Alai

Square Enix har tre store RPG-giganter i bagagen, som de fortsætter med at støtte år efter år. Disse tre er Dragon Quest, Final Fantasy og Kingdom Hearts. Da de to sidstnævnte har flere bånd til hinanden, da Dragon Quest er lidt sin egen ting, ville vi sætte de to op mod hinanden.

Dette er ikke for at bestemme den endelige japanske RPG-franchise. Vi tænkte bare, at det ville være en sjov øvelse at stoppe op og tænke over, hvad hver serie bringer til bordet. Uanset om man er enig i vores valg eller ej, vil dette helt sikkert give anledning til nogle ophedede samtaler.

10 konsistente fortsættelser: Final Fantasy

Afhænger af, hvem man spørger, kan mængden af Final Fantasy-spil, der findes, ses som en dårlig ting. Siden 1987 har Square, og nu Square Enix, pumpet efterfølgere ud i over tredive år nu. Der er femten hovedudgaver oven i snesevis og snesevis af spinoffs. Konsekvensraten er måske blevet langsommere på det seneste, men tempoet og kvaliteten overgår langt Kingdom Hearts. Det tog fjorten år for dem at lave Kingdom Hearts III, for pokker da!

9 Celebrity Talent: Kingdom Hearts

Final Fantasy X var det første spil i hovedserien, der fik stemmeskuespillere. Bortset fra nogle få øjeblikke, som f.eks. latterscenen, var arbejdet ret godt og er forblevet godt lige siden. Alligevel kan man ikke slå kvaliteten af de talenter, som Kingdom Hearts har modtaget i årenes løb. Det er utroligt, at Haley Joel Osment har været i stand til at spille Sora omtrent så konsekvent som menneskeligt muligt på trods af aldringen. Det er blot ét eksempel i et hav af mirakuløse talenter, herunder Billy Zane, Leonard Nimoy, Christopher Lee og så mange andre.

8 letforståelige historier: Final Fantasy

Disse skuespillere måtte desværre vade igennem overdrevne mængder af dialog, som ofte ikke førte nogen steder hen. Det ville tage en hel artikel, hvis ikke flere, at pakke Kingdom Hearts-sagaen helt ud. Selv om nogle Final Fantasy-spil er lige så indviklede, som Final Fantasy XIII, er de for det meste lettere at følge med i. Mange af originalerne var klassiske fortolkninger af traditionelle RPG-troper, men med et strejf af Square-magi.

7 Den Disney-magi: Kingdom Hearts

At tale om magi, på trods af nogle skæve historier, kan man ikke komme uden om, at Disney-essensen, der er til stede i alle Kingdom Hearts-spil, er mirakuløs. Det er den eneste måde at beskrive dem på, for selve eksistensen af denne serie er vanvittig. Hvem ville nogensinde have troet, at Anders And og Goofy kunne fungere i et Square Enix-spil? Det er også bare to eksempler. Det kan virke rystende i starten, og ikke alle Disney-verdener fungerer, ligesom Pirates of the Caribbean’s uncanny valley, men konsistensen er ret magisk.

6 Switch Paradise: Final Fantasy

Dette er det tredje år af Switch’s livscyklus, og der er ingen Kingdom Hearts-spil på hardwaren. Der er ikke engang en port af noget. Switch er det perfekte sted for rollespil, og Square Enix har udnyttet dette faktum til mange spil, herunder konsoleksklusive spil som Octopath Traveler oven på mange Final Fantasy remasters, herunder Final Fantasy VIII som det seneste eksempel. Kingdom Hearts III ville nok ikke køre godt på den, men hvad med alle disse HD-samlinger? Der må da være noget på vej, ikke sandt?

5 Combat: Kingdom Hearts

Dette var en svær kategori at få sat en streg under, da Final Fantasy-serien har nogle af de bedste kampsystemer i hele rollespilsverdenen. Især jobsystemet, der findes i hele serien, ligesom i Final Fantasy Tactics, er blandt de bedste.

Selv om vi elsker dem alle sammen, så var blandingen af actionkamp, opgradering og platformspil i det første Kingdom Hearts en øjenåbner. Det var som om genren udviklede sig for øjnene af os, og nu er det lidt svært at gå tilbage til mere traditionelle turbaserede ting.

4 minispil: Final Fantasy

Både franchises er rige på minispil, og selv om vi elsker at lege med Winnie the Pooh og skyde asteroider i Kingdom Hearts, er variationen i Final Fantasy-spillene meget rigere. Kortspillene i både Final Fantasy IX og Final Fantasy VIII kunne være spil i sig selv, da deres mekanik er så dybtgående. Et par andre favoritter er Chocobo Hot and Cold i Final Fantasy IX, motorcykeljagten i Final Fantasy VII og Blitzball i Final Fantasy X.

3 Musik: Kingdom Hearts

Dette var endnu et svært valg, som kunne sende denne listicle ud i en gigantisk flammekrig. Før raseriet sætter sig, er her hvorfor vi valgte Kingdom Hearts. Det er ikke fordi, at musikken er bedre i disse spil end i Final Fantasy.

Square Enix har utroligt dygtige komponister under sig, som konsekvent formår at skabe geniale symfonier. Så grunden til, at vi valgte det, var, at musikken passer bedre til actionkampene, og dermed engagerer spilleren mere. Derudover var de medrivende melodier i mellemsekvenserne med til at sætte hjertet i Kingdom Hearts.

2 Karakterer: Final Fantasy

Kingdom Hearts’ originale figurer er fantastiske, men det, der gør denne serie til en triumf, er dens cameos fra Disney til Final Fantasy. Den franchise ville ikke engang eksistere uden i det mindste Disney, så på grund af det vinder Final Fantasy næsten som standard. Fra pixelforløberne til Popeye-polygonerne hele vejen til de mere realistiske modeller i Final Fantasy XV er castet i disse spil nogle af de bedste i branchens historie.

1 Heart: Kingdom Hearts

Vi har berørt dette let tidligere, men Kingdom Hearts har meget hjerte bag sine karakterer og historier. Midt i kaotiske plotlinjer om at overtage universer, kloner og tidsrejser har denne serie inderst inde altid handlet om venskab og om at se ud over hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det centrale budskab i Kingdom Hearts er smukt. Selvfølgelig græd vi, da Aeris døde, og det er ikke sådan, at Final Fantasy ikke også har haft højdepunkter med store budskaber. Kingdom Hearts trækker mere konsekvent i de følelsesmæssige hjertesnore.