 |
45th-50th Presidents of the United States (LacedUp) er under opbygning. Du bedes derfor undskylde dens uformelle udseende, mens der arbejdes på den. Vi håber at få den færdiggjort så hurtigt som muligt. Tak.
Bemærk: Du må ikke redigere eller ændre denne side, medmindre du har tilladelse fra sidens forfatter(e). Nogle mindre rettelser af grammatik og stavning er tilladt, hvis du finder fejl af den type. |
BEMÆRK: Intet på denne side er helt endeligt endnu.
45) Donald Trump (R-New York): 2016-2024
2020 præsidentvalg
Hvor Donald Trumps første embedsperiode som præsident har haft sine højdepunkter og sine lavpunkter på vej ind i 2020. Hans gennemgribende skattereform stimulerede den allerede voksende økonomi yderligere, Dow Jones steg til 28.000, og hans politik vedrørende kriminalitet og ulovlig indvandring blev bredt set som årsagen til faldet på 55 % i den ulovlige indvandring samt opførelsen af den højt omtalte mur. Han blev dog kritiseret for ikke at gøre noget ved sundhedsvæsenet, og han var også stadig meget kontroversiel for sin brug af Twitter. Hans godkendelsesprocent lå på beskedne 56 % på tidspunktet for hans genvalg.
Ræset for at se, hvem der ville udfordre ham, var officielt i gang, og mange demokrater ønskede at være den, der ville afsætte en af de mest, med deres ord, splittede præsidenter gennem tiderne. Et felt på 20 forskellige kandidater blev vist, hvilket slog den rekord, som det republikanske parti havde sat blot fire år tidligere. Blandt disse kandidater var senatorerne Kamala Harris (D-CA), Cory Booker (D-NJ), Elizabeth Warren (D-MA), Kirsten Gillibrand (D-NY), guvernørerne Gina Raimondo (D-RI), Andrew Cuomo (D-NY) og Dannel Malloy (D-CT), blandt andre kandidater som f.eks. den tidligere demokratiske vicepræsident Joe Biden.
Demokraternes primærvalg var et af de tætteste i nyere tid, hvor meningsmålinger viste, at Cory Booker førte med 33 %, tæt fulgt af Elizabeth Warren og Kamala Harris. Den 8. juni 2020 sikrede Elizabeth Warren sig imidlertid den demokratiske nominering og modtog den på det demokratiske nationalkonvent i Seattle samme år. Warren nominerede den tidligere demokratiske primærvalgkonkurrent Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat, hvilket var første gang, at to kvinder repræsenterede et partis præsidentbillet.
Valgmålingerne lå tæt på hinanden, og nogle af dem gav Warren en lille fordel i forhold til Trump. På valgnatten den 3. november 2020 lykkedes det Trump endnu en gang at skabe en overraskelse ved at besejre Elizabeth Warren med 320-218 valgmandsstemmer. Trump vandt også de folkelige stemmer med 52 % mod 48 %.
Donald Trump forlod sit embede den 20. januar 2025.
Legat
Trumps anden periode blev set som bedre end hans første. Arbejdsløsheden faldt til 3,6 %, og statsgælden blev sænket fra 20 billioner til 10 billioner. Han var også ansvarlig for ødelæggelsen af Nordkoreas atomvåbenprogram og Kim Jong Un’s personkult uden at affyre et eneste skud (opnået gennem forbedring af THAAD-systemet til at skyde nordkoreanske missiler ned). Hans skattelettelser er stadig i kraft den dag i dag, hvilket sammen med en reform af indvandringsprocessen, der øgede den lovlige indvandring med 27 %, er hans største erindringsfaktor. Han forlod sit embede med en godkendelsesprocent på 70 %, hvilket er den højeste godkendelsesprocent siden Bill Clinton.
En Siena College-undersøgelse rangerede Trump som den 8. bedste præsident gennem tiderne og overhalede historiske præsidenter som Ronald Reagan, Bill Clinton og Barack Obama. I undersøgelsen blev det bemærket, at han især var stærk på områderne udenrigspolitiske resultater, håndtering af økonomien og lederskabsevne. Mange bemærkede også, hvor overraskende godt han var som præsident, idet mange republikanere og nogle demokrater indrømmede, hvordan han dygtigt ledte landet gennem hårde tider som f.eks. krisen med Nordkorea.
