Hævede ben skyldes normalt ophobning af væske som følge af dårlig blodcirkulation, langvarigt siddende arbejde, brug af visse former for medicin eller kroniske sygdomme, for eksempel.

Svulmede ben kan dog også være forårsaget af betændelse som følge af chok eller sygdom, men i disse tilfælde er hævelsen normalt ledsaget af andre symptomer som f.eks. stærke smerter og vanskeligheder med at bevæge benet.

Det er derfor vigtigt at konsultere en praktiserende læge, når hævelsen i benene ikke bliver bedre fra den ene dag til den anden, eller når den forårsager stærke smerter, da det kan være et tegn på et helbredsproblem, der skal behandles korrekt.

De vigtigste årsager til hævede ben er:

Siddende eller stående i lange perioder

Siddende i lange perioder i løbet af dagen eller siddende i flere timer, især med krydsede ben, gør det svært for venerne i benene at arbejde for at transportere blodet tilbage til hjertet, og derfor samler blodet sig i benene, hvilket øger hævelsen i løbet af dagen.

Hvad skal du gøre: Du bør undgå at stå eller sidde i mere end 2 timer og holde korte pauser for at strække og bevæge benene. Derudover kan du sidst på dagen massere benene eller hæve dem over hjertehøjde for at lette cirkulationen.

Graviditet

Graviditet er en af hovedårsagerne til hævede ben hos kvinder mellem 20 og 40 år, da der i denne fase af kvindens liv er en stigning i mængden af blod i kroppen. Desuden hindrer livmoderens vækst også blodcirkulationen i benene, hvilket fremmer ophobning af blodet, især efter den 5. svangerskabsmåned.

Hvad skal man gøre: Det anbefales at bære støttestrømper og gå lette ture i løbet af dagen for at fremme blodcirkulationen. Når en kvinde sidder eller ligger ned, bør hun desuden hæve sine ben ved hjælp af f.eks. en pude eller en bænk. Se andre tips til at lindre hævede ben under graviditeten.

Aging

Hævede ben er mere almindelige hos ældre mennesker, fordi ventilerne i benvenerne, der hjælper blodet med at cirkulere, svækkes med alderen, hvilket gør det svært for blodet at vende tilbage til hjertet og får det til at samle sig i benene.

Hvad skal man gøre: Undgå langvarigt siddende eller stående arbejde, og hold korte pauser i løbet af dagen for at løfte benene. Derudover kan det, når hævelsen er meget stor, være nødvendigt at konsultere en praktiserende læge og undersøge andre årsager til dette problem, såsom forhøjet blodtryk, og tage medicin for at hjælpe med at fjerne overskydende væske, såsom vanddrivende medicin.

Brug af medicin

Visse lægemidler som f.eks. p-piller, medicin til behandling af diabetes, forhøjet blodtryk eller midler til lindring af smertefulde tilstande eller medicin til hormonbehandling kan forårsage væskeophobning og som følge heraf væskeophobning i benene, hvilket øger hævelsen.

Hvad skal man gøre: Den ordinerende læge bør konsulteres for at forsøge at forstå, om hævelsen skyldes behandlingen, og hvis det er berettiget, og fordelene opvejer ændringen i medicinen, kan lægen træffe denne beslutning. Hvis hævelsen fortsætter, bør du kontakte din læge igen.

Kroniske sygdomme

Som kroniske sygdomme som hjertesvigt, nyreproblemer og leversygdomme kan medføre nedsat blodcirkulation, hvilket kan føre til hævelse i benene.

Hvad skal man gøre: Man bør kontakte en praktiserende læge, hvis der opstår andre symptomer som f.eks. overdreven træthed, vandladningsforstyrrelser eller mavesmerter, så der kan stilles en diagnose og iværksættes en passende behandling.

I videoen nedenfor er der nogle strategier, der kan hjælpe med at få luft i benene på naturlig vis, f.eks. varmechok, at ligge ned med benene hævet og massage. Se, hvordan du udfører hver teknik korrekt:

Dyb venetrombose (DVT)

Trombose i underbenet kan opstå i alle aldre, men er mere almindelig hos ældre mennesker og med en familiehistorie, og kan udløses af andre faktorer såsom koagulationsproblemer, meget tid med et ubevægeligt ben, rygning, graviditet eller brug af prævention, især hos kvinder, der lider af koagulationsproblemer.

Ud over hævelse i benet, som starter hurtigt, kan DVT også forårsage stærke smerter, problemer med at bevæge benet og rødme. Se, hvordan man identificerer dyb venetrombose.

Hvad skal man gøre: Gå til skadestuen på et hospital for at blive vurderet og få bestilt prøver for at finde årsagen til trombose og blive medicineret så hurtigt som muligt, så problemet ikke udvikler sig og forværres.

Slag

Stærke slag, som f.eks. at falde eller blive sparket under en fodboldkamp, kan forårsage, at små blodkar brister, og at benet hæver op. I disse tilfælde ledsages hævelsen af stærke smerter i det område, hvor slaget blev forårsaget, og der kan forekomme en sort plet, rødme og varme.

Hvad skal man gøre: Der bør påføres et koldt kompres på området for at mindske hævelsen og lindre smerten, og hvis smerten ikke bliver bedre eller forsvinder efter en uge, bør man kontakte en traumatolog. Se nogle husråd til behandling af bump.

Arthritis

Arthritis er en ledbetændelse, der er mere almindelig hos ældre mennesker, og som kan forårsage hævelse i benene, hovedsageligt i leddene som knæ, ankler og hofter. Den ledsages af symptomer som smerter, deformitet og vanskeligheder med at udføre bevægelser. Se mere om symptomer på gigt.

Hvad skal man gøre: Der kan anvendes en antiinflammatorisk salve for at lindre hævelse og smerter, men det er bedst at konsultere en reumatolog for at diagnosticere problemet og iværksætte en passende behandling, som kan ske med medicin, fysioterapi og i mere alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med operation.

Infektiøs cellulitis

Cellulitis er en betændelse i cellerne i hudens dybere lag og opstår normalt, når man har et bensår, der bliver inficeret. Almindelige symptomer ud over hævelse er: kraftig rødme, feber over 38 °C og stærke smerter. Se mere om, hvad infektiøs cellulitis er, og hvordan man identificerer den.

Hvad skal man gøre: Hvis symptomerne varer ved i mere end 24 timer, skal man tage på skadestuen på et hospital for at diagnosticere problemet og starte den mest hensigtsmæssige behandling, normalt med antibiotika.

Hvad skal man gøre: Hvis symptomerne varer ved i mere end 24 timer, skal man tage på skadestuen på et hospital for at diagnosticere problemet og starte den mest hensigtsmæssige behandling, normalt med antibiotika.

Hvad skal man gøre: Hvis symptomerne varer ved i mere end 24 timer, skal man tage på skadestuen på et hospital for at diagnosticere problemet og starte den mest hensigtsmæssige behandling, normalt med antibiotika.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.