Billedkilde: edureka

At fastholde en plads på listen over de fem bedste programmeringssprog hvert år i en tid, hvor programmeringssprog og -teknologier blomstrer, er ikke en nem opgave. Og Java har klaret dette ret nemt. I år, 2019, er det 24 års jubilæum for det alsidige programmeringssprog. Alligevel er den begejstring, det bærer, stadig uovertruffen!

Mens det har sit fødselsnavn som Oak, opkaldt efter et egetræ, der stod uden for dets skaberen James Goslings kontor, senere kaldet Green, er “Java” det tredje navn for programmeringssproget Java. Java, der er designet på linje med C/C++ i stil og syntaks, blev meget hurtigt populært blandt udviklere og programmører på grund af mange af dets unikke og nyttige funktioner.

Når vi går videre i dette blogindlæg, skal vi dykke dybt ned i årsagerne til, at Java er populært blandt udviklere og programmører, og hvor det har slået sine modstykker.

Objektorienteret programmering (OOP) har i sig selv ændret den måde at programmere på, der eksisterede før dets opfindelser. Og Java, som er designet udelukkende med OOP som kerne, har netop gjort dette koncept meget mere attraktivt.

Programmører elsker at arbejde med OOP, fordi det giver en klar modulær struktur, gør koden genanvendelig, letter vedligeholdelsen af koden og fremskynder udviklingsprocessen. OOP øger også programmørens produktivitet og giver fleksibilitet til at vælge mellem rige indbyggede biblioteker.

Java tilbyder abstraktion, indkapsling, polymorfisme og arv og tilbyder desuden mange designmønstre og bedste praksis til programmører. Det er også lettere at styre objektafhængigheder med Java’s princip om injektion af afhængighed. Den kode, der er designet i Java, er robust, fordi Java-objekter ikke indeholder sådanne referencer til data, som er eksterne i forhold til dem selv.

En allestedsnærværende

Som det fremgår af de seneste statistikker, er der mere end 3 milliarder enheder, der primært kører på Java. Android-apps, webapplikationer, softwareværktøjer som Eclipse, IntelliJ IDEA og NetBeans IDE og videnskabelige applikationer som f.eks. behandling af naturlige sprog udvikles alle i Java.

Programmører foretrækker Java til sådanne design og applikationer, fordi Java gør det lettere at designe skalerbare løsninger og giver værktøjer til samtidighed på højt niveau end andre programmeringssprog. Det er godt nyt for dem, der ønsker at lære Java, fordi det åbner muligheder for at vælge mellem et utal af dokumenterede karriereveje.

Brugervenligt sprog

For en nybegynder betyder det at lære Java at bevæge sig i to faser – at lære Core Java og derefter at beherske Advanced Java. Det betyder, at Java giver en enklere læringsvej. Hvis en bruger desuden er fortrolig med at installere JDK og opsætte Classpath, er resten bare en leg. Som James Gosling nævnte, “Java er C++ uden pistoler, køller og knive”, hvilket betyder, at hvis den lærende har et grundlæggende kendskab til C og C++, tager det mindre tid at beherske Java.

Java-syntaksen i Java er på flydende engelsk, hvilket gør det lettere for den lærende at forstå og også at huske.

En teknologi til IoT, maskinlæring og datalogi, som man ikke må gå glip af

En stor fordel ved Java er, at det tilbyder den ultimative platform til udvikling af kode, der er multiplatformskompatibel. Og det er præcis det, som datalogi har brug for.

For det andet er Scala en af de teknologier, som programmører skal bruge til at opbygge løsninger til behandling af store data og maskinlæring. Scala er dog ikke så begyndervenlig, mange programmører bruger med glæde Java i stedet, da Scala i det væsentlige er bygget på JVM og passer godt sammen med Java.

Og hvis en udvikler har ekspertise i Java, er det også nemt for ham at lære Hadoop eller Hive, som er de andre teknologier, der er nødvendige for at arbejde med grid computing og maskinlæring.

Java’s Micro Edition (ME) har vist sig at være en pålidelig og bekvem platform til også at skabe IoT-baserede applikationer (Internet of Things).

Rig på API

Java’s Application Programming Interface (API) er omfattende og rig på API’er. Selv om sproget indeholder 50 nøgleord, er Java API’et enormt med hundredvis af metoder, der kan bruges direkte i ethvert program. Det er ikke engang afgørende for en Java-udvikler at få praktisk erfaring med dem alle, kun et grundlæggende kendskab til dem vil være tilstrækkeligt til at programmere komfortabelt i Java.

Java-API’en indeholder metoder, der er nødvendige til ethvert formål – tilslutning til databaser, parsing af XML, håndtering af input-output eller netværkssamarbejde. Derudover kan en programmør også gøre brug af open source-biblioteker som Google Guava, Gson, Apache POI eller Apache Commons.

Byder en pakke af kraftfulde udviklingsværktøjer

Java er unik i et andet aspekt – dens integrerede udviklingsmiljø (IDE) er helt omfattende. Det omfatter mange automatiseringsværktøjer, editor og debugger. Blandt udviklerne er Java-IDE’erne NetBeans og Eclipse meget populære. Andre kraftfulde værktøjer, som Java tilbyder, omfatter Maven og ANT til opbygning af Java-applikationer, dekompilatorer, JConsole, Visual VM til overvågning af Heap-brug og Jenkins til kontinuerlig integration og levering.

Nummer et i fællesskabsstøtte

En anden grund til, at Java nyder en levende og aktiv programmeringssprogstatus, skyldes også den enorme fællesskabsstøtte. Det er også det næststørste blandt Stack Overflow-fællesskabet, hvilket viser dets enorme popularitet og brugerbase.

Vidst anvendt af branchegiganter

Da Java’s RunTime Environment (JRE) er smukt kompatibelt med alle eksisterende enheder, lige fra Macintosh, Unix/Linux, mainframesystemer, Windows og mobiltelefoner. Det skyldes, at Java er platformsuafhængigt, og at det eneste, Java har brug for, er, at JRE er installeret på den enhed, som programmet skal køre på. Og ja, så er du klar til at gå i gang!

Mange af branchegiganterne inden for bankvæsenet, detailsektoren og forsyningsvirksomhederne bruger alle Java allerede i dag. Javas “Write Once Run Anywhere”-funktion (WORA) har gjort alt dette muligt!

Gratis og fremragende dokumenteret

En programmør behøver ikke at betale en krone for at oprette et program i Java. Det er en open source-teknologi, der er gratis at bruge og implementere.

Dertil kommer, at den dokumentation, der følger med Java, er velforklaret og har alle de funktioner, der gør en nybegynder forelsket i at lære med Java. Javadoc er en fremragende hjælpeguide, som man kan henvise til, hvis man har brug for afklaringer, mens man koder i Java.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.