46) Charlie Baker (R-Massachusetts) 2024-2028
2024 Præsidentvalg
Med Trumps tidsbegrænsede mandat var både republikanere og demokrater ivrige efter at samle en stærk gruppe af personer, der var villige til at efterfølge den republikanske præsident. Republikanerne havde mistet kontrollen med Senatet ved midtvejsvalget i 2022, men havde bevaret kontrollen i Repræsentanternes Hus. Til de republikanske primærvalg var der 8 kandidater: Senator Tom Cotton (R-AR), senator Cory Gardner (R-CO), senator Todd Young (R-IN), flertalsleder i Repræsentanternes Hus Kevin McCarthy (R-CA), vicepræsident Mike Pence (R-IN), guvernør Charlie Baker (R-MA), guvernør Greg Abbott (R-TX) og senator Rick Scott (R-FL). Primærvalget var tæt og endte med et todelt løb mellem vicepræsident Mike Pence og guvernør Charlie Baker. Mens han blev betragtet som en populær vicepræsident, blev Pence af mange moderate medlemmer af partiet betragtet som for konservativ, mens Charlie Bakers høje godkendelsesprocenter for guvernøren på det tidspunkt hjalp hans moderate republikanske synspunkter. Han modtog nomineringen på det republikanske nationalkonvent og nominerede Kentucky-senator Rand Paul som sin kandidat. Dette blev gjort for at appellere til nogle af de mere konservative republikanere, som var i tvivl om Baker. Demokraterne havde 5 kandidater: den tidligere senator Bill Nelson (D-FL) fra Florida, kongresmedlem Al Green (D-TX), senator Gina Raimondo (D-RI), kongresmedlem Martin O’Malley (D-MD) fra Maryland og senator Tim Kaine (D-VA). Da primærvalgene kom i gang, var det en tredobbelt kamp mellem Raimondo, Kaine og O’Malley, hvor Gina Raimondo vandt afgørende over O’Malley. Hun nominerede senator Doug Jones fra Alabama som sin kandidat.
Op til parlamentsvalget var det endnu en gang et meget tæt løb. Raimondo blev set som vinder af den første debat, men Baker kom tilbage og vandt de to næste debatter. I mellemtiden blev Doug Jones set som vinder af vicepræsidentdebatten mod Rand Paul. Meningsmålinger i svingstater var splittede, idet Florida og North Carolina svingede til Raimondo, mens Ohio svingede til Baker. På valgnatten var Baker i stand til at slå Raimondo 281-257.
Presidentskab og arv
President Baker førte tilsyn med den fuldstændige ophævelse af Obamacare, hvilket præsident Trump ikke formåede at gøre i sin præsidentperiode. Dermed blev det amerikanske sundhedssystem endnu en gang privatiseret. Præmierne faldt som følge heraf. Baker blev dog kritiseret af republikanerne for sine miljøvenlige synspunkter, herunder at han bragte USA tilbage i Parisaftalen fra 2015 og sine pro-choice synspunkter, og kritiseret af demokraterne for at sænke skatterne for virksomheder og hans afslappede våbenkontrolpolitik. Hans godkendelsesprocent lå på 51 % ved hans genvalg. På trods af dette blev han slået til genvalg af senator Kamala Harris og blev den første præsident, der tabte genvalg siden George H.W. Bush.
Når han forlod embedet, trak Baker sig tilbage til et privat liv. Som en del af C-SPAN Presidential Historian Survey 2030 blev Baker rangeret som den 22. bedste præsident gennem tiderne. Mange vælgere var skuffede over, at han ikke formåede at udnytte mange af de politikker, som hans forgænger havde iværksat. Dette var tydeligt, da en meningsmåling fra 2027 viste, at 22 % af de mennesker, der stemte på ham, fortrød det.
47) Kamala Harris (D-Californien) 2028-2032
2028 Præsidentvalg
Kamala Harris havde kørt et hårdt primærvalg til sit andet forsøg på at blive præsident. Hun overvandt 11 andre primærvalgkonkurrenter, herunder senator Jack Reed (D-RI), kongresmedlem John Hickenlooper (D-CO), senator John Carney (D-DE) og guvernør Phil Murphy (D-NJ). Med en lille margin over John Carney accepterede hun nomineringen på det demokratiske nationalkonvent samme år og nominerede kongresmedlem Roy Cooper (D-NC) som sin medkandidat.
Det, der blev anset for at være den drivende faktor i hendes sejr over Charlie Baker, var påstandene om misbrug af sundhedssystemet af virksomhedsledere, som havde underslæbt millioner af dollars ved at slyngede penge fra sårbare klienter. Dette blev taget op i den tredje og sidste præsidentdebat, hvor Harris ubarmhjertigt angreb Baker, som selv ikke havde noget passende svar. Før denne skandale kom frem, blev Baker anset for at være favorit til at besejre Harris, men hans tal i meningsmålingerne faldt betydeligt efter debatten.
På valgnatten var valget usædvanligt tæt, selv om meningsmålingerne tydede på en sejr til Harris. Valget kom til at dreje sig om Florida og Michigan, to stater, der gik frem og tilbage hele natten. FIndeligt, kl. 2.05 om morgenen, mens Michigan blev udråbt til Baker, blev Florida afgørende udråbt til Harris, og hun vandt valget 291-247. Dermed blev Kamala Harris den første kvindelige præsident i USA og den anden afroamerikanske præsident. Hun vandt også de folkelige stemmer med 51,8 %-47,2 %.