Autisme, Aspergers og “nørdede” personlighedstræk (for at bruge et begreb fra Temple Grandin, en fremtrædende forfatter og foredragsholder om både autisme og dyreadfærd) synes at have noget af en mystisk og skræmmende atmosfære for mange fagfolk inden for mental sundhed. Lad os se det i øjnene, klienter med autisme/Asperger har meget forskellige måder at opfatte og tænke på, end de fleste rådgivere har. For eksempel er det ikke sandsynligt, at det vil være nær så produktivt at tale om følelser på en ustruktureret måde à la Carl Rogers med disse typer klienter som med andre klienter. Medmindre der er tale om ekstreme eksempler, foretrækker jeg at tænke på personer med autisme, Aspergers eller nørdkarakteristika som personer, der har et sæt af sammenfaldende personlighedstræk snarere end en psykisk lidelse. Derfor kalder jeg disse typer klienter for PFAAN’er (personlighedstræk af autisme, Aspergers og nørder). Jeg henviser til ikke-PFAANs (undertiden kaldet neurotypiske) som NONs.
Da jeg blev autoriseret professionel rådgiver, havde jeg ti års erfaring med at løbe grise gennem labyrinter (forskning i dyreadfærd/dyrevelfærd) for min Master of Science og arbejde som konsulent/reviewer for human håndtering på mere end 350 slagterier (i grunden lavede jeg arbejde svarende til det, som Grandin gør på slagterier). I den periode læste jeg alle mulige bøger af Grandin og andre for at se, hvordan autisme kunne hjælpe mig med at forstå dyrs og menneskers adfærd og kognition for at fremme mit arbejde og min karriere. Da jeg kom fra denne baggrund, blev jeg temmelig overrasket over at erfare, at jeg var ekspert i rådgivning af voksne med PFAAN, og nu drejer en stor del af min praksis sig om dette. Jeg tilbyder en terapigruppe til udvikling af sociale færdigheder hos voksne med PFAAN, og jeg hjælper NONs med bedre at forstå og engagere sig med ægtefæller eller elskede med PFAAN. I det mindste i min region er der meget få kolleger inden for mental sundhed, som jeg kan henvise til, der har stor ekspertise inden for voksne PFAAN-tilgange og -behov.
Manglen på tjenester til voksne med PFAAN (og deres pårørende) er slående. Der er mange ressourcer til rådighed for autisme hos børn og unge, men disse tilgange synes ikke at være velegnede til voksne, og der er næsten intet til personer over 21 år. Selv om jeg ikke har nogen hårde statistikker til at underbygge dette, formoder jeg, at personer med PFAAN udgør mindst 20 procent af USA’s 
befolkning. For at citere Hans Asperger: “Når man først har lært at være opmærksom på de karakteristiske manifestationer af autisme, indser man, at de slet ikke er sjældne.”
For at illustrere, hvor mange klienter du måske møder uden at være klar over, at de har PFAAN, så overvej, om du kunne anvende de måder at tænke på, der præsenteres i denne artikel, på mange af dine klienter, der arbejder inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik. Du vil se klienter med PFAAN i din praksis, så det er vigtigt at have en måde at forstå deres tankemønstre på.
Et centralt problem for klienter med PFAAN er deres manglende evne til naturligt at genkende følelser og empatisere med andre. Hvis du er forvirret over, hvordan du skal hjælpe, kan det være nyttigt at konceptualisere de forskellige måder, hvorpå følelser synes at fungere hos disse klienter sammenlignet med de fleste andre klienter. Et almindeligt værktøj, der bruges i terapi inden for mental sundhed, er Feeling Wheel, som er udviklet af Gloria Willcox. Det er det eneste værktøj, jeg har fundet, som både PFAAN’er og NON’er synes at forstå, så det har fungeret som et værdifuldt redskab til at bygge bro over forståelseskløften mellem disse to grupper.
Følelseshjulet er en glimrende måde at visuelt konceptualisere, hvordan følelser fungerer forskelligt for klienter med PFAAN og NON’er. Grandin har foreslået, at en god metode til at undervise personer med PFAAN i kognitiv fleksibilitet er at beskrive mennesker og deres handlinger som en blanding af farver.
