Vi ved, at babyer foretrækker de høje lyde, som deres plejere frembringer i “babysnak”, frem for almindelig tale, men en ny undersøgelse giver et spændende nyt perspektiv. I en alder af fem måneder ser det ud til, at babyer foretrækker at lytte til lydene fra deres jævnaldrende frem for deres mors kurren.
Forskere ved University of Quebec testede babyer på deres præference for forskellige talere ved hjælp af en specialiseret talesynteseapparat. De var i stand til at simulere virkningerne af det menneskelige stemmetrakt – stemmebåndene, tungen og munden – for at skabe vokaler med forskellig tonehøjde og resonans, der repræsenterer vokaler produceret af stemmetrakter af forskellig størrelse.
Med apparatet kunne forskerne sammenligne babyernes reaktioner på vokaler produceret af spædbørn på deres egen alder samt vokaler, der er typiske for en vokal kvindes tale. De testede spædbørnenes reaktioner på forskellige vokallyd ved at træne dem i at kigge mod eller væk fra et skakbrætbillede. Ved blot at dreje hovedet indikerede spædbørnene, hvilke lyde de foretrak.
Resultaterne var slående. De fem måneder gamle lyttede til spædbarnsvokalerne 40 % længere end vokalvokalerne for voksne og viste en klar præference for vokaler, der svarede nøje til de lyde, de selv producerer.
Disse resultater præsenterer et nyt syn på, hvordan vi tænker om spædbørns tidlige sprogindlæring. En stor del af den eksisterende forskning fokuserer på effekten af forældrenes tale på sprogudviklingen; f.eks. hvordan ord, der produceres i en højere tonehøjde, lettere fanger spædbørns opmærksomhed og kommer til at forme deres tidlige ordforråd. Og der er ingen tvivl om, at babysnak er vigtig for børns udvikling. Babyer, der hører mere høj babysprog fra deres plejere, har et større ordforråd i toårsalderen og en højere IQ i syvårsalderen.
Babys lærer babyer at tale
Men selv om babyer foretrækker at lytte til voksnes tale, når den er produceret i en højere tonehøjde, kan en præference for babys vokaliseringer ud over dette have vigtige konsekvenser for meget tidlig sprogindlæring. Forfatterne til undersøgelsen foreslår, at det kan motivere dem til at vokalisere mere i de første måneder af livet, hvilket kan fremme overgangen til babbelproduktion blot et par måneder senere.
Babble er fremkomsten af gentagne sproglignende stavelser bestående af en eller to “yndlings”-konsonanter, såsom “bababa”. Og vi ved nu, at det er en vigtig indikation for senere sproglige evner. Tidligere begyndelse af stabil babbling fører til tidligere ordproduktion og et større ordforråd i de første to år af livet. Med dette in mente kan spædbørns implicitte præference for deres egne vokaliseringer være en vigtig faktor på deres vej til fuld sprogbrug.
Dette er ikke den første undersøgelse, der tyder på, at spædbørns egne vokaliseringer kan spille en vigtig rolle i sprogindlæringen. Opfattelse af konsonanter, der produceres i deres egen pludren, kan hjælpe spædbørn med at filtrere talestrømmen til noget mere håndterbart.
Studier har vist, at spædbørn foretrækker at lytte til ord, der svarer til de lyde, der produceres i deres pludren. For eksempel vil et spædbarn, der producerer mange “bababa”-lyde, foretrække opdigtede ord, der indeholder “b”, som f.eks. “bapeb”, “pabep” og “pobep”. Dette svarer til “cocktail-party-effekten”, hvor vi selv i et støjende rum kan udvælge ord, der er mere relevante for os, f.eks. vores navn eller den by, hvor vi bor.
På samme måde bliver spædbørns opmærksomhed tiltrukket af ord, der matcher de lyde, de producerer oftest, hvilket hjælper dem med at udvælge ord fra talestrømmen, som de med større sandsynlighed vil være i stand til at producere. Det er ikke tilfældigt, at spædbørns allerførste ord har babbel-lignende kvaliteter: “mor”, “far”, “baby” og onomatopoeiske ord som “baa baa baa” og “woof woof woof.”
Vigtigheden af spædbørns opfattelse af deres egne vokaliseringer understøttes af forskning i døve spædbørn. Undersøgelser af døve spædbørn har vist, at de pludrer, men de begynder at pludre meget senere end hørende spædbørn.
Og uden feedback på deres egen babbelproduktion holder døve spædbørn typisk op med at babble efter et par måneder. Disse undersøgelser har gjort det muligt for os at sammensætte et mere omfattende billede af, hvordan menneskeligt sprog opstår, idet der tages hensyn til betydningen af spædbørns vokalisering længe før de producerer deres første ord.
Babyer lærer af den voksne verden omkring dem, men de lærer også af deres egne tidlige vokaliseringer. Disse nye resultater tyder på, at dette begynder meget tidligere, end vi tidligere har troet. Måske starter sprogproduktionen ikke med ord eller endog pludren, men med vokaliseringer, der begynder længe før de første talelignende lyde produceres.
Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort på The Conversation. Læs den originale artikel.