- Del dette:
- Del på Facebook
- Pin på Pinterest
- Tweet på Twitter
Hø er vigtigt for enhver gård, uanset om det er en afslappet gård i baghaven eller en enorm kommerciel drift. Kommercielle gårde har kun få problemer med at opdrætte hø eller skaffe deres behov, men mindre landmænd og hobbyfolk i byerne kan også dyrke, høste og presse hø selv i mindre skala.
Hvorfor du vil lave dit eget hø
Hø kan være en udfordring, og nogle landmænd nyder simpelthen den udfordring. Der er dog flere andre grunde til, at du måske ønsker at dyrke dit eget hø, herunder…
- Sparer på foderomkostningerne, især hvis du dyrker hø af højere kvalitet eller deler arbejdet med andre interesserede landmænd eller hobbybrugere.
- Kontrollerer præcis, hvordan høet dyrkes og forarbejdes, herunder kemikalier, der kan anvendes på afgrøden.
- Succesfuldt roterende afgrøder og giver jorden mulighed for at komme sig og regenerere sig med høafgrøder mellem andre afgrødesæsoner.
- Kontrol med markens overvækst eller indtrængen af ukrudt, skov eller andre uønskede planter på brugbare marker og græsarealer.
- Skab ekstra penge ved at sælge overskydende hø, når marken ellers ville være ubrugt og ikke give nogen fortjeneste overhovedet.
Uanset hvad din grund til at dyrke, høste og presse hø er, kan det være et godt projekt, der kan give store gevinster.
Dyrkning af dit hø
Hø – græs og bælgplanter, der kan tørres til dyrefoder – er nemt at dyrke enten som en del af et sædskifte eller som en permanent eng, og det vokser naturligt i mange områder. Bedre viden om de bedste typer hø og om, hvad der er nødvendigt for en sund afgrøde, vil imidlertid øge markens udbytte og næring. Det lokale klima, fugtighedsniveauet og jordbundsforholdene har alle indflydelse på høkvaliteten. Lucerne, kløver og svingelgræs er populære høtyper, og det samme gælder brome- og timotheegræsset græs. Havre og hirse kan også være nyttige som høafgrøder. Det bedste hø til dyrkning afhænger ikke kun af vækstbetingelserne, men også af de husdyr, der i sidste ende skal spise høet, og hvad deres foderpræferencer kan være.
Når man sår hø, bør frøene spredes jævnt for at minimere uønsket ukrudt eller anden vækst, selv om de fleste høtyper er hurtigtvoksende og hurtigt vil fortrænge andre planter. I tørre klimaer eller tørkeperioder kan det være nødvendigt med supplerende vanding, indtil høet er veletableret og trives. Ekstra gødning er normalt ikke nødvendig, men kan tilføjes, især hvis marken i begyndelsen er ufrugtbar eller slidt.
Høst af dit hø
Hø kan høstes på forskellige tidspunkter, og det er en balance mellem at høste afgrøden, når udbyttet er størst og næringsindholdet er rigest. Ideelt set bør høafgrøderne høstes, lige når de begynder at blomstre. Når blomsterne begynder at komme frem, er stænglerne på deres højeste næringstæthed, inden al denne næring bliver kanaliseret til frødannelse. Hvis der høstes for tidligt, kan det resultere i et lavere samlet udbytte, mens senere høst betyder, at høet er mindre næringsrigt for besætningen.
Den bedste dag til høst vil være en varm, tør dag med lav luftfugtighed, så det afskårne hø kan tørre hurtigt og jævnt. Klipning kan ske i hånden eller med forskellige typer maskiner, afhængigt af høafgrødens art og markens størrelse. Redskaberne skal holdes skarpe, og det kan være nødvendigt at slibe dem flere gange i løbet af høsten. Når man høster hø, er det bedst at bevæge sig langsomt og bevidst for at opnå en jævn afgræsning og for at minimere skader på eventuelle vilde dyr – slanger, fugle osv. – der kan gemme sig i det høje græs.
Når høet er skåret, skal det spredes jævnt, så det tørrer grundigt, inden det presses i baller. Afhængigt af vejrforholdene og høets vægt kan det tørre tilstrækkeligt bare på jorden, eller det kan være nødvendigt at stille det op for at opnå en bedre luftcirkulation. Det kan også være med til at tørre høet jævnt ved at rive eller vende det. Der findes kemikalier til tørring, som kan sprøjtes på skåret hø for at få det til at tørre hurtigere, men det er måske ikke ønskeligt, hvis du foretrækker mere økologisk, minimalt forarbejdet hø.
Afhængigt af jordbundsforholdene, høtypen og hvornår det sås og høstes, kan det være muligt at få to eller endda tre snit af hø på et år.
Pakning af dit hø
Når høet er skåret og tørt, er det tid til at presse det i baller. Hvis din høst er lille, er det måske slet ikke nødvendigt at presse høet – det kan opbevares løst i stakke eller på et loft i stalden. Pressning gør dog høet mere kompakt, så det er lettere at transportere eller opbevare det, især hvis det skal sælges. Pressning foregår typisk med en maskine og kan udføres i runde eller rektangulære former, afhængigt af typen af pressemateriel og personlige præferencer. Baller bindes med sejlgarn, tråd eller net – sejlgarn er billigst, men kan også gå nemmest i stykker eller forfalde hurtigere, mens tråd og net er mere holdbare, men dyrere.
Efter presning er det vigtigt at opbevare høet korrekt, ellers er alt dit arbejde spildt. Opbevar om muligt baller stablet med lidt plads mellem dem for at muliggøre luftcirkulation og varmeafgivelse, og opbevar dem på en palle, så luften også kan cirkulere under balerne. Ballerne bør være dækket mod regn og sne, enten i et skur eller under et solidt tag eller en presenning. Et godt hegn omkring ballerne kan også holde husdyr eller vilde dyr fra ubudne snacks.
Dyrkning, høst og presning af hø kan ikke gøres i hånden særlig ofte, men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre, eller at det ikke er værd at tage udfordringen op for små landmænd eller hobbyfolk i byerne. Med den rette omtanke og en god indsats kan enhver landmand dyrke en sund, næringsrig og rentabel høhøst.