Adam Smith kan betragtes som en forløber for den frie markedsøkonomi, men han havde ikke noget imod vækst. Ideen om økonomisk vækst, målt ved BNP, kom langt senere. For Smith var det et spørgsmål om forbedring. Man kunne forbedre eller forbedre sin økonomi ved at tilvejebringe infrastruktur eller opbygge robuste institutioner. På steder som Storbritannien giver det mere mening at tale om forbedring end at tale om vækst.
Dette er et emne, som jeg uddyber i min kommende bog, men her er endnu et forsøg på at beskrive nogle af de måder, hvorpå vi kan forsøge at forbedre økonomien, med eller uden vækst. Det er fra en rapport, der hedder Better Than Growth, fra Australian Conservation Foundation. Den er et par år gammel nu, men jeg stødte på den igen for nylig, og det er værd at fremhæve dens hovedpunkter.
“For Australien er den kritiske økonomiske udfordring ikke længere, hvordan man kan øge produktionen af varer og tjenesteydelser”, står der i rapporten. “Mange af de ting, som australierne ønsker – fritid, levende samfund, et blomstrende naturmiljø, en følelse af formål og velvære i vores liv – vil ikke automatisk følge af en voksende økonomi. Vi har brug for en ny tilgang: ikke en tilgang, der står i modsætning til økonomisk vækst, men en tilgang, der aktivt er bedre end vækst.”
Her er de otte fokusområder for at levere en økonomi, der er bedre end vækst:
- Bedre fremskridt – hvis vi skal tage trivsel alvorligt, skal vi være i stand til at måle det. Så første skridt er at vedtage et bredere sæt målepunkter end BNP.
- Bedre arbejde – der er mange måder at forbedre arbejdet på. I ACF-rapporten nævnes især fritid. Jeg vil også tilføje arbejdstagerrettigheder, demokrati på arbejdspladsen og medarbejderejerskab.
- Bedre produktion – skift fra en bortkastningstilgang til en cirkulær økonomi.
- Bedre forbrug – forbrugerisme får BNP-tallene til at vokse, men på bekostning af miljøet, forbrugergæld, og meget af tiden gør det os alligevel ikke lykkelige. En økonomi, der er befriet fra behovet for uendelig vækst, vil kunne sætte farten ned og indtage en sundere holdning til det, vi køber og ejer.
- Bedre markeder – i rapporten nævnes det, at man skal fjerne de perverse subsidier og bruge regulering til at sænke forureningsniveauet og indregne eksterne virkninger i prisen. Vi kunne også se på at tilskynde til lokale markeder, fjerne hindringer for adgang til kritiske industrier eller udfordre monopolernes magt.
- Bedre erhvervsliv – tilskynde til mere langsigtet tænkning, nonprofitmodeller, begrænse aflønning af ledere og knytte belønninger til langsigtede resultater.
- Bedre beskatning – ACF går ind for den pigouvianske linje om at flytte skatten fra indkomst til forurening og ressourceforbrug, gøre arbejde mere lønsomt og tilskynde til renere produktion. Jeg ville også tilføje en jordværdiafgift og afgifter på finansielle transaktioner.
- Bedre regulering – Rapporten fokuserer på cost-benefit-analyser og behovet for at indregne miljømæssige og sociale skader i prisen. Jeg mener, at vi kunne gå videre end det og sigte mod at strømline bureaukratiet, fjerne rent-seeking og reducere de lovgivningsmæssige byrder, hvor vi kan.