Era:
Babylon og Persien
>> skjule skema <<
Datoer:
3616 – 3894 AM
608 – 330 f.Kr.
Kort:
Assyriske Rige
Babyloniske Rige
Profeter
Bibelske referencer:
Assyriske Rige
Babyloniske Rige
Bibelske referencer:
2 Krønikebog 36
Ezra
Nehemias
Esther
Jeremiah
Ezekial
Daniel
Haggai
Zechariah
I denne æra er det slut med Juda som en uafhængig nation. Før den babyloniske æra var den dominerende magt i den omkringliggende region assyrerne. Deres imperium strakte sig fra den persiske golf til Middelhavets østkyst og omgav fuldstændig Judas kongerige. I denne periode var Juda tributør til Assyrien.
Det assyriske imperium mistede styrke mod slutningen af det 7. århundrede f.Kr., og under Nabopolassar (Nebukadnezars far) udvidede Babylon sin magt. I denne periode tjente Nebukadnezar som general i sin fars hær.
I 608 f.Kr. kæmpede Josias, konge af Juda, i kamp mod Farao Neco af Egypten, som hjalp assyrerne. De mødtes ved Megiddo, og Josias blev dræbt. Hans lig blev bragt tilbage til Jerusalem og begravet.
Den jødiske befolkning gjorde Joahas (Josias’ søn) til konge af Juda. Men tre måneder senere kom Neco og førte ham bort i lænker. Han gjorde derefter Jojakim (også Josias’ søn) til konge i hans sted og pålagde Juda en tung skat.
Tre år senere, i 605 f.Kr., invaderede Nebukadnezar (kendt af babylonierne som Nebukadrezar II) Juda. Han tog nogle fanger fra Jerusalem (bl.a. Daniel), og Jojakim ændrede sin troskab fra Egypten til Babylon.
Jehojakim betalte sin tribut i tre år, men så gjorde han oprør og holdt op med at betale. Omkring 6 år senere, i 597 f.Kr., kom Nebukadnezar og belejrede Jerusalem og erobrede det. Han tog igen fanger med sig tilbage til Babylon – dette var den anden hændelse, hvor der blev taget fanger. Alt efter hvilken beretning man læser – Kongebog eller Krønikebog – døde Jojakim enten i Jerusalem eller blev ført til Babylon.
Jojakims søn, Jojakin, efterfulgte ham som konge, men han holdt kun 3 måneder, før Nebukadnezar fik ham ført til Babylon sammen med nogle genstande fra templet. Zedekias (bror til Jojakim og søn af Josias) blev udnævnt til konge af Nebukadnezar.
Iflg. den bibelske fortælling gjorde Zedekias også oprør mod Nebukadnezar. Som følge heraf kom Nebukadnezar og belejrede Jerusalem i tre år. Ved afslutningen af de tre år, i 586 f.Kr., erobrede Nebukadnezar Jerusalem, plyndrede det og jævnede det med jorden – inklusive templet. De fleste af indbyggerne blev ført i fangenskab i Babylon – kun de fattigste blev tilbage.
Babylon blev erobret af Kyros den Store (Kyros II) i 539 f.Kr. efter 70 års kejserligt styre. I 538 udstedte han et dekret, der tillod alle Judas indbyggere i eksil i Babylon at vende tilbage til Judæa. Nogle af de landflygtige vendte tilbage på dette tidspunkt. Andre eksilerede (eller rettere sagt deres efterkommere) vendte tilbage som følge af forskellige dekreter, som det fremgår af Ezras og Nehemias beretninger. En række af disse dekreter blev udstedt under Artaxerxes’ I regeringstid, hvor Ezra og Nehemias selv vendte tilbage til Juda.
Det persiske imperium sluttede i 330 f.Kr. da Darius III blev besejret af Alexander den Store (Alexander III).