Buddhismen har fanget hjerter og fantasi hos alle, der søger åndelig forståelse i hele verden. For ca. 2 500 år siden mediterede Siddhartha Gautama, en prins af den kongelige Shakya-klan i Nepal, under et bodhitræ (en slags figentræ) i den indiske by Bodh Gaya (i det østlige Indien) og opnåede oplysning. I dag rejser tusindvis af pilgrimme stadig til denne hellige by.

Kort overblik

  • Buddhismen blev grundlagt i 520 f.Kr.
  • Buddha blev født og opvokset som en prins, der levede i luksus i Kapilavastu i Nepal for ca. 2500 år siden. Hans navn var prins Siddhartha Gautama.
  • I en alder af 29 år gav prins Siddhartha afkald på sin familie og et liv i luksus.
  • Buddha opnåede oplysning under et bodhi (figen)træ i Bodh Gaya, Bihar, i det østlige Indien.
  • Buddhismen har tre hovedafdelinger – Theravada, Vajrayana og Mahayana.
  • De tre juveler i buddhismen er – Buddha, sanghaen (klostersamfundet), dharmaen (Buddhas lære)
  • Ifølge buddhismen er de tre vildfarelser, der plager menneskeheden, uvidenhed, begær og vrede. De tre dyder, der kan udvikles for at bekæmpe disse laster, er moralsk disciplin, koncentration og visdom.

En særlig skæbne

Alle religioner bruger myter og historiefortællingens magt til at forklare og udbrede deres lærdom. Buddhismen, der er blottet for dogmer og ritualer, er i høj grad afhængig af sin store samling af fortællinger og lignelser til at informere og uddanne almindelige mennesker om enkle, evige sandheder. Gennem århundreder har Buddhas tilhængere fortalt disse historier, der er fyldt med deres grundlæggeres blide visdom, som lamper, der oplyser livets stenede sti, fyrtårne, der viser os, hvordan vi skal føre vores liv med medfølelse og sandhed. I løbet af de næste par uger bringer vi nogle af disse historier, der er bemærkelsesværdigt barnlige i deres fortælling, men som alligevel indeholder subtile lektioner.

“Buddha” betyder “den opvågnede”, og det er den titel, som Siddhartha blev kaldt efter sin oplysning. Hvor kan vi bedre begynde vores opdagelse af buddhistisk folklore end med Buddha selv – den fascinerende rejse af en prins, der blev en af verdens største åndelige ledere! Det menes, at Buddhas fødsel som prins Siddharth var den sidste af flere tusinde reinkarnationer – de omstændigheder, under hvilke han blev født, var i sig selv bemærkelsesværdige. Hans mor, dronning Mahamaya, hustru til kong Suddhodana fra Sakya-klanen, drømte en nat, at en hvid, sekstunget elefant var trængt ind i hendes krop. Ti måneder senere, som traditionen foreskrev, forlod Mahamaya kongeriget Kapilavastu for at tage hjem til sin far for at føde sit barn. Undervejs i Lumbini, mens hun hvilede sig i en have, blev hendes barn født under et salttræ og kom frem som et fuldt udviklet barn, der kunne gå og tale. Han fik navnet Siddhartha – den, der når sit mål. Kong Suddhodana inviterede otte lærde brahminer (præsteklasse) til barnets navngivningsceremoni, hvoraf en af dem forudsagde, at den lille Siddhartha ville blive en berømt åndelig leder.

