. Hvis et eller flere af disse enzymer er mangelfulde eller dysfunktionelle, produceres der utilstrækkelige mængder af de endelige produkter. Da lave koncentrationer af kortisol medfører, at et hypofysehormon, der stimulerer binyrernes vækst og hormonproduktion (adrenocorticotropisk hormon eller ACTH), bliver forhøjet, vokser binyrerne i størrelse (CAH). Den øgede størrelse og aktivitet kan dog ikke overvinde blokaden i kortisolproduktionen. Andre stoffer (f.eks. 17-hydroxyprogesteron), som ikke har brug for det defekte enzym, vil blive produceret i overskud. Langt de fleste CAH-tilfælde skyldes en mangel på enzymet 21-hydroxylase, så denne type vil være hovedfokus i denne artikel.
Med CAH kan enzymmanglen medføre et fald i kortisolkoncentrationen og/eller aldosteron og i nogle tilfælde en stigning i androgener, en gruppe af “mandlige hormoner”. Overskud af androgener kan resultere i udvikling af mandlige kønskarakteristika hos kvinder (virilisering), hvilket ofte bemærkes ved fødslen. En lille piges ydre kønsorganer kan være tvetydige: hendes kønsorganer kan ligne en drengs anatomi eller ligge et sted mellem en drengs og en piges anatomi. Selv om det er en sjælden lidelse, er CAH den mest almindelige årsag til tvetydige ydre kønsorganer (kønsorganer) hos nyfødte.
Mænd med denne tilstand vil se normale ud ved fødslen, men kan begynde at udvikle seksuelle karakteristika for pubertet i den tidlige barndom. Kvinder kan udvikle overskydende hår i ansigtet og på kroppen (hirsutisme) og andre mandlige sekundære kønskarakteristika i løbet af barndommen og ungdomsårene og have uregelmæssig menstruation. CAH kan også føre til infertilitet hos voksne.
CAH-enzymdefekter skyldes mutationer i specifikke gener. De er autosomalt recessive, hvilket betyder, at der skal to kopier af genmutationen, én arvet fra hver forælder, til, før en person vil blive ramt af CAH. En person med én kopi vil være bærer, men vil typisk ikke have nogen symptomer.
Omkring 90 % af CAH-tilfældene skyldes en 21-hydroxylasemangel, som skyldes en mutation i CYP21A2-genet. De ramte kan have en klassisk (mere alvorlig) eller ikke-klassisk (mindre alvorlig) type. Omkring 75 % af dem med en klassisk mangel vil have en “saltspildsform”, der omfatter nedsat aldosteron og fører til et overdrevent væsketab, lavt natriumindhold og højt kaliumindhold, der, når det er alvorligt, kan være livstruende.
Det amerikanske National Institute of Child Health and Human Development anslår, at klassisk CAH rammer ca. en ud af 15.000 babyer på verdensplan, mens ikke-klassisk CAH rammer ca. en ud af 1.000 personer. CAH kan forekomme hos mennesker af alle etniciteter, men er mere almindelig blandt ashkenazi-jøder, yupik-eskimoer og personer af latinamerikansk, slavisk eller italiensk afstamning.
Flere andre sjældne arvelige enzymmangler kan også forårsage CAH. Af disse er 11-beta-hydroxylasemangel den mest almindelige og tegner sig for ca. 5-8 % af CAH-tilfældene, og 17-alpha-hydroxylase og 3 beta-hydroxysteroiddehydrogenase er mindre almindelige. De tegn og symptomer, som mænd og kvinder med CAH oplever, afhænger af, hvilke enzymer der er mangelfulde, og hvor alvorlige manglerne er. For yderligere oplysninger om disse mindre almindelige typer af CAH henvises til linkene på siden Relaterede sider.