APL (FAB M3) er en unik type myeloid leukæmi, der er karakteriseret ved specifikke kliniske, morfologiske, cytogenetiske og molekylære træk. En tidlig og præcis diagnose er nødvendig for at iværksætte behandling og behandle den livstruende koagulopati, der skyldes frigivelse af prokoagulerende stoffer fra de rigelige promyelocytiske granula. Cytogenetisk er sygdommen karakteriseret ved en reciprok translokation mellem de lange arme af kromosom 15 og 17, t(15;17)(q21;q22), som ses hos næsten alle patienter med APL, men ikke hos nogen anden form for malignitet. Tilstedeværelsen af denne translokation, der ofte er den eneste karyotypiske ændring, tyder på, at potentielt leukæmogene sekvenser er placeret ved brudpunkterne og aktiveres ved omlægning. Tre gruppers nylige kloning af brudpunkterne har vist, at retinoinsyrereceptor a-genet (KARA) på kromosom 17 er fusioneret med et tidligere ubeskrevet transkriptionsfaktorgen, PML, på kromosom 15. De DNA-bindende motiver af både RARA- og PML-proteinerne er sammen med RARA’s ligandbindende domæne kombineret i et enkelt fusionsprotein, som kan dysregulere enten retinsyre- eller PML-følsomme veje. Identifikation af disse dysregulerede målgener er blevet det næste molekylære mål for forskningen i APL. Det er interessant, at nogle APL’er ikke kun udtrykker PML-RARA-fusionsproteinet, men også det reciprokke RARA-PML-fusionsprotein, selv om dette produkts bidrag er uklart. PML-RARA-chimærprotein er formodentlig målet under den markante differentieringsbehandling, der opnås med all-trans retinsyre. Denne behandling får de maligne promyelocytter til at modnes og dø i stedet for at fortsætte med at proliferere. Desuden er det den første direkte forbindelse mellem en genetisk defekt og en klinisk behandling. En nyudviklet RT-PCR for PML-RARA-fusionsbudskabet er også lovende med hensyn til diagnosticering og overvågning af minimal restsygdom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.