Kongen havde dog mere verdslige planer for sin søn og ønskede, at han skulle blive en stor hersker. Til dette formål sørgede han for, at Siddhartha blev holdt væk fra religiøs undervisning. Siddhartha blev opdraget i en atmosfære af uovertruffen luksus og lykke uden kendskab til menneskelig elendighed eller død, som kunne få ham til at vende sig mod åndelighed. Som 16-årig blev han gift med sin smukke kusine, Yashodhara. Da han var 29 år gammel, besluttede Siddhartha at udforske verden uden for sit palads. For første gang i sit liv så prinsen en rynket gammel mand. Ved et senere besøg faldt hans blik på en syg mand, og lidt efter , hat han så et lig i et begravelsesoptog. På trods af sin fars forholdsregler skete det uundgåelige, og Siddhartha satte spørgsmålstegn ved den måde, han førte sit liv på. Alderdom, sygdom og død – hvis dette var alle væseners ultimative skæbne, var hans cocooned eksistens så ikke en tåbelig illusion? Og hvis det var sådan, hvad var så den sande mening med livet?

Plaget af disse smertefulde tanker mødte Siddhartha en vismand, der rådede ham til at give afkald på sit nuværende liv for at finde den sandhed, han ønskede. Siddhartha forlod sit hjem, sin kone og sin lille søn Rahula i al hemmelighed. Han smed alle ydre tegn på sin kongelige slægt og gik ind i en eremitage for at søge svar på den tvivl, der plagede ham. Prins Siddharth var forsvundet; fremover ville han være kendt som Sakyamuni eller Sakya-klanens vismand. Dette er kendt som Den store afgang.

Oplysning under bodhitræet

Da Siddhartha nåede frem til byen Bodh Gaya i det, der i dag ligger i staten Bihar (Indien), besluttede han at meditere, indtil han fandt de svar, han søgte, og med det formål satte han sig under et bodhitræ. Han fik et syn af alle sine tidligere liv, kæmpede med de dæmoner, der truede hans meditation, og endelig, mange dage senere, på en fuldmånenat, opdagede han sandheden, der befrier, og blev Buddha.

I begyndelsen syntes Buddha, at ingen ville forstå Sandheden, men Brahma, gudernes konge (i hinduernes pantheon), overtalte ham til at undervise i det, han havde lært, og Buddha holdt sin første prædiken i Sarnath nær Varanasi (i det nordlige Indien). Under prædikenen forklarede han buddhismens grundlæggende principper – de fire ædle sandheder og den ottefoldige vej.

Buddhismens popularitet

Buddhismen spredte sig hurtigt i hele Asien, Sydøstasien, Tibet, Kina, Korea, og omkring 520-550 e.Kr. var den nået til Japan. Buddhismen kom til Amerika i det 19. århundrede og påvirkede fremtrædende personligheder som Emerson, Thoreau, Aldous Huxley og Eric Fromm. I Europa blev store tænkere som Jung, Heidigger og Toynbee imponeret af buddhismen. Et stort antal amerikanske intellektuelle har taget buddhismen til sig i deres søgen efter måder at tæmme de “sindets monstre”, der så let skabes af materielle overdrivelser. Buddhistens ultimative mål er at acceptere ansvaret for sine egne omstændigheder og at forstå, hvordan han selv skaber illusioner og lidelse.

Buddha er én, men de veje, der fører til ham, er mangfoldige!

Igennem århundrederne er de mange buddhistiske sekter, der opstod, enten uddød eller blev opslugt i tre hovedstrømme – Theravada, Mahayana og Vajrayana.

Afvigende veje

Hvad førte til den første splittelse blandt Buddhas tilhængere? Det var primært den opfattede rolle, som en buddhist havde. Theravada-skolen mente, at det primære mål for en udøver var selvbefrielse gennem oplysning; at undervise andre i buddhismen var sekundært.

Mahayana-skolen var anderledes. Deres ideal var bodhisattvaen (bogstaveligt talt den kommende Buddha), et udviklet væsen, der bevidst vælger genfødsel frem for at opnå personlig oplysning for at hjælpe med at befri andre fra den endeløse cyklus af eksistens (samsara). Vajrayana adskiller sig fra sin moderskole, Mahayana, mere med hensyn til dens esoteriske praksis end filosofi.