Følelseshjulet (se ovenfor) er også i tråd med et andet af Grandins koncepter, hvor hun beskriver en forskel mellem PFAANs og NONs. Hun siger, at mange personer med PFAAN har en tendens til at tænke i specifikke billeder, hvorimod NONs synes at tænke i ord/emotioner. Hvordan dette koncept med billeder versus ord fungerer, kan være ret kompliceret, men de visuelle koncepter i Feeling Wheel forenkler, hvordan man forklarer denne forskel. Jeg har udviklet en liste over begreber ved hjælp af Feeling Wheel og dets farver for at hjælpe rådgivere og klienter med at indleve sig i hinanden og komme frem til klienternes mål og udvikling af færdigheder.
Begreber
Begreb A: Mennesker med PFAAN vil intuitivt kun få/forstå de inderste (kerne)følelser intuitivt. Hvis de fleste mennesker i verden havde PFAAN, ville Følelseshjulet sandsynligvis kun indeholde en indre kerne (se billedet nedenfor).
Erkendelsen af de detaljerede følelser (repræsenteret i de ydre ringe i Følelseshjulet ovenfor) synes at udvikle sig naturligt hos NON’er, men ikke hos personer med PFAAN. De ydre ringe i følelseshjulet kan læres til klienter med PFAAN, men det skal ske på en induktiv måde, svarende til den måde, som de fleste NON’er lærer matematik på. NON’er starter med 1+1=2; personer med PFAAN har brug for at tegne et billede af, hvordan den mere subjektive følelse ser ud hos NON’er, så de kan relatere de ydre ringe tilbage til den indre kerne, som de lettere forstår. Jeg vil dele mere om dette senere.
Koncept B: Følelsesmæssig bearbejdning ændrer den måde, verden ses og opleves på. NON’er kan have alle slags følelser på samme tid. Hvis en NON f.eks. ser en ko, kan han eller hun have flere forskellige følelser på forskellige intensitetsniveauer om den ko på samme tid:
a) Fredelig: “Den ko, der tygger drøv, er så zen.”
b) Ængstelig: “Den ko kommer måske og angriber mig.”
c) Trist: “Den ko vil blive dræbt for at blive spist.”
d) Vred: “
Den NON’s følelser vil også have en tendens til at gøre billedet af koen mindre tydeligt, når personen omdanner koen til ord og følelser. (Jeg synes, at dette minder lidt om Carl Jungs arketyper i idéen. F.eks. husker man ikke én ko; man skubber den enkelte ko, man ser, ind i arketypen ko i sit sind). Så ofte vil dette ske i NONs:
Individer med PFAAN har en tendens til kun at have én eller få følelser ad gangen. De synes tilbøjelige til at tænke sort-hvidt, være stive over for forandringer og være retssaglige (de kan f.eks. spørge, hvad de hårde regler er for social interaktion). Så når en person med PFAAN ser en ko, og hvis han eller hun finder køer fredelige, vil den følelsesmæssige oplevelse, han eller hun begrebsmæssigt set sandsynligvis have, være billedet af koen overlejret med følelsen (se nedenfor).
Den måde, følelserne fungerer på hos mennesker med PFAAN, synes i højere grad at være en model af den måde, følelserne fungerer på hos sociale dyr. For eksempel kan en hund enten lide en person eller er bange for en person, men hunden synes sjældent at have begge følelser på samme tid.
Begreb C1: Personer med PFAAN har en tendens til at have én følelse ad gangen (AND versus OR følelser). NON’er kan ofte opleve flere følelser sammen. Jeg betegner dette som AND følelser (se nedenfor).
Klienter med PFAAN kan også have forskellige følelser om noget, men de kan kun bearbejde én ad gangen. Jeg betegner dette som OR-emotioner (se nedenfor).
Koncept C2: NON’er blander følelsesfarver for at få helt nye følelsesfarver, mens PFAAN’er veksler mellem farverne. Relateret til begreb C1: NON’er bruger AND-følelser til at lave nye følelsesfarver (tænk på at blande maling). En NON kan føle sig stærkt fredelig, men alligevel lidt bange, når han ser en ko (bland mørkeblå og lys orange for at få en krikandfarvet følelsesmæssig arketype ko).
