Alai

Der er mange store eksempler på nåde i Bibelen, men her er 5 af dem, der er blandt de største.

Gåde er…

Jeg er vild med akrostikummet for nåde: Guds rigdom på Kristi bekostning. Det er spot on. Guds nåde kunne defineres sådan her: Gud giver os det, som vi ikke fortjener, mens nåde kan defineres således: Gud giver os det, som vi ikke fortjener, mens nåde kan defineres således: Gud giver os ikke det, som vi fortjener. Vi bliver frelst af nåde og ikke af gerninger (Ef 2,8-9), og det er derfor, at evangeliet er så gode nyheder, for hvis vi skulle være afhængige af gerninger, ville ingen af os nogensinde kunne klare det, og ingen af os kunne nogensinde være sikre på, om vi havde gjort nok gode gerninger til at frelse os selv. Det er derfor, at budskaber om nåde er så kraftfulde og effektive til at forkynde evangeliet om frelsen gennem Jesus Kristus, og derfor bør ethvert budskab indeholde omvendelse, bekendelse, tro på Kristus og alt sammen gjort muligt ved Guds nåde. Det var gratis for os, men det kostede Gud meget meget meget. Det, vi aldrig kunne have opnået, kommer gratis til alle, der kommer, men Guds nåde findes ikke kun i Det Nye Testamente, som vi skal læse.

To fødselsdage

Jesus sagde, at vi skal fødes på ny for at komme ind i himmeriges rige (Johannes 3:3-7), men den bedste oversættelse er, at vi skal “fødes fra oven”, som det græske ord antyder. Hvis vi er “født fra oven”, så kan vi ikke prale af det. Faktisk tror jeg ikke, at vi kan prale af noget som helst (1 Kor 4,7). Det ville være som at prale af vores naturlige fødsel, som vi i øvrigt ikke havde noget med vores naturlige fødsel at gøre. Havde vi planlagt, hvornår vi ville blive født? Planlagde vi, hvor vi ville blive født? Havde vi planlagt, hvem vores forældre skulle være? Nej, dette var uden for vores rækkevidde eller evne til at kontrollere det, fordi vi ikke engang eksisterede på det tidspunkt, men Gud har altid eksisteret og har planlagt dette fra begyndelsen (Ef 1). Jeg håber, at du forstår, at der er intet, vi har gjort os fortjent til det, og at vi heller aldrig vil kunne gøre os fortjent til det. Det eneste, vi virkelig kan gøre, er at omvende os og stole på Kristus, men selv her kan vi ikke komme til Jesus, medmindre Faderen trækker os (Joh 6:44), og Gud er den, der giver os omvendelse (2 Tim 2:25). Jesus valgte sine disciple … ikke omvendt. Og i dag er det stadig ham, der vælger.

Opvækkelse af Lazarus

Lazarus havde været død i fire dage, og der er ingen mulighed for, at han kunne have vækket sig selv til live, og det kunne ingen af hans familie eller venner heller ikke, så da Jesus oprejste Lazarus fra de døde, bidrog Lazarus da med noget til det? Jesus gik ikke ind i Lazarus’ grav og bad ham om at blinke med et øje, så klarer jeg resten. Jesus sagde ikke til ham: “Hvis du virkelig, virkelig ønsker at blive oprejst fra de døde Lazarus, så sig noget!” Nej, Lazarus havde intet at gøre med at blive oprejst fra de døde. Paulus minder os om, at “I var døde i overtrædelser og synder” (Ef 2,1), og “selv da vi var døde i vores overtrædelser, gjorde han os levende sammen med Kristus – af nåde er I blevet frelst” (Ef 2,5), og døde mennesker vælger ikke Kristus. Det er som om apostlen Paulus taler direkte til os og siger til os: “jer, som var døde i jeres overtrædelser og jeres køds uomskårenhed, har Gud gjort levende sammen med ham, idet han har tilgivet os alle vores overtrædelser ved at annullere det gældsregister, som stod imod os med dets juridiske krav. Det har han tilsidesat ved at nagle det til korset” (Kol 2,13-14). Det var altså Gud, der gjorde os levende. Det betyder, at frelsen fuldt ud er Guds værk, og det er derfor, at han får al æren. Den var “ikke et resultat af gerninger, for at ingen skal kunne rose sig” (Ef 2:9).”

