Serum AFP-koncentrationen hos mennesker falder hurtigt efter fødslen, og dens syntese i voksenlivet er normalt undertrykt. AFP syntetiseres imidlertid i store mængder af humant hepatocellulært karcinom i mere end 70 % af patienterne. Forhøjelse af serum-AFP i benigne leversygdomme som akut og kronisk virushepatitis samt giftige leverskader er forbundet med små forbigående stigninger i serum-AFP. Derfor er kvantificering af alfa-fetoprotein (AFP) i serum blevet anvendt i vid udstrækning som en diagnostisk markør for hepatocellulært karcinom. Måling af AFP-niveauet i serum er også blevet anvendt til screening af befolkningsgrupper med høj risiko for humant hepatocellulært karcinom, f.eks. personer med skrumpelever eller bærere af hepatitis B-virus. Screeningstestens specificitet hos patienter med kun beskedent forhøjet AFP-niveau (under 400 ng/ml) er imidlertid lav, og der forekommer hyppigt falske positive resultater. Der blev observeret en bred overlapning i fordelingen af serum AFP-niveauer mellem patienter med hepatocellulært karcinom og patienter med kronisk leversygdom, hovedsagelig blandt HBsAg (+)-patienter. Derfor er AFP’s specificitet og prædiktive værdi lavere hos HBsAg(+)- end hos HBsAg(-)-patienter, især når AFP er mellem 25 og 200 ng/ml. Hos patienter med kronisk hepatitis B har analysen af AFP’s lektinreaktivitet fordele i forhold til kvantificering af serum-AFP til påvisning af HCC-specifikke varianter i serumprøver med kun moderat forhøjede AFP-niveauer. Måling af AFP er et vigtigt redskab i forbindelse med pleje og behandling af patienter med godartede og ondartede leverlidelser.