Geografisk udbredelse

Mens Theravada etablerede sig og fortsat eksisterer i Sri Lanka, Myanmar, Laos og Thailand, udviklede Mahayana sig til en paraplyorganisation for forskellige sekter, der spredte sig nordpå via Nepal og Tibet til Kina, Mongoliet, Japan og Korea. I dag eksisterer Theravada som én stor skole, mens Mahayana har otte kinesiske skoler – fire af dem lægger vægt på praksis og fire andre er baseret på filosofi. Mahayana omfatter også de kinesiske og japanske skoler for Ch’an- og zenbuddhisme.

Skrifterne

Theravadaens skrifter, kendt som Pali-kanonen, har tre afdelinger, der hver består af flere bøger. Mahayana-kanonen inkorporerede mange af læren fra Pali-kanonen, udvidede den og forkastede nogle af dens klosterregler. Sproget i Theravada-undervisningen er hovedsageligt Pali, suppleret med lokale sprog, mens Mahayana-buddhismen undervises udelukkende på det lokale sprog.

Theravada var dybt påvirket af indisk kultur; dens skrifter indeholder henvisninger til de gamle indiske religiøse tekster. I Kina påvirkede buddhismen og de indfødte filosofier konfucianisme og taoisme hinanden.

Differencer i praksis, arkitektur og livsstil

Den ekstreme enkelhed i praksis var et originalt træk ved Buddhas lære. Theravada-buddhismen fortsætter denne tradition med minimal brug af ritualer. Mahayana har imidlertid absorberet de kulturelle traditioner i sine adoptivlande og har varierede og udførlige ritualer. Vajrayanas brug af klokke, tromme og rituel dolk samt malerier af gudheder har i høj grad inspireret tibetansk kunst og kunsthåndværk.
Der er markante forskelle i tempelarkitekturen. Theravada-templer har enkle, rene linjer med fokus på Sakyamuni Buddhas idol. Mahayana-templer har flere dekorative elementer og indeholder forskellige sektioner for Sakyamuni og de tre vigtigste bodhisattvaer.

Der ses visse ligheder mellem de to store skoler, når det gælder moderne lægmandspraksis, såsom at acceptere de fem forskrifter og meditere dagligt.

På særlige dage overholder Theravada-tilhængere en faste, studerer skrifterne og besøger klostre for at tilbyde deres støtte. Mahayana-tilhængerne studerer eller lytter til diskurser om Buddhas lære, afleverer ceremonielle offergaver og praktiserer omvendelse. Begge skoler understreger behovet for at indoptage Buddhas ottefoldige vej på disse dage.

Theravada understreger vigtigheden af at foretage pilgrimsrejser; Mahayana formaner sine udøvere til at aflægge bodhisattva-løfter. Vajrayana omfatter ud over at inkorporere mange af disse praksisser også recitation af mantraer og indvielse i esoteriske praksisser.
Der er forskelle i munkenes livsstil. Medlemmer af Theravada-ordenen spiser kun ét måltid om dagen. Mahayana overlader det til de enkelte udøvere at udøve denne mulighed. Mens Mahayana-skolerne overholder vegetarisme (bortset fra Tibet af geografiske årsager), anser Theravada-skolerne det ikke for væsentligt.

Så afslører de buddhistiske skoler, der udviklede sig efter den store åndelige leders død, flere forskelle end ligheder i filosofier, traditioner og praksis. Der er ikke meget, der forener dem ud over den centrale figur Buddha selv.

Den buddhistiske udvikling: Fra Indien til Fjernøsten

Medens Buddha levede, var buddhismen en mundtlig tradition, og den var den fremherskende religion i Indien, fordi den overskred kastebarriererne. Men selv om den blev født i Indien, var den ikke bestemt til at overleve som en vigtig religion i dette land. En af de vigtigste årsager til buddhismens tilbagegang i Indien var den hinduistiske filosofis indflydelse på fortolkningen af buddhismen.

