Alai

Det internationale samfund har gjort fremskridt med hensyn til at forstå handicappede menneskers erfaringer og beskytte deres rettigheder. Denne artikel ser på situationen for børn med handicap i Latinamerika og Caribien (UNICEF, 2013).

Forståelse af konteksten

Børn med handicap er en af de mest marginaliserede og udstødte grupper i samfundet. De står over for daglig diskrimination i form af negative holdninger, mangel på passende politikker og lovgivning, og de er reelt afskåret fra at realisere deres rettigheder til sundhedspleje, uddannelse og endog overlevelse.

De nægtes ofte adgang til kulturelle eller fritidsaktiviteter eller information og støtte om reproduktiv sundhed, seksualitet og andre områder, der er afgørende for et barns problemfri integration i samfundet og dets vækst og udvikling til voksenlivet. (UNICEF, 2018)

Det at nægte børn med handicap deres ret til uddannelse har en livslang indvirkning på læring, præstationer og beskæftigelsesmuligheder og hindrer dermed deres potentielle økonomiske, sociale og menneskelige udvikling.

For at sikre, at alle børn nyder deres grundlæggende menneskerettigheder uden forskelsbehandling, bør inklusion af handicappede integreres i alle politikker og planer. Dette gælder for uddannelsessystemerne, som skal fremme inklusion ved at sikre, at alle børn, herunder børn med handicap, er til stede, deltager og opnår resultater. (Jerome Bickenbach, 2011)

Den juridiske ramme

FN-konventionen om barnets rettigheder

Den første internationale traktat, der udtrykkeligt anerkender rettighederne for børn med handicap.

Princippet om ikke-diskrimination afspejles i artikel 2 i konventionen om barnets rettigheder, der udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap: “Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for hvert barn … uden nogen form for forskelsbehandling, uanset barnets … handicap … eller anden status”. (FN’s konvention om barnets rettigheder fra 1989, artikel 2) Denne udtrykkelige omtale af handicap som en forbudt diskriminationsgrund i artikel 2 er enestående og kan forklares ved, at børn med handicap tilhører en af de mest sårbare grupper af børn.

Artikel 23 i konventionen om barnets rettigheder henviser til de deltagende staters forpligtelse og anerkender, at et barn med psykiske eller fysiske handicap har ret til at nyde et fuldt og anstændigt liv under forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtillid og letter barnets aktive deltagelse i samfundet. Endnu vigtigere er det, at artiklen understreger behovet for at integrere børn med handicap i samfundet og de grundlæggende tjenester for at udrydde den stigmatisering, der omgiver børn med handicap.

Artikel 24 (Sundhed og sundhedstjenester) i konventionen om barnets rettigheder fastslår, at ethvert barn har ret til adgang til væsentlig medicinsk behandling. Betydningen af denne artikel er af afgørende betydning, da børn med handicap skal have bedre adgang til og behandling for at alle børn kan være på samme niveau. Desuden sikrer denne artikel, at retten til liv respekteres og opfyldes.

De latinamerikanske og caribiske lande har underskrevet, accentueret og ratificeret konventionen om barnets rettigheder for at disse stater kan opfylde deres forpligtelser, skal de harmonisere de nationale love for at overholde bestemmelserne i konventionen om barnets rettigheder.

UNCRPD & Valgfri protokol

Konventionen vedtager en bred kategorisering af personer med handicap og bekræfter på ny, at alle personer med alle typer handicap skal nyde godt af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Alle konventionens bestemmelser gælder for børn med handicap såvel som for voksne. De generelle principper omfatter respekt for barnets udviklende evner og børns ret til at bevare deres identitet. 33 medlemsstater i Latinamerika og Caribien 31 har ratificeret CRPD; heraf har 24 ratificeret både CRPD og den valgfrie protokol (Alliance, International Disability, 2015)

Artikel 7-Children and Disabilities, i CRPD bekræfter de grundlæggende rettigheder for alle børn med handicap til hele spektret af menneskerettigheder, som alle børn har iboende. Kravet om barnets tarv og om, at børnene selv skal deltage i beslutningstagningen, er særligt vigtigt for børn med handicap, hvis interesser og stemme er undervurderet.

