Alai

Er denne information relevant for mig?

Ja, denne information er relevant for dig, hvis:

Din læge* har fortalt dig, at du på baggrund af alle prøverne har lokaliseret prostatakræft (kræft, der ikke har spredt sig ud over prostata).

*I dette resumé henviser udtrykket “læge” til den sundhedsperson, der tager sig af dig, f.eks. din familielæge, urolog, onkolog, sygeplejerske eller lægeassistent.

Denne information er muligvis ikke nyttig for dig, hvis:

Din prostatakræft har spredt sig til andre dele af din krop.

Hvad vil jeg lære af dette resumé?

Dette resumé vil fortælle dig om:

• Hvad lokaliseret prostatakræft er
• Hyppige behandlingsmuligheder for lokaliseret prostatakræft (vagtsom ventetid, aktiv overvågning, operation for at fjerne prostata, strålebehandling og hormonbehandling)
• Hvad forskere har fundet ved sammenligning af behandlinger
• Potentielle bivirkninger af behandlinger
• Temaer, som du skal drøfte med din læge

Dette resumé dækker ikke følgende:

• Hvordan man forebygger prostatakræft
• Mindre almindelige behandlinger af lokaliseret prostatakræft, såsom højintensiv fokuseret ultralyd (højenergi-lydbølger), kryoterapi (frysebehandling), protonstrålebehandling (stråling med protonstråler i stedet for røntgenstråler) og stereotaktisk kropsstrålebehandling (koncentreret højenergi-stråling)
• Perbalprodukter eller vitaminer og mineraler
• Behandlinger (f.eks. kemoterapi) af kræft, der har spredt sig uden for prostata

Hvad er kilderne til disse oplysninger?

Forskere finansieret af Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ), et føderalt statsligt forskningsagentur, gennemgik undersøgelser af behandlinger af lokaliseret prostatakræft, der blev offentliggjort mellem 1. januar 2007 og 7. marts 2014. Rapporten omfattede 52 undersøgelser og blev gennemgået af sundhedspersonale, forskere, eksperter og offentligheden.

Kend din tilstand

Hvad er lokaliseret prostatakræft?

Lokaliseret prostatakræft er kræft, der kun findes i prostata, og som ikke har spredt sig til andre dele af kroppen. Prostata er en kirtel hos mænd, der er ca. på størrelse med en valnød. Den producerer og opbevarer den væske, der transporterer sæd.

Prostata er placeret ved siden af blæren og endetarmen (enden af tyktarmen, før anus). Den ligger lige under blæren og omgiver den øverste del af urinrøret (det rør, hvorigennem urinen kommer ud af blæren).

De fleste mænd med lokaliseret prostatakræft har få eller ingen symptomer. Mulige symptomer omfatter:

• Problemer med vandladning (f.eks. smerter eller svie, problemer med at starte eller stoppe eller svag vandladning)
• Smerter i lænden
• Smerter ved sædafgang
• Blod i urinen

Hvor almindeligt er prostatakræft?

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform hos mænd efter hudkræft.

Hvem er i risiko for at udvikle prostatakræft?

• Mænd på 50 år og derover har en øget risiko for at udvikle prostatakræft.
• Prostatakræft er mere almindeligt hos afroamerikanere.
• Risikoen for prostatakræft er højere hos mænd, der har en familiehistorie med sygdommen.

Hvilke tests bruges til at screene for prostatakræft?

Fælles tests for prostatakræft omfatter:

• Digital rektalundersøgelse: Din læge stikker en finger ind i dit endetarm og rører ved din prostata. Lægen føler på prostataens form og ser efter forhærdede dele.
• Blodprøve for prostata-specifikt antigen (PSA): Denne blodprøve viser, hvor meget PSA (et protein, der produceres af prostata) der cirkulerer i blodet. I mange tilfælde af prostatakræft er PSA-niveauet højere end normalt eller er steget over tid.
  • Et højt PSA-niveau er ikke altid ensbetydende med, at en mand har prostatakræft. Efterhånden som mænd bliver ældre, kan deres prostata blive større med tiden. Denne forstørrelse og andre sundhedsproblemer kan forårsage et højt PSA-niveau hos mænd, der ikke har prostatakræft.