Mephibosheth

Da David blev konge over hele Israel, spurgte David, om der stadig var nogen af Jonatans familie i live. David elskede Jonatan, men efter at Jonatan var blevet dræbt, ønskede David at vise venlighed over for alle hans slægtninge, som stadig var i live. David fandt ud af, at “Jonatan, Sauls søn, havde en søn, som var lam i begge fødder. Han var fem år gammel, da nyheden om Saul og Jonatan kom fra Jizreel. Hans amme tog ham op og flygtede, men da hun skyndte sig at gå, faldt han og blev invalid. Hans navn var Mefibosheth” (2 Sam 4:4). Det var der, David tilkaldte Mefibosheth, som “kom til David og faldt ned på sit ansigt og kastede sig ned. Og David sagde: “Mefibosheth”. Og han sagde: “Her er din tjener Og David sagde til ham: “Frygt ikke, for jeg vil vise dig godhed for din far Jonatans skyld, og jeg vil give dig hele din far Sauls land tilbage, og du skal altid spise ved mit bord” (2 Sam 9:6-7). I ægte ydmyghed sagde Mefibosheth: “Hvad er din tjener, at du viser hensyn til en død hund som mig? Da kaldte kongen på Ziba, Sauls tjener, og sagde til ham: “Alt, hvad der tilhørte Saul og hele hans hus, har jeg givet til din herres barnebarn” (2 Sam 9,8). David sagde til Mefibosjets tjener: “Og du og dine sønner og dine tjenere skal dyrke jorden for ham og bringe afgrøderne ind, så din herres barnebarn kan få brød at spise. Men Mefibosheth, din herres sønnesøn, skal altid spise ved mit bord. Ziba sagde til kongen: “Din tjener skal gøre alt, hvad min herre, kongen, befaler sin tjener at gøre.” Så Mefibosjet spiste ved Davids bord som en af kongens sønner.” (2 Sam 9,10-11), så “Mefibosjet boede i Jerusalem, fordi han altid spiste ved kongens bord; han var lam i begge fødder” (2 Sam 9,13). Venner; det er nåde! Vi kan sidde ved kongens bord og blive betragtet som en af kongens sønner eller døtre.

Siddende med kongen

Mefibosheth sad nu ved kongens bord, og han havde bestemt ikke gjort noget for at fortjene denne nådefuldhed. Han havde intet at gøre med, at han var født af Jonatan, men en stor pointe er, at ligesom Mefibosheth kom vi til kongen med forkrøblede fødder, på vores ansigt, bøjede os for kongen og bragte intet til kongens bord, men ligesom Mefibosheth skal vi få alt det brød, vi har brug for, selv om vi ikke var andet end en “død hund”. Nu behøver vi ikke at frygte, når vi kommer foran kongen. Ligesom Mefibosheths tjener Ziba er det land, der tilhørte Saul, givet til os … landet vil producere og sørge for os. Vi var alle invalideret af synden, vi var alle “døde hunde”, og vi bragte alle intet til kongens bord, men alligevel kan vi ligesom Mefibosheth spise ved kongens bord og være “som en af kongens sønner” eller døtre. Det er nåde i den niende grad.

Hvordan Gud ser os

En af de mest bemærkelsesværdige doktriner i Bibelen er, at vi kan få Jesu egen retfærdighed tilregnet os. Det er kun, fordi det var “For vores skyld gjorde han ham til synd, som ikke kendte til synd, for at vi i ham skulle blive Guds retfærdighed” (2 Kor 5,21). Det var “Guds retfærdighed ved troen på Jesus Kristus for alle, som tror”. For der er ingen forskel, for alle har syndet og mangler Guds herlighed og er retfærdiggjorte af hans nåde som en gave ved den forløsning, der er i Kristus Jesus, som Gud har sat frem som et forsoningsmiddel med sit blod, som skal modtages ved tro. Dette var for at vise Guds retfærdighed, fordi han i sin guddommelige overbærenhed havde overset tidligere synder” (Rom 3,22-25). Når et menneske omvender sig og sætter sin lid til Kristus, modtager det nåde, og i det øjeblik er det “retfærdiggjort af hans nåde som en gave”, ved hjælp af den kostbare “forløsning, der er i Kristus … ved hans blod”. Og dette blev gjort “for at vise Guds retfærdighed”, fordi “han havde overskredet tidligere synder”. Hvor meget har vi bidraget til dette? Intet!

Slutning

Prediker nåde så ofte du kan, så meget du kan, så meget du kan, til så meget af Guds ære som muligt, for det er det, som evangeliet er. Det er Guds ufortjente, ufortjente gunst på Kristi bekostning. Det er det, han giver os, som vi ikke fortjener. Det er derfor, at nåden er så fantastisk. Når Gud nu ser på os, ser han ikke længere den syndige, ugudelige, elendige synder, men han ser Kristi retfærdighed. Han ser en søn eller datter af kongen. Igen, alt dette er Guds værk … og alt sammen til Guds ære.

Må Gud velsigne dig rigeligt

Offentliggjort af Blog Post Promoter