Artikel 24-Uddannelse, afspejler en klar forpligtelse til princippet om inkluderende uddannelse som et mål. Artiklen omhandler også de specifikke behov for børn med alvorlige og komplekse sensoriske funktionsnedsættelser for adgang til specifikke støtteforanstaltninger til læring, såsom tegnsprog, blindskrift og svagtseende hjælpemidler. Støtten til alle børn med handicap skal være individuelt tilpasset og have de nødvendige ressourcer både i form af tid og personale. (Jerome Bickenbach, 2011)

Udarbejdelse af nationale handlingsplaner med passende tidsfrister og målbare mål, der er i overensstemmelse med principperne i CRPD, er nøglen for latinamerikanske og caribiske stater til at gennemføre disse internationale standarder på nationalt plan.

FN’s standardregler om lige muligheder for personer med handicap 1993

Komitéen for Barnets Rettigheder anbefalede, at to dokumenter anvendes som supplerende værktøjer til fremme af handicappede børns rettigheder. Disse regler er ikke bindende, men de er udtryk for en politisk forpligtelse fra staternes side til at daft samfundet til personer med funktionsnedsættelser. Reglerne omhandler alle aspekter af handicappedes liv som f.eks. forudsætningerne for lige deltagelse (bevidstgørelse, medicinsk behandling, rehabilitering, støttetjenester og tilgængelighed). Målområder for lige deltagelse (tilgængelighed, uddannelse, familieliv og personlig integritet)

FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder (UDHR) 1948

I artikel 25 hedder det, at moderskab og barndom har ret til særlig omsorg og bistand, og at alle børn, uanset om de er født i eller uden for ægteskab, skal nyde den samme sociale beskyttelse. Artikel 26 giver alle ret til lige adgang til uddannelse og giver forældrene ret til at vælge den form for uddannelse, som deres barn får.

Millenniumudviklingsmålene (MDG)

Millenniumudviklingsmålene udgør en afgørende inkluderende ramme for fremme af menneskerettigheder og livskvalitet for personer med handicap. Selv om der ikke specifikt henvises til personer med handicap, er der nu en international indsats i gang med henblik på udtrykkelig inddragelse af en handicapdimension i de femårige evalueringer af opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene.

Hvad er konsekvenserne af handicap for børn

• Samfundet er ikke inklusivt, hvilket kan illustreres ved manglende uddannelse af handicappede børn, utilstrækkelige redskaber som f.eks. høreapparater eller særligt udstyr til at hjælpe med at overvinde disse barrierer. Sociale og kulturelle barrierer skal fjernes, hvilket er kendt som “holdningsmæssig tilgængelighed”, hvilket eliminerer fordomme, diskrimination og stigmatisering.
• Lovlige eller normative barrierer skal også overvindes for at opnå det, der kaldes “programmatisk tilgængelighed”, hvor der lægges stor vægt på regler eller bestemmelser, der tilsyneladende er neutrale, men som tillader eller opretholder barrierer.s
• Mangel på deltagelse i offentlige fora resulterer derfor i, at handicappede børn er usynlige. F.eks. er millenniumudviklingsmålene for størstedelens vedkommende ikke handicapvenlige. Som følge heraf har handicappede, der udgør 15 % af verdensbefolkningen og almindeligvis er blandt de fattigste af de fattige, ikke fuldt ud draget fordel af mange programmer for udvikling og humanitær indsats. (UNICEF, 2018)
• Mangel på adgang til uddannelse; et brasiliansk tilfælde, hvor en døv person ikke modtager undervisning på sit modersmål, og de er nødt til at lære det brasilianske tegnsprog. I Mexico var der et tilfælde, hvor en ung dreng, der aldrig kunne gå i almindelig skole, fordi hans samfund forbød det. (Alliance, International Disability, 2015)
• Skønsmæssig og reproduktiv sundhed for piger med handicap er langt fra opfyldt; dette hænger sammen med den manglende adgang til sundhedstjenester og sundhedsinformation.
• Børn med handicap har næsten fire gange større sandsynlighed for at opleve vold end børn uden handicap. Stigmatisering og fordomme i forbindelse med handicap samt barrierer i miljøet gør det meget vanskeligere for børn med handicap at gå i skole, at få adgang til sundhedsydelser eller at deltage i samfundet. (Verdenssundhedsorganisationen, ‘Violence against adults and children with disabilities’, 2012)
• I regionen oplever børn med handicap stadig forskellige former for fattigdom, herunder ekstrem fattigdom, og står over for enorme forskelle i mulighederne for at deltage og blive effektivt inkluderet i samfundet.

