Alai

1. Forfatter og skrivetidspunkt

I hele bogen finder vi ingen omtale af, at Josva er forfatteren til den. Og alligevel har jøderne siden længe betragtet Josua som forfatteren. Talmud siger, at Josva har skrevet hele bogen bortset fra de sidste vers (Josva 24:29-33), som Pinehas skal have tilføjet.

I Josva 24:26 læser vi: “Og Josua skrev disse ord i Guds lovbog”, det vil sige, at han skrev et dokument, som han tilføjede til den lovbog, som Moses havde givet folket. Denne antydning samt den kendsgerning, at mange begivenheder er præget af en øjenvidners beskrivelse, understreger Josuas forfatterskab (sammenlign kapitel 6:25 og 15:63).

Joshua (hans navn betyder “Jehova er frelse”) var velkvalificeret til at blive Moses’ efterfølger i Kana’ans land. Da Josua endnu var en ung mand, stod han ved Moses’ side, kæmpede mod Amalek (2. Mosebog 17:9), gik op til Horebs bjerg med Moses (2. Mosebog 24:13), drog til Kana’an som en af de tolv spioner (4. Mosebog 13) og blev til sidst kaldet til at blive Moses’ efterfølger ved guddommelig udnævnelse (4. Mosebog 27:18 ff.; 5. Mosebog 31:1-8).

Joshuas bog beskriver tiden fra indtoget i Kana’an (omkring 1406 f.Kr.) til Josuas død omkring ti år senere.

2. Formål med skrivningen

Joshuas bog beskriver passagen gennem Jordan, erobringen af kana’anæerne og fordelingen af landet mellem de tolv stammer. Israel fik det lovede land i overensstemmelse med Guds løfte til Abraham (1. Mosebog 13:14-17; 1. Mosebog 15:7; 1. Mosebog 15:16). Men folket havde brug for lydighed og troens energi til det.

I denne fortælling ser vi billedligt talt, hvordan de troende tilegner sig Guds velsignelser ved hjælp af Helligåndens kraft. I Jordanfloden ser vi ikke kun et billede på Kristi død og opstandelse for de hellige (som i Det Røde Hav), men også på de troendes opstandelse sammen med Kristus (Efeserne 2:6; Kolossenserne 3:1). Kanaan er et billede på de åndelige velsignelser i det himmelske rige (Efeserne 1:3). Derfor er kampene mellem Israel og de hedenske kana’anæere et billede på den kristnes kamp mod ondskabens åndelige magter i himmelen (Efeserne 6:12).

Vi kan tydeligt se ud fra dette, at Josuabogen svarer til Efeserbrevet i Det Nye Testamente.

3. Særlige forhold

a) Udryddelsen af kana’anæerne

For mange bibellæsere volder Jehovas generelle befaling til Israel om at udrydde alle kana’anæere reelle vanskeligheder, for den forekommer grusom og uforståelig.

Allerede i 1. Mosebog 15:16 havde Gud sagt til Abraham: “For amoriternes misgerning er endnu ikke fuldbyrdet”. Amoritterne var en af de vigtigste nationer i Kana’an. Kanaanitternes afgudsdyrkelse med deres afguder Baal (“Herre”), Molok (“Konge”) og Astarot (“Ægtefælle”) var forbundet med frygtelige moralske udskejelser som f.eks. børneofringer og prostitution. Og alligevel viste Gud nåde over for disse nationer i mere end 400 år. Men da Israel først kom til at bo i Kana’an, var udryddelsen af disse afgudsdyrkende nationer en nødvendig åndelig opgave. På den ene side brugte Gud Israel til at straffe disse nationers ugudelighed. På den anden side var det