En forløber for kanalbådliften, der kunne flytte kanalbåde i fuld størrelse, var den bådlift, der blev brugt i minedrift, og som kunne hæve og sænke de 2,5 ton tunge bådbåde, der dengang var i brug. Et eksperimentelt system var i brug på Churprinz-minekanalen i Halsbrücke i nærheden af Dresden. Det løftede bådene 7 m (23 ft) ved hjælp af et bevægeligt hejseværk i stedet for sænkekasser. Liften var i drift mellem 1789 og 1868, og i en periode efter åbningen rapporterede ingeniør James Green, at der var blevet bygget fem mellem 1796 og 1830. Han krediterede opfindelsen til Dr. James Anderson fra Edinburgh.
Ideen om en bådlift til kanaler kan spores tilbage til et design baseret på balancerede vandfyldte sænkekasser i Erasmus Darwins Commonplace Book (side 58-59) fra 1777-1778
I 1796 blev en eksperimentel balancesluse designet af James Fussell og bygget i Mells på Dorset and Somerset Canal, men dette projekt blev dog aldrig fuldført. Et lignende design blev anvendt til elevatorer på tubbådsafsnittet af Grand Western Canal, der blev taget i brug i 1835 og blev de første ikke-eksperimentelle bådlifte i Storbritannien og var 40 år ældre end Anderton Boat Lift.
I 1904 åbnede Peterborough Lift Lock designet af Richard Birdsall Rogers i Canada. Dette 19,8 meter (65 fod) høje løftesystem drives alene ved hjælp af tyngdekraften, idet den øverste bajer i systemet med to bajer er fyldt med yderligere 30 cm (12 in) vand for at give den større vægt.
Forud for opførelsen af Three Gorges Dam Ship Lift var den højeste bådlift med en højdeforskel på 73,15 meter (240,0 fod) og en europæisk klasse IV-kapacitet (1350 ton) Strépy-Thieu-bådlift i Belgien, der blev åbnet i 2002.
Bådliften ved Three Gorges Dam, der blev færdiggjort i januar 2016, er 113 m høj og kan løfte skibe med en deplacement på op til 3.000 tons.
Bådliften ved Longtan skulle efter sigende være endnu højere i alt med et maksimalt vertikalt løft på 179 m i to etaper, når den er færdiggjort.