Individer med PFAAN vil ikke let blande farver, selv om de kan skifte hurtigt mellem følelser. Flipningen er der, hvor de analyserer, hvad de skal gøre (“Skal jeg græde eller løbe væk?”), hvis mere end én følelse er til stede (f.eks. stærke fredelige følelser og en smule frygt for en bestemt ko). Normalt er den følelse, der kommer til udtryk hos klienten med PFAAN, den mest “livlige” farvefølelse.
Koncept D: Personer med PFAAN bruger mere tid på at bearbejde og skifte mellem følelser. OR følelser og følelsesmæssig vending synes at forlænge den tid, det tager at behandle følelserne. Denne manglende hastighed i følelsesmæssig bearbejdning fortolkes ofte af NON’er som ligegyldighed, koldhed eller asocialitet. Hurtigheden i den følelsesmæssige bearbejdning synes at være meget vigtig for de fleste mennesker, og mange af mine klienter med PFAAN udvikler dyb skam over deres manglende evne til hurtigt at bearbejde følelser. (Se nr. 5 under afsnittet “Ideer til rådgivningstilgang” nedenfor for flere illustrationer af dette begreb.)
Begreb E: Personer med PFAAN er tilbøjelige til følelsesmæssig og sensorisk overbelastning, hvilket kan føre til en ny følelsesmæssig farve, der er lig med nedlukning. Hvad får man ofte, hvis man blander alle følelsernes farver sammen hos personer med PFAAN? Sort. Dette er en god konceptualisering af det, der sker hos mange mennesker med PFAAN, når de er forvirrede eller overbelastede: nedlukning.
Nedlukning sker også hos NON’er (tænk på nedlukningen af de følelsesmæssige kontroller i tegnefilmen Inside Out, hvor alt blev gråt, og følelserne ikke længere virkede). Det tager dog normalt meget mere tid og intensitet (tænk posttraumatisk stresslidelse) for NON’er at komme i sort.
For at ekstrapolere fra John Gottmans arbejde inden for parterapi er mænd generelt mere tilbøjelige til sensorisk/emotionel nedlukning end kvinder (se Gottmans begreber stonewalling og flooding for mere information og illustrationer). På baggrund af mit arbejde med klienter med PFAAN har jeg en stærk mistanke om, at mænd naturligt har flere træk ved PFAAN end kvinder. Centers for Disease Control and Prevention rapporterede, at autisme er 4,5 gange mere sandsynligt at blive diagnosticeret hos mænd. Det betyder, at langt flere mænd end kvinder vil have milde træk af PFAAN. Grandin antyder, at PFAAN blandt piger ofte betegnes som værende en “tomboy”, hvilket ikke synes at få samme fokus eller bekymring som tilstedeværelsen af autisme hos mænd. Ny forskning tyder også på, at kvinder med PFAAN generelt kan være bedre end mænd til at maskere disse træk socialt end mænd er. Eller for at citere Asperger: “Den autistiske personlighed er en ekstrem variant af mandlig intelligens”.
Et eksempel fra min erfaring er, at hvis man giver for mange madvalg til en klient med PFAAN, kan det føre til nedlukning. En stor menu kan være for svær for disse personer at bearbejde på en given tid, fordi det, de “har lyst” til at få, ofte kan tage meget længere tid at finde ud af, end det ville gøre for andre personer.
Begreb F: Standard følelsen hos de fleste personer med PFAAN er angst (hvis ikke nedlukning). Angst synes at stige hos personer med PFAAN fra ungdomsårene og frem. Jeg mener, at øget angsttilbøjelighed er et stærkt træk ved at være en person med PFAAN, selv om et sådant synspunkt er kontroversielt. Nyhed – god, dårlig eller ligegyldig – forårsager næsten altid mere angst hos personer med PFAAN end hos NON’er. Derfor kan rigiditet i adfærd, tale, rutine eller tidsstyring ofte være et forsøg på at kontrollere frygten.