Hvis testresultaterne ikke er normale, kan din læge anbefale andre tests, f.eks. en biopsi. Ved en biopsi bruger lægen en nål til at fjerne et eller flere små stykker af prostata. Han eller hun kan bruge en ultralydssonde til at lede nålen. En anden læge, en såkaldt patolog, undersøger vævet med et mikroskop for at se efter kræftceller.

Hvad sker der, hvis min biopsi viser kræft?

Hvis biopsien viser prostatakræft, vil din læge vurdere, hvor sandsynligt det er, at kræften vil vokse hurtigt og sprede sig. Nogle gange vokser prostatakræft langsomt over mange år. Men andre gange vokser den hurtigt.

Din læge kan bruge dit PSA-niveau, Gleason-score og tumorscore (T-score) til at vurdere dit risikoniveau. På de følgende sider finder du flere oplysninger om Gleason-score, T-score og risikoniveauer for prostatakræft.

Gleason-score

Gleason-score er en skala, der almindeligvis bruges til at vurdere, hvor hurtigt prostatakræft har tendens til at vokse. Gleason-scoreværdierne kan variere fra 2 til 10, men ligger oftest mellem 6 og 10. Jo højere Gleason-score, jo større er sandsynligheden for, at kræften vokser og spreder sig.

Tumorscore (T-score)

T-score angiver, hvor meget prostatakræften er vokset.

• T1: Kræften er for lille til at kunne mærkes ved digital rektalundersøgelse eller ses på en billeddannende test (f.eks. ultralyd). Kræften findes ved en biopsi, når en mand har et højt PSA-niveau eller er blevet opereret for vandladningsproblemer. Kræften er kun i prostata.
• T2: Kræften kan mærkes ved en digital rektalundersøgelse og kan ses på en billeddiagnostisk undersøgelse. Kræften er stadig kun i prostata.
  • T2a: Kræften dækker en fjerdedel af prostata (halvdelen af venstre eller højre side).
  • T2b: Kræften dækker mere end en fjerdedel af prostata (mere end halvdelen af den ene side), men er ikke vokset ind i den anden side af prostata.
  • T2c: Kræft er vokset ind i begge sider af prostata
• T3: Kræft er vokset ud af prostata (T3a). Kræften har sandsynligvis spredt sig til sædblærerne (T3b), som er et par kirtler, der er knyttet til prostata, og som hjælper med at producere sæd.
• T4: Kræften er vokset fra prostata til nærliggende væv, f.eks. endetarmen eller blæren. Prostatakræft spreder sig ofte også til lymfeknuder (også kaldet lymfekirtler) og knogler.

Risikoniveau

Din læge kan bruge dit PSA-niveau, Gleason-score og T-score til at fastslå risikoen for, at din prostatakræft vil vokse og sprede sig på grund af manglende behandling eller komme tilbage efter behandling.

Dit risikoniveau kan hjælpe dig og din læge med at beslutte, hvilken behandling der vil være den bedste for dig. Tal med din læge om, hvorvidt din kræftsygdom har en lav, mellemstor eller høj risiko, og hvordan dette påvirker dine behandlingsmuligheder.

Kend dine muligheder

Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft?

Der findes mange behandlinger for lokaliseret prostatakræft. Den type behandling, som din læge foreslår, vil afhænge af mange ting. Det drejer sig bl.a. om dit risikoniveau, din alder og eventuelle andre helbredsproblemer. Det er vigtigt at bruge noget tid på at lære om din kræfttype, dine behandlingsmuligheder og mulige bivirkninger. De fleste mænd, der får konstateret lokaliseret prostatakræft, dør ikke af sygdommen.

Behandlinger af lokaliseret prostatakræft omfatter:

• Vventende observation
• Aktiv overvågning
• Kirurgi for at fjerne prostata
• Radioterapi
• Hormonbehandling

Vventende observation

I ventende observation, din læge vil kontrollere dig regelmæssigt for at se, hvordan det går med din kræft. Hvis der opstår nye symptomer, eller hvis eksisterende symptomer forværres, vil din læge hjælpe dig med at håndtere dem. Din læge vil ikke foretage nogen prøver for at finde ud af, om tumoren vokser.