Opkomsten af forskellige buddhistiske skoler
Fem hundrede munke afholdt det første buddhistiske koncil tre måneder efter Buddhas død. Rådet blev ledet af Buddhas førende discipel, Maha Kashyappa, og formålet var at sætte ord på den doktrin, som Buddha havde lært. Med tiden blev der dannet mange undersekter, og forskellige fortolkninger af den buddhistiske ideologi blev vedtaget i forskellige dele af verden.

Det andet koncil blev afholdt 100 år efter det første koncil. Målet med dette koncil var at revidere og bekræfte læren og dermed modvirke dannelsen af undersekter på baggrund af forskellige fortolkninger af den buddhistiske filosofi. Det var under det andet koncil, at buddhismen blev delt i to grene – Theravada-skolen og Mahayana-grenen.

Men tingene blev kun værre, som Buddha havde forudsagt, og læren blev i stigende grad udvandet og misfortolket. Det tredje koncil blev afholdt 236 år efter Buddhas død. Kong Ashoka den Store, buddhismens største protektor i Indien, sponsorerede det tredje koncil, som besluttede at slippe af med vildfarne munke, bevare læren og sende missionærer ud til andre dele af verden. Men tingene fortsatte med at degenerere, og det resulterede i flere splittelser. Næsten 20 skoler og endnu flere underskoler opstod fra de to oprindelige skoler. Ingen af underskolerne overlevede tidens prøve.

Den faldende popularitet af buddhismen i Indien begyndte i det 12. århundrede. En indsats fra kejser Ashoka førte til buddhismens udbredelse i andre dele af verden.

Buddhismens udbredelse uden for Indien
Det tredje koncil sponsoreret af kong Ashoka sendte ni missioner ud for at prædike den buddhistiske levevis i Ceylon, Burma, Siam (Thailand) og Cambodja samt i fjerne lande som Syrien, Palæstina, Egypten og Grækenland. Mahayana-skolen spredte sig til Nepal, Kina, Mongoliet, Korea og Japan.

I Thailand følger 95 % af befolkningen theravada-buddhismen. Thailand er sandsynligvis det eneste land, hvor kongen i henhold til den thailandske forfatning skal være buddhist.

Buddhismen blev bragt til Sri Lanka af kejser Ashokas søn Mahendra i det 3. århundrede f.Kr. Theravada-traditionen var næsten uddød i Sydøstasien på grund af krige og kolonialisme, men den blomstrede op i Sri Lanka. Herfra nåede den ud til Thailand, Burma, Malaysia, Cambodja og Laos og videre til Europa og Vesten.

Det første buddhistiske samfund i Kina siges at være blevet etableret omkring 150 e.Kr. Buddhistiske udsendinge, der rejste langs Silkevejen, bragte buddhismen til Kina. I 229 e.Kr. var antallet af nonner og munke steget til to millioner. Buddhismens begreber smeltede sammen med de eksisterende religiøse overbevisninger og gav anledning til de populære Renland- og Chan-skoler inden for buddhismen.

Buddhismen kom ind i Japan i det 5. århundrede e.Kr. via Korea, og i det 7. århundrede var den blevet statsreligion. I det 12. århundrede kom zen (en buddhistisk skole, der blev startet af den sydindiske munkefyrste Bodhidharma) til Japan fra Kina og blev hilst velkommen, især af samuraierne. Siden da er der opstået mange andre buddhistiske sekter, især i Japan.

Der findes mange buddhistiske skoler, og ikke alle skoler deler de samme filosofiske begreber. Der er dog nogle fælles begreber, der holder dem sammen. Det centrale begreb “Den midterste vej” – midtpunktet mellem at leve for verdslige fornøjelser og selvfornægtelse – er intellektuelt troværdigt og helt praktisk. Dette koncept hjælper folk med at håndtere presset i dagligdagen og er en af hovedårsagerne til buddhismens vedvarende popularitet i hele verden.