Individer med PFAAN og dyr deler oplevelsen af nyhed og sensorisk overstimulering, der producerer angst og frygt. Et eksempel fra husdyrvidenskaben er observationen af flugtzoner hos dyr. Flugtzonen er, hvor langt et dyr holder sig væk fra en person eller en oplevelse. Jo mindre angst dyret føler, jo mindre er flugtzonen. Nyhed og sensorisk overbelastning hos dyr skaber frygt eller angst og fører til undgåelsesadfærd. Hvis dette er dyrets oplevelse, øges flugtzonen således. Flugtzoner reduceres gennem eksponering og positive (eller i det mindste neutrale) erfaringer. At være i nærheden af fremmede mennesker giver ofte anledning til stor angst hos dyr og hos klienter med PFAAN. Derfor vil begge ofte undgå fremmede når det er muligt.
Ideer til rådgivningstilgang
Det er vigtigt at indse, at rådgivere sandsynligvis vil være nødt til at være meget mere direktiv og læreragtige over for klienter, der har PFAAN, end over for deres andre klienter. Ubetinget positiv hensyntagen, refleksion og samtaleterapi vil sandsynligvis ikke være særlig nyttige, fordi disse klienter sandsynligvis ikke forstår, hvad disse Rogerian-baserede interventioner arbejder på eller gør. Det, der sandsynligvis vil være mest nyttigt for disse klienter, er at forblive fokuseret på de færdigheder, som de har brug for, og derefter at lære dem disse færdigheder. Det følgende er nogle tilgange, som jeg har opdaget, og som synes at hjælpe klienter med PFAAN i forbindelse med terapi.
1) Undervis/drøft begreberne i Feeling Wheel. Jeg har fundet ud af, at blot det at undervise i Feeling Wheel-koncepterne, der er diskuteret i denne artikel, giver mange klienter med PFAAN redskaberne til at bevæge sig mod deres mål og noget konstruktivt at gøre i rådgivningssammenhæng. Disse klienter har en tendens til at være analytiske og kan ofte lide at afprøve idéer. Interessant nok bliver mange klienter med PFAAN chokeret, når de finder ud af, at de fleste mennesker oplever mere end én følelse ad gangen. PFAAN’er og NON’er taler et meget forskelligt følelsesmæssigt sprog, så det er vigtigt at have en “Rosetta-sten” til at hjælpe med at lette den følelsesmæssige kommunikation.
2) Undervis i de generelle adfærdsmønstre, som følelserne forårsager eller er relateret til. For mig er det de vigtigste adfærdsmønstre, der hører til følelseshjulet, og ved at undervise i disse adfærdsmønstre får klienter med PFAAN fingerpeg om, hvad de skal kigge efter hos andre. Adfærd er ofte lettere at måle end andre måder at fortolke følelser på. Jeg relaterer de centrale følelser til følgende overordnede adfærdsmønstre (selv om der er mange andre):
Emotion Adfærd
Kraftfuld At have et valg/skabe
Glad Tiltrækning/forfølgelse
Skræmt Undgåelse/flugt/hast
Vred Aggression/flugt
Trist At sætte farten ned/reflektere
Fredfyldt Rolig Rolig/uheldig/tilfreds
I min erfaring, er de bedste følelsesmæssige tilstande, hvor man kan være empatisk/tænksom, triste, fredelige og kraftfulde. Vred, bange og glad synes at være mere handlingsorienteret. Sørg for, at klienten med PFAAN befinder sig i eller i nærheden af en af de tænksomme følelsestilstande, når du øver empatitræning.
3a) Lær disse klienter at mærke den følelse, de ser hos andre, så de kan relatere den tilbage til kernefølelserne og vælge en følelsesmæssigt passende reaktion. Øv dig i, hvordan følelserne på følelseshjulets ydre ring ser ud. Spørg f.eks. om, hvad de visuelle og auditive tegn er på en person, der er modløs. Personen kan se nedtrykt ud, udvise mindre kropsbevægelser, tale om at være modløs osv. Når følelsen er mærket, skal du spore den tilbage til kernefølelsen (modløs er en slags “bange”) for at hjælpe klienten med at forstå den bedre og have empati.
