By Leave a Comment on Archaebakterier – Tyler Miller AP BIO

Beskrivelse af Riget

Archaebakterier er en gruppe af encellede organismer. De er prokaryoter, hvilket betyder, at de mangler en kerne og membranbundne organeller. Dette rige er en forholdsvis ny klassifikation. Tidligere blev archaebakterier klassificeret sammen med alle bakterier i et stort rige kendt som Monera, der indeholder prokaryotiske organismer. Dette rige blev imidlertid opdelt på grund af forskellene mellem arkæebakterier og eubakterier. Archaebakterier adskiller sig fra eubakterier ved, at de for det meste er anaerobe, at RNA’et i deres ribosomer er anderledes, at de mangler peptidoglykan i deres cellevægge, og at der er en forskel i den måde, hvorpå deres fedtstoffer er forbundet med hinanden. Selv om de ligner bakterier, viser arkæer også ligheder med eukaryoter i deres metaboliske veje og gener.

Sådan inddeles organismer i kongeriget

Der er tre grupper, eller underafdelinger, af arkæebakterier. Riget er opdelt i methanogener, termofile og halofile. Methanogenerne er gruppen af metanproducerende arkæaer. Når disse organismer danner ATP, er metan et produkt. Dette sker kun i fravær af ilt, og derfor er normal luft giftig for denne gruppe. Termofile er en gruppe, der kan leve i ekstremt varme og sure miljøer. Derfor findes denne gruppe normalt i svovlvarme kilder. Den sidste gruppe, halofile, kan kun leve i miljøer med en høj koncentration af salt, som f.eks. det døde hav. Denne gruppe er også aerob.

Unique strukturer

Archaea’s membraner er unikke på flere måder. Den ene måde er i en type binding, der findes i fosfolipiderne. Eterbindingen er sammenlignet med den esterbinding, der findes i andre organismer, mere kemisk modstandsdygtig og kan være grunden til, at arkæebakterierne kan overleve i barske miljøer. Et andet unikt træk ved membranen er, at arkæaer bruger helt andre enzymer til at syntetisere fosfolipider end bakterier og eukaryoter. Det sidste unikke træk er, at i nogle arkæaer erstattes dobbeltlaget med et monolag ved sammensmeltning af haler. Dette kan gøre membranen mere stiv og i stand til at modstå barske miljøer. Archaebakterierne har også cellevægge og flageller ligesom andre bakterier. Deres cellevægge indeholder dog ikke peptidoglykan som andre bakterier, og deres flageller er anderledes i sammensætning og udvikling.

Hvordan skaffer organismer energi, formerer de sig, vokser og udvikler de sig og reagerer de på deres omgivelser?

Arkæbakterier får energi på forskellige måder, afhængigt af archaea-typen. Nogle archaea er lithotrofe og får energi fra uorganiske forbindelser som f.eks. svovl. Disse archaea bruger elektrontransportkæder til at skabe ATP. Andre archaea er fototrofer og får energi fra sollys. I disse typer archaebakterier forekommer fotosyntese dog ikke i disse archaebakterier. Archaea deler også nogle metaboliske veje med andre organismer som f.eks. glykolyse og en modificeret citronsyrecyklus. Archaea formerer sig aseksuelt ved binær spaltning, fragmentering eller knopdannelse. De reproducerer sig slet ikke seksuelt, og meiose forekommer derfor ikke. Archaebakterier gennemgår den normale cellecyklus, mens de vokser og udvikler sig. Når de når en vis størrelse, formerer de sig i to arkæebakterier. Når de De fleste arkæebakterier lever i barske miljøer. De har forskellige tilpasninger og egenskaber, der hjælper dem til at reagere positivt på disse miljøer, f.eks. deres unikke cellemembran. Archaea findes også i mere milde miljøer.

Hvordan interagerer organismer i dette rige med mennesker?

Arkæebakterier har et gensidigt forhold til mennesker. Mange arkæebakterier kan findes i det menneskelige fordøjelsessystem. Disse archaea, for det meste methanogener, hjælper med menneskets fordøjelsesproces. Archaea anvendes også i industrien, f.eks. i spildevandsbehandling og mineralforarbejdning.

Interessant kendsgerning

Arkæebakterier anvendes til fremstilling af mælkeprodukter med lavt laktoseindhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.