Alai

Lad være med at fortælle mig, at det er vores “nye normalitet” at gennemleve en pandemi.

Er det forkert af mig at krybe sammen, når jeg ser folk køre i masker og handsker? Er det forkert af mig at drage et trist suk, når jeg krydser gaden for at undgå en nabo, der går med sin hund? Er det forkert af mig at beklage den tomme vej uden biler, de lukkede restauranter og børnene, der er lukket inde i deres egen gård? Det er ikke normalt, og det er ikke i orden.

Måske er det meningen, at udtrykket “ny normal” skal trøste mig, idet det antyder, at jeg kan tilpasse mig og lære at leve i karantæne. Men jeg har ikke lyst til at vænne mig til dette.

Mennesker kan vænne sig til at leve i opslidende situationer. Efter orkanen Andrew ramte min by, levede vi i mere end tre uger i lockdown uden elektricitet, vand eller trafiklys i over tre uger i 90 graders varme. Nationalgarden patruljerede i vores gader. Nedskudte træer blokerede vores veje. Ødelagte landemærker forårsagede, at vi mistede orienteringssansen.

Jeg nægtede at acceptere det som “normalt”. Det var udmattende, stressende og skræmmende. Det eneste, jeg fandt trøstende, var min mands ord: “Dette er midlertidigt. Livet vil vende tilbage til det normale. Træerne vil vokse igen.”

Worst-Case-Scenario Tænker med ADHD

Tænker du på, at livet er “i orden, som det er”, når det ikke er det? Det øger angsten. Ifølge eksperter i mental sundhed er det første skridt mod at finde ro at benævne den ubehagelige følelse, du oplever – højt og tydeligt.

Når jeg tillader en trussel at skræmme mig, mister jeg den kognitive evne til at rationalisere, indse, genkende og håndtere mine følelser. Jeg mister opmærksomheden på, at jeg har magten til ikke at lade det ske.

Jeg bliver let bange. Med ADHD kommer mit kreative sind til ufattelige steder. Når en reel trussel er tæt på, i stedet for at lave en handlingsplan for at kontrollere det, jeg kan, vover mit sind sig automatisk ind i det værst tænkelige scenarie.

Efter flere års erkendelse, bevidsthed og øvelse ved jeg nu, hvordan jeg kan kontrollere mine tanker i det øjeblik, jeg mærker, at de bevæger sig mod frygt, angst og panik. Her er min personlige praksis.

Hvordan man beroliger angst: Navngiv din frygt

Denial er kontraproduktiv.

Den hurtigste måde at finde lindring fra frygt, angst eller bekymring på er at navngive det, du føler – mærk det, sig det højt, eller skriv det ned. Mærkning er en utrolig effektiv måde at håndtere det, du føler, på. Det lyder simpelt, men det er normalt ikke den første reaktion, især ikke når man har ADHD. Vi er mere tilbøjelige til at løbe væk fra følelser af ubehag, end vi er til at anerkende dem. At lade som om, at en trussel eller et ubehag ikke eksisterer, er en midlertidig og ubehjælpsom løsning; kvæstede følelser dukker uventet op og river os i sidste ende op.

Karakterstyrke kommer af at benævne dit ubehag i stedet for at løbe fra det. Hvis du nævner det, kan du håndtere det. Tal med en ikke-fordømmende ven om dine tanker. Hvis det ikke virker, så skriv i en dagbog. Spild dit mod. Ved at sætte en etiket på tankerne får du dem ud af hovedet.

Sådan beroliger du angsten: Anerkend dine følelser

Panik er smitsom. Frygt er overalt. Hvis jeg tænder for nyhederne eller vover at gå udenfor, er jeg sikker på, at zombieapokalypsen er ankommet.

Sværre er jeg nu vant til at håndtere min angst fra orkaner, jordskælv, brande, tornadoer, skoleskyderier og terrorangreb. Men det er isolerede hændelser. Når tristheden går over, kan jeg adskille mig fra disse begivenheder. Nu er der ingen flugtmulighed fra den sky, der regner angst ned over os. Denne pandemi har gjort min frygt global.

Pandemier er ikke nye, men aldrig før har vores samfund oplevet noget som dette. Den vifte af følelser, vi føler, er intens. Ligesom når vi rejser gennem sorgens faser, oplever vi benægtelse, vrede, forhandling og sorg – alt sammen i et forsøg på psykologisk og følelsesmæssigt at acceptere det, der sker, og finde ud af, hvordan vi skal komme igennem det.

Sådan beroliger du angsten: Bliv i nuet

Min ADHD-fantasi hopper hurtigt ind i fremtiden og forestiller sig de værst mulige udfald. Den eneste måde, hvorpå jeg kan forblive rolig, er ved at få mig selv ud af at tænke på fremtiden og vende tilbage til det nuværende øjeblik. Mindfulness-aktiviteter hjælper. Jeg holder mig på jorden ved at gå en tur, sidde i naturen og kigge på træerne, dufte til en behagelig duft eller gentage et mantra som “Jeg har det fint”. Jeg har alt, hvad jeg har brug for. Jeg er stærk nok til at klare det her.”