3b) Undervis klienterne i PFAAN-sætninger og handlinger, der kan bruges, når de har indlemmet sig i personens følelse. Bare fordi klienter med PFAAN lærer at føle empati, betyder det ikke, at de ved, hvordan de skal reagere på passende vis. En klient med PFAAN kan f.eks. føle stor angst ved en begravelse. For at bryde stilheden og følelsen af sorg, som forårsager hans angst, begynder han måske at tale højt til sine omgivelser om en ny flymodel, som han arbejder på. Denne ukorrekte sociale reaktion kan få alvorlige konsekvenser.
Det kan være nyttigt for disse klienter, hvis rådgiverne tildeler dem en fast reaktion (i det mindste i begyndelsen) for hver enkelt kernefølelse. Du kan f.eks. instruere klienten: “Hvis du konstaterer, at en person er ked af det, er en god reaktion at sige til vedkommende: ‘Jeg er ked af, at X er sket’ med en rolig stemme.”
4) Undervis i ét begreb fra følelseshjulet ad gangen. Husk, at de følelsesmæssige dele af Feeling Wheel skal læres til klienter med PFAAN på samme måde, som du ville lære børn matematik: Begynd med det grundlæggende og arbejd dig opad. Klienterne har måske ingen idé om, hvordan bange ser ud hos dem selv eller andre, så giv klare, visuelle, farvede eksempler til at illustrere følelsen. Hvis følelsen f.eks. er isolation, kan du give et billede af en person, der er fanget i en lilla kasse (fordi lilla er farven for trist på følelseshjulet). Et spejl kan også være nyttigt for at vise disse klienter, hvad deres ansigtsudtryk synes at kommunikere til rådgiveren på et givent tidspunkt.
5) Lær klienterne at sige “whoa”. Følelsesmæssig bearbejdning tager længere tid hos personer med PFAAN, så det bliver meget vigtigt for disse klienter at være i stand til at kommunikere dette til andre. Dette er især vigtigt i intime forhold. Jeg har bemærket, at mange personer med PFAAN er gift med eller har intime forhold til NON’er, som er meget følelsesladede. For at tilpasse et katolsk ægteskabskoncept tror jeg, at der kan være store komplementære fordele ved sådanne match. Han balancerer (normalt) hendes (normalt) emotionalitet, mens hun giver ham et følelsesmæssigt ordforråd og en følelse af at være nødvendig. Nogle gange fungerer denne ordning godt i mange år, men så begynder den mere følelsesladede partner at tro, at den anden partners følelsesmæssige undgåelse og mangel på emotionalitet/spontanitet er tegn på, at han ikke længere elsker hende. Meget ofte er dette ikke tilfældet.
For at give et eksempel: Hvis en hustru spørger sin mand, hvad han føler for hende, ønsker hun normalt et svar, der er specifikt og umiddelbart. Hvis manden har PFAAN, kan det tage ham noget tid at finde ud af præcis, hvilke følelser han har brug for at kommunikere, uanset hvor meget han elsker hende. Denne forsinkelse fortolkes ofte som om, at manden er ligeglad, hvilket kan give alvorlige problemer i forholdet. Enten klienten med PFAAN eller rådgiveren skal forklare hustruen, at det er svært for manden at kommunikere sine følelser hurtigt, men at han med tiden vil fortælle hende præcis, hvordan han har det.
Du kan også hjælpe klienter med PFAAN med at “planlægge” spontanitet i deres forhold for at forbedre dem. Jeg havde en ven, der besluttede sig for, at hans kone kunne lide at blive overrasket med blomster, men han var slet ikke anlagt til at være spontan. Så han satte sig ned og lavede et budget over, hvor mange gange han havde råd til at give sin kone blomster (ja, han havde et blomsterbudget), og så tildelte han tilfældigt forskellige datoer i sin kalender til at præsentere blomsterne. Resultatet var, at hun fik spontane (og dermed følelsesmæssige) demonstrationer af hengivenhed, og at han stadig kunne arbejde efter en tidsplan og et budget. Det fungerede fint for dem.
I et arbejdseksempel ønsker en kollega at kende alles mavefornemmelser om et nyt projekt. Det kan være vigtigt at lære klienten med PFAAN, hvordan han/hun kan fortælle denne kollega, at det vil tage tid at forstå, hvad han/hun føler for projektet. Hvis man tvinges til at kommunikere for hurtigt, kan der opstå dyb angst eller nedlukning. Klienter med PFAAN har typisk problemer med “mavefornemmelser”.