Buddhismens kultur: Rundt om i verden

Overslaget over antallet af buddhister i verden varierer mellem 350 millioner og 1,5 milliarder. Forskellen i tallene skyldes faktorer som manglen på nøjagtige tal for medlemmer af menighederne og udøvelsen af buddhistiske trosretninger i kombination med traditionelle religioner som shinto, konfucianisme og taoisme for blot at nævne nogle få. Lad os tage et kig på nogle af de lande, hvor buddhismen har sat sit aftryk.

China
China er hjemsted for 100 millioner buddhister – det største antal i noget land. Buddhismen blev næsten ødelagt i Kina i løbet af det 20. århundrede. Klostre og templer er blevet genopbygget i den seneste tid. Den tibetanske buddhisme eller lamaisme er den største buddhistiske indflydelse i Kina. Vigtige buddhistiske sekter i Kina er den udbredte Renland-sekt, der kom ind fra Indien, Ch’an Men (Zen i Japan), der blev skabt af den indiske Bodhidharma i 520 e.Kr. og T’ien T’ai.

Tibet
Det mest karakteristiske træk ved den tibetanske buddhisme er troen på reinkarnation. Ifølge denne tro vælger en person bevidst at blive genfødt, så han/hun kan fuldføre det arbejde, han/hun har efterladt uudført i en tidligere fødsel. Den tibetanske buddhisme har træk, der er hentet fra både hinduismen og fra bon, en religion af rent tibetansk oprindelse.

Indien
Efter at buddhismen næsten var blevet udslettet i Indien, sit oprindelsesland, begyndte den at genopstå i 1891 med oprettelsen af Mohabodhiselskabet. I 1956 fik buddhismen endnu et løft, da Dr. B.R. Ambedkar, hovedarkitekten bag Indiens forfatning, konverterede til buddhismen sammen med hundredvis af sine tilhængere. I dag er der omkring 4 millioner buddhister i Indien. Det tibetanske folks åndelige og politiske leder, Dalai Lama, bor nu i Indien (Dharamshala).

Indonesien
Kun 1{2a606ed507db975facf77816cc05bf724611ee6c4891f22858b0ce03fac9a901} af indoneserne praktiserer buddhismen i dag, og de fleste af udøverne er etniske kinesere. De har deres egen unikke version af buddhismen, som hylder en højeste guddom, Sang Hyand Adi Buddha. Alle buddhister i Indonesien anerkender dog de fire ædle sandheder og den ottefoldige vej.

Japan
Buddhismen har altid været blomstrende i Japan. Omkring 84{2a606ed507db975facf77816cc05bf724611ee6c4891f22858b0ce03fac9a9a901} af befolkningen praktiserer en blanding af buddhisme og shintoisme. Der findes mange buddhistiske sekter i Japan – 157 for at være helt præcis. Ritualer og anden praksis er forskellige fra sekt til sekt. Zen er en vigtig religion i landet med omkring 3,32 millioner registrerede tilhængere.

Thailand
Et flertal (94,6{2a606ed507db975facf77816cc05bf724611ee6c4891f22858b0ce03fac9a9a901}) af den thailandske befolkning praktiserer theravada-buddhismen, og landet har et væld af buddhistiske templer og stupas. Selv det nationale flag siges at symbolisere buddhismen. Munke nyder den højeste respekt i Thailand, og folk opfordres af deres familier til at gå med i klostrene.

USA
Robert A.F.Thurman, en populær amerikansk buddhistisk forfatter, mener, at antallet af buddhister i USA er omkring 5-6 millioner. Folk af asiatisk oprindelse med en nedarvet familietradition inden for buddhismen udgør 75-80 procent af den amerikanske buddhistiske befolkning; resten er ikkeasiater. Den vestlige form for buddhisme er en moderne nyfortolkning af den oprindelige, hvor der lægges vægt på meditation snarere end på doktriner, ritualer og klosterliv.

Forenede Kongerige
I henhold til folketællingen i 2001 er der omkring 150.000 praktiserende buddhister i Storbritannien, og antallet er fortsat stigende.