Hvordan man beroliger angst: Stop med at narre dig selv

I nogle tilfælde er det sund adfærd at lade som om, at man har det “fint”. Et følelsesmæssigt sammenbrud foran dine børn (når de allerede er bange) er ikke en sund måde at udtrykke din frygt på. Men når du er sammen med din ægtefælle, partner eller venner, er det passende at dele dine skræmmende tanker.

Da vi voksede op med ADHD, udviklede mange af os håndteringsmekanismer, der fungerede i årevis, men som ikke hjælper nu. Vi lader nemlig ofte som om, at vi har det godt, når vi ikke har det godt. Alle har brug for en troværdig, støttende person, som de kan læsse deres mørkeste frygt af til.

Hvordan man beroliger angst: Genopnå kontrollen

Accept er styrkende. Når jeg maler et klart billede af, hvad jeg føler, når jeg bliver i det nuværende øjeblik og følger protokollen for at forblive sund, føler jeg mig roligere og i kontrol. I denne krise er der ting, vi kan gøre for at beskytte os selv. Fokuser på disse ting.

Jeg føler mig i kontrol, når jeg vasker mine hænder i 30 sekunder (20 sekunder er ikke nok for mig). Jeg føler mig i kontrol, når jeg spiser ernæringsrigtige måltider, motionerer dagligt i solskin, holder mit hjem desinficeret og holder mig 1,5 meter væk fra folk på gaden. Når jeg genvinder kontrollen, kan jeg give slip på min frygt.

Hvordan man beroliger angst: Pas på nyhederne

At vaske mine hænder og desinficere mine dørhåndtag er smarte og produktive reaktioner på dagens trussel. Men at være besat af nyhederne, læse endeløse artikler og se non-stop tv-indslag er skadeligt for mit mentale helbred. De eneste nyheder, jeg ser, eller artikler, jeg læser, er dem, der hjælper mig med at tage bedre vare på min familie og mig selv.

Absorberer jeg for mange nyheder og oplysninger, har jeg fundet ud af, forårsager ubevidste negative tanker, der dukker op igen, når man mindst venter dem. Sammenhængen er ikke altid indlysende. Nyhederne fra kl. 18.00 generer dig måske ikke kl. 18.30, men det kan være grunden til, at du stirrer på loftet kl. 3 om natten. Begræns dit nyhedsforbrug til én gang om morgenen og ingen om natten.

Sådan beroliger du angst: Resist the Crowd Mentality

Da jeg holder mig en halv meter væk fra folk på gaden, familiemedlemmer, der ikke bor i mit hjem, og de fantastiske arbejdere, der leverer mine dagligvarer, tager jeg også afstand fra massernes budskaber. Jeg behøver ikke at hoppe ind i kaoset. Jeg kan uddanne mig, men jeg behøver ikke at blive mentalt suget ind i det. Jeg kan tage et skridt tilbage.

Den tanke, der skulle trøste mig – “Vi er alle sammen i samme båd” – skræmmer mig kun mere. Jeg går til et mørkere sted. Hvad? Alle i hele verden kan blive syge? Millioner af mennesker lider. Og det er meningen, at jeg skal bevare roen? Er det rigtigt? De eneste mennesker, jeg er sammen med, er mine familiemedlemmer, og selv da har vi hver især et unikt, personligt perspektiv.

Den globale lidelse, som gør mig dybt ked af det, vil overvælde mig, hvis jeg giver efter for den. Jeg er nødt til at tage mig af min familie og mig selv. Jeg føler mig skyldig, når jeg indrømmer, at jeg nyder de kvalitetsøjeblikke, som min familie kan dele nu, hvor vi har så meget tid sammen. Giv dig selv lov til at nyde disse dyrebare øjeblikke, samtidig med at du leder efter måder at hjælpe dem, der har det svært.

Sådan beroliger du angst: Lad os se det i øjnene: Der sker noget universelt. Spring denne over, hvis den ikke taler til dig, men for mig får spiritualitet mig gennem de hårdeste tider. Et spirituelt mantra erstatter min negative tankeproces. Bøn er en kilde til trøst og overgivelse. Ro er resultatet af at overgive sig til en højere magt. Bøn giver mig tid og plads til at spørge mig selv, om der er en global lektion, jeg skal lære. Kan denne tid forbedre mit perspektiv på livet? Kan jeg bruge denne kamp til at blive et bedre menneske? Jeg ved, det er svært at forestille sig, men kunne jeg – og verden på en eller anden måde – forvandle dette “nye normale” til en bedre version af det gamle normale?

Dette er spørgsmål, der er værd at stille, indtil vi finder svaret, der gemmer sig et eller andet sted under al den angst.

Denne artikel er en del af ADDITUDE’s GRATIS PANDEMIDÆKNING
For at støtte vores team i dets søgen efter nyttigt og aktuelt indhold under hele denne pandemi, bedes du blive abonnent. Dit læsertal og din støtte er med til at gøre dette muligt. Tak.

Opdateret den 20. januar 2021