6) Brug superhelte/comic/sci-fi-karaktermodellering. De fleste af mine klienter med PFAAN kan lide superhelte, fantasy og science fiction. Anime, en slags filmanimation, der stammer fra Japan, synes også at være meget populær hos disse klienter. Jeg har bemærket, at næsten hver gang en anime-figur har en følelse, er følelsen ledsaget af et overdrevet ansigtsudtryk eller et lydsignal. Man ved næsten altid, hvordan en anime-figur føler, hvilket kan forklare, hvorfor anime er så populært blandt personer med PFAAN. Mange forskere synes at antyde, at asiatiske kulturer indeholder mere PFAAN fra naturens side (f.eks. at redde ansigtet, at undlade at følge autoriteter) end mange andre kulturer gør, hvilket kan forklare, hvorfor anime har disse træk.
Jeg spørger altid mine klienter med PFAAN om deres yndlingssuperhelte eller andre yndlingsfigurer. Dette giver mig indsigt i klienterne og giver mig ofte et godt billede, som jeg kan bruge til at hjælpe dem med at udvikle de følelsesmæssige egenskaber, der udvises af de karakterer, de beundrer. Jeg bruger denne superhelteterapi på mange forskellige måder, men en god teknik, der bruger Feeling Wheel, er at lave et farvet følelsesdiagram baseret på klientens yndlingssuperhelt, så klienten har et visuelt koncept at henvise til.
For eksempel kan en klient med PFAAN virkelig godt lide og ønsker at efterligne Spider-Man. Spider-Man er en blanding af stærke (han bekæmper det onde og har superkræfter), glade (optimisme og håb) og bange (social angst forårsaget af nørderi) følelser. At målrette klienten mod at få de følelser, han eller hun har brug for for at blive mere som superhelten, giver struktur for forandring. “Jeg har masser af bange. For at blive mere som Spider-Man skal jeg øve mig i at være mere stærk.”
En advarsel: Sørg for, at klienterne vælger karakterer, der vil bevæge dem mod sunde og effektive mål. Hvis en helt (eller antihelt), som en klient har valgt, ville være usund at efterligne følelsesmæssigt eller moralsk, skal du ikke være bange for at sige det. Jeg siger dette af personlig erfaring. Jeg havde en klient, der virkelig kunne lide karakteren Deadpool, men under ingen omstændigheder bør denne karakter være et følelsesmæssigt eller moralsk forbillede.
Slutning
De begreber, jeg har illustreret i forbindelse med Feeling Wheel, har været en åbenbaring i forhold til at hjælpe mine klienter med at forstå forskellen mellem PFAANs og NONs og hvordan man nærmer sig opbygning af færdigheder og terapeutisk effektivitet. Det er det eneste værktøj, jeg kender til, der forklarer og afmystificerer følelsesmæssige reaktioner i PFAANs og NONs (den gruppe, som de fleste rådgivere falder ind under). Disse begreber og tilgange har haft en enorm indflydelse på min evne til at hjælpe klienter med PFAAN og deres pårørende.
Voksne med PFAAN vil finde deres vej ind i din praksis. Det er vigtigt at vide, hvordan deres følelser fungerer, og hvad der kan være effektivt og givende i terapi, både for dem og for dig.
****
Kenneth J. Smith praktiserer hos Spirit of Peace Clinical Counseling i Ohio. Han nyder at arbejde med klienter med PFAAN og klienter med eksistentielle udfordringer, underviser og holder foredrag. Han har en bachelorgrad i dyrevidenskab, en bachelor i historie, en kandidatgrad med fokus på dyrevelfærd/adfærdspsykologi og en kandidatgrad i klinisk mental sundhedsrådgivning med fokus på behandling af skam og skyldfølelse. Kontakt ham på [email protected] eller via hans personlige professionelle websted kentherapy.com.
Brev til redaktøren: [email protected]
Counseling Today gennemgår uopfordrede artikler skrevet af medlemmer af American Counseling Association. Du kan få adgang til retningslinjer for skrivning og tips til at få en artikel accepteret til offentliggørelse ved at gå til ct.counseling.org/feedback.