Albert Einstein sagde: “Hvis der er nogen religion, der kan klare de moderne videnskabelige behov, ville det være buddhismen.” Sandheden i hans udsagn bevises af den stigende popularitet af buddhismen i flere dele af verden.

Nogle interessante buddhistiske traditioner

  • Blomster, der bruges i buddhistisk tilbedelse, betyder, at menneskelivet ikke er permanent, men kortvarigt ligesom en blomsts levetid.
  • Buddhistiske bryllupsceremonier udføres ikke af munke. Ceremonierne kan vare flere dage i træk.
  • Skaberen af zenbuddhismen var en sydindisk prins, Bodhidharma, som blev munk. Det siges, at han tilbragte ni år med at stirre på en væg i meditation. Denne væg var væggen i en grotte i Mount Songshan, Hunan-provinsen i Kina.
  • I Japan har de Bodhidharma-“ønske-dukker”, der ikke har nogen øjne. Når ens ønske går i opfyldelse, maler man øjnene i.
  • Butterskulpturer er et interessant træk i den tibetanske buddhisme. Munke former skulpturer af smør, idet de konstant dypper deres hænder i koldt vand for at forhindre smørret i at smelte. Disse skulpturer opbevares ved familiens helligdomme og klosteraltre som offergaver.
  • Høje stenbjerge med inskriptionen “Om mani padme hum” på hver sten er et almindeligt syn i Tibet. Når de kommer forbi en sådan høj, går troende buddhister rundt om den med uret, beder en bøn og går så videre.

Spektakulære monumenter

  • I Polonnaruwa (Sri Lanka) står en stor liggende figur af den døende Buddha, og ved siden af ham står en 7.5 meter høj stenstatue af hans discipel, Ananda.
  • I Kandy (Sri Lanka) siges et tempel at rumme en tand af Buddha. Legenden fortæller, at tanden blev fjernet, mens Buddha lå på sit ligbål. Prinsesse Hemamali smuglede den ind i Sri Lanka i 313 e.Kr. og gemte tanden i sit hår.
  • Den berømte “Smaragdbuddha” befinder sig i Wat Phra Kaeo-templet i Bangkok. Dette lille ikon er udskåret af jade, og der har været ført mange krige om at få den i sin besiddelse. Ingen undtagen den thailandske konge må komme i nærheden af den. Kongen udfører ritualer i templet, der huser den smaragdgrønne Buddha, hele året rundt. Den lille grønne statue er stadig et håndgribeligt symbol på den thailandske nation, og man frygter, at en fjernelse af billedet fra Bangkok vil betyde afslutningen på det nuværende herskende dynasti, Chakri-dynastiet.
  • Tempelkomplekset Borobudur i Indonesien er bygget af lavasten. Dets mange terrasser er inspireret af lotusblomsten og repræsenterer den buddhistiske opfattelse af universet.
  • I Lhasa i Tibet ligger det berømte Potala-palads, hvor Dalai Lama tilbragte sine barndomsår. I dag er denne storslåede, markante bygning et statsmuseum, der rummer utallige buddhistiske artefakter fra det 17. århundrede, såsom thankas, vægmalerier, mandalaer og altre.
  • Verdens højeste udendørs siddende bronze-Buddha findes på Lan Tau Island nær Hong Kong.
  • Indiens største Buddha-statue står midt i en sø i Hyderabad i Indien. Den er 18 meter høj og vejer 350 tons.
  • Verdens højeste Buddha-statue, der er hugget ud af et bjerg, står i Pattaya i Thailand. Den er 130 meter høj og 70 meter bred.
  • Den næststørste udskårne statue af Buddha (71 meter høj) står i Sichuan, Kina. Den er hugget ud af Lingyun-bjerget. Statuen er så stor, at hundrede mennesker kan sidde på række mellem dens fødder.

Ugentlige artikler, Giveaways & Inspirations! Tilmeld dig vores nyhedsbrev & bliv medlem af vores groovy community!

Du har succesfuldt tilmeldt dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.