Hvordan børn med handicap ønsker at blive opfattet

“Jeg vil gerne se døve børn i tv. Jeg har aldrig set nogen.”
“Jeg vil gerne se nyheder om sport for handicappede, der er mange spil for døve.”
“Jeg vil gerne se nyheder om, hvordan man laver færre trapper og flere ramper…”
“Jeg vil gerne se en dokumentarfilm om et barn, der har svært ved at gå.”
“…ting, der er mere virkelige og informative, fordi mange mennesker ikke kender til disse problemer.”
“Jeg vil gerne se, at selv præsidenten hjælper mennesker med handicap, for jeg synes ikke, at han hjælper os nu.”
“Jeg vil gerne have, at de viser, hvor svært det er for mennesker med handicap at studere.”
“Jeg vil gerne have, at de viser, at det er forkert at lade en handicappet stå i bussen.”
“Jeg vil gerne have, at vi kommer i tv og leger og studerer.” “Jeg vil gerne se nyhederne på tegnsprog.”
” …at vide mere om sportsfolk med handicap. Hvordan de er kommet til at være, hvor de er.” (UNICEF, 2013)

Fremadrettet

1. Regeringerne har pligt til at harmonisere den nationale lovgivning med FN’s CRPD ved at inddrage aktiv høring af civilsamfundet.
2. I partnerskab med organisationer for personer med handicap skal der foretages en omfattende gennemgang af al lovgivning for at sikre, at den er i overensstemmelse med de relevante FN-standarder. Alle relevante love og bestemmelser bør indeholde et forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
3. Sørge for effektive retsmidler i tilfælde af krænkelser af handicappede børns rettigheder og sikre, at disse retsmidler er tilgængelige for børn, familier og pårørende.
4. Udarbejde nationale handlingsplaner, der integrerer de relevante bestemmelser i alle gældende internationale instrumenter. Sådanne planer skal specificere passende tidsmæssige mål samt evalueringsindikatorer.
5. Indføre bevidstgørelses- og uddannelseskampagner for offentligheden samt specifikke grupper af fagfolk/eksperter med henblik på at forebygge og håndtere de facto-diskrimination af børn med handicap.
6. Indføre et system af samfundstjenester og støtte til børn med handicap. (UNICEF, 2018)
7. Opfordring til udvikling af mekanismer til at overholde de internationale forpligtelser.
8. Regionale udfordringer er indbyrdes forbundne og kræver derfor fælles og inkluderende foranstaltninger – omfattende juridiske, administrative og retlige foranstaltninger – for at fremme et reelt paradigmeskift i individuelle og sociale holdninger. (Alliance, International Disability, 2015)

Opfordring til handling

Børn med handicap skal alle tage sig omhyggeligt af dem. Vi har alle brug for kærlighed og hengivenhed og et handicappet barn endnu mere og et livslangt. Vi er alle omsorgspersoner i den forstand og ikke “kun” medlemslandene.

Skrevet af Igi Nderi

Alliance, International Disability. (2015, 22. oktober). Fremme af FN’s CRPD gennem 2030-dagsordenen på vej mod gennemførelse i Latinamerika. Hentet fra Human Rights of People with Disabilities : https://www.internationaldisabilityalliance.org/sites/default/files/documents/final_lac_report.pdf

Kommissionen FN’s Menneskerettigheder. (2007, 30. marts). Fremme af rettighederne for børn med handicap. Hentet fra UNICEF Innovation Research Centre: https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/CRPD/Pages/ConventionRightsPersonsWithDisabilities.aspx

Dokumenter, FN. (1948, 10. december). United Nations. Hentet fra Verdenserklæringen om menneskerettigheder: https://www.ohchr.org/EN/UDHR/Documents/UDHR_Translations/eng.pdf

Dokumenter, FN. (1993, 20. december). United Nations-Disability. Hentet fra Standardregler om lige muligheder for handicappede personer med handicap: http://www.un-documents.net/sreopwd.htm

Jerome Bickenbach, T. D. (2011). Verdensrapport om handicap. Genève: Verdenssundhedsorganisationen . Hentet fra https://www.who.int/disabilities/world_report/2011/en/

UNICEF. (1989, 20. november). FN’s konvention om barnets rettigheder. Hentet fra FN-dokumenter : https://www.unicef.org/crc/files/Rights_overview.pdf

UNICEF. (2013, 15. april). Børns og unges rettigheder. Hentet fra Politikker for inklusion af børn med handicap: )

UNICEF. (2018, 13. december). Handicaps. Hentet fra UNICEF: https://www.unicef.org/disabilities/)