Aktiv overvågning

I aktiv overvågning vil din læge holde nøje øje med dig ved regelmæssige kontrolbesøg. Under kontrolundersøgelser kan din læge foretage en digital rektalundersøgelse, en PSA-blodprøve, en biopsi eller andre prøver for at se, om kræften vokser. Hvis prøverne viser, at din kræft er begyndt at vokse, vil din læge drøfte andre behandlingsmuligheder med dig.

Kirurgi for at fjerne prostata

I denne type operation fjerner kirurgen prostata og sædblærerne (det par kirtler, der er knyttet til prostata, og som er med til at producere sæd). Prostata omgiver den øverste del af urinrøret (det rør, der fører urinen fra blæren). Derfor er det også nødvendigt at fjerne denne del af urinrøret.

Den resterende del af urinrøret forbindes igen med blæren. Kirurgen kan også fjerne lymfeknuder eller andet væv i nærheden af prostata for at finde ud af, om kræften har spredt sig.

Fra før operationen for at fjerne prostata

Efter operation for at fjerne prostata

Strålebehandling

I denne type behandling bruger lægen stråling til at ødelægge prostatakræftcellerne.

Stråling kan gives på to måder:

• Stråling med ekstern strålebehandling: Ved denne type strålebehandling bruges en maskine til at sende stråler med høj energi mod kræftcellerne i prostata. Du ligger på et bord under maskinen. Målet er at levere strålerne udelukkende til kræftcellerne uden at beskadige det sunde væv omkring kræften. Ekstern strålebehandling kan gives på en række forskellige måder. Strålene kan f.eks. leveres i forskellige vinkler eller med forskellige styrker. Strålebehandling gives et par minutter om dagen, 5 dage om ugen i 8 til 9 uger.
• Brachyterapi: Denne type strålebehandling kaldes også “strålebehandling”. Du vil få medicin for at holde dig smertefri. Lægen vil derefter bruge en ultralydssonde til at dirigere nåle til at placere små radioaktive frø (på størrelse med et riskorn) i din prostata. Frøene frigiver langsomt strålingen over tid. Når frøene holder op med at udsende stråling, forbliver de i prostata og behøver ikke at blive fjernet. Denne type stråling gives ved et enkelt besøg, normalt som en ambulant procedure.

Hormonel behandling

Prostatakræftceller har brug for det mandlige hormon testosteron for at vokse. Hormonbehandling (hormonbehandling) reducerer mængden af testosteron i kroppen eller blokerer virkningerne af dette hormon. På denne måde hjælper det til at bremse eller stoppe væksten af kræftceller. Hormonbehandling gives som injektioner eller piller.

• Hormonmedicin, der reducerer mængden af testosteron i kroppen, omfatter leuprolide (Lupron®, Viadur®, Eligard®) og goserelin (Zoladex®).
• Hormonmedicin, der blokerer virkningerne af testosteron, omfatter flutamid (Eulexin®) og bicalutamid (Casodex®).

Hormonbehandling anvendes undertiden i forbindelse med stråling. Det gives nogle gange før en operation for at fjerne prostata.

Hvad har forskerne fundet ud af om, hvordan behandlingerne sammenligner sig med hinanden?

Det afhænger af mange ting, f.eks. af din kræfts risikoniveau, hvad forskerne har fundet ud af om behandlingerne, og hvad der er vigtigt for dig i forhold til de mulige fordele og bivirkninger ved behandlingerne.

Forskere har fundet ud af, at hos nogle mænd:

• Risikoen for, at kræften spreder sig til andre dele af kroppen, er meget lavere ved operation med fjernelse af prostata end ved at afvente.
• Opration med fjernelse af prostata synes at øge chancen for at overleve kræft mere end ekstern strålebehandling.
• En kombination af 3D-CRT (en type ekstern strålebehandling) og hormonbehandling ser ud til at øge chancen for at overleve kræft mere end 3D-CRT alene.

Forskning er blot én kilde, der kan hjælpe lægerne med at vejlede dem i behandlingen af lokaliseret prostatakræft. Klinikere stoler også på deres erfaring og generelle behandlingsretningslinjer baseret på evidens og ekspertanbefalinger.

Når din læge overvejer, hvilken behandling der er bedst for dig, vil han eller hun tage flere ting i betragtning, f.eks:

• Din alder
• Din forventede levetid
• Din kræftrisiko
• Din sygehistorie
• Dine præferencer
• Dine andre helbredsproblemer, du har

Din læge vil også forklare mulige bivirkninger for at hjælpe dig med at træffe beslutning om behandling. Tal med din læge om dine muligheder og om balancen mellem fordelene og de mulige bivirkninger. Du har normalt tid til at overveje dine muligheder, før du træffer en beslutning.

Hvilke bivirkninger kan der være ved behandling af lokaliseret prostatakræft?

Alle behandlinger kan have bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er seksuelle problemer, tarmproblemer og problemer med urinvejene. Nogle problemer opstår kort efter behandlingen, mens andre udvikler sig over tid. Nogle bivirkninger kan forsvinde, men andre kan vare i lang tid eller aldrig forsvinde. Tal med din læge, hvis du har nogen bivirkninger. Der kan være måder at hjælpe med at håndtere dem på.

Tag en beslutning

Hvad skal jeg tænke på, når jeg skal træffe en beslutning om behandling?

Der er en række faktorer, der skal tages i betragtning, når du skal beslutte, hvilken behandling der er bedst for dig. Du bør måske tale med dine læger om:

• Hvor sandsynligt det er, at din tumor vil vokse, Hvilken type behandling vil være bedst for dig
• Balancen mellem fordelene og de mulige bivirkninger ved behandlinger
• Undersøgelse af behandlingsmulighederne sammen med din partner eller andre familiemedlemmer
• Hvilken type behandling vil være bedst for dig
• Hvilken type behandling vil være bedst for dig
• Balancen mellem fordelene og de mulige bivirkninger ved behandlinger
• Balancen mellem fordelene behandlingsmuligheder med din partner eller andre familiemedlemmer
• Hvor ofte du skal se din læge til behandling

Spørg dine læger

• Hvor længe kan jeg leve med denne kræftsygdom?
• Hvor stor er sandsynligheden for, at min tumor vil vokse og sprede sig?
• Er det en mulighed for mig at vente med at vente eller aktiv overvågning?
• Hvor ofte skal jeg så til kontrol?
• Hvad gør vi, hvis kræften begynder at vokse eller sprede sig?
• Hvilken behandling tror du vil være den bedste for mig ud fra min alder, mit risikoniveau og andre helbredsproblemer?
• Hvor stor er chancen for, at behandlingen vil hjælpe mig med at leve længere?
• Hvilken livskvalitet vil min behandling give mig?
• Hvilke bivirkninger ved behandlingen skal jeg være opmærksom på, og hvordan vil de blive behandlet?
• Hvordan kan behandlingen påvirke mit sexliv?
• Hvis jeg bliver opereret for at få fjernet min prostata, hvor lang tid vil det så tage mig at komme mig?
• Er der lokale støttegrupper, jeg kan deltage i?

Publikationsnummer: 15(17)-EHC004-B

Kilde

Informationerne i dette resumé er fra rapporten Therapies for Clinically Localized Prostate Cancer: Update of a 2008 Systematic Review, december 2014. Rapporten er udarbejdet af ECRI Institute-Penn Medicine Evidence-based Practice Center (University of Pennsylvania School of Medicine) med støtte fra Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ).

Yderligere oplysninger er hentet fra MedlinePlus®-webstedet, en tjeneste fra National Library of Medicine og US National Institutes of Health. Denne side er tilgængelig på www.nlm.nih.gov/medlineplus/spanish.

Dette resumé er udarbejdet af John M. Eisenberg Center for Clinical Decisions and Communications Science ved Baylor College of Medicine i Houston, Texas. Mænd med lokaliseret prostatakræft har gennemgået dette resumé.

Denne retningslinje er oversat fra publikationen Treating Localized Prostate Cancer: A Review of the Research for Adults (Behandling af lokaliseret prostatakræft: En gennemgang af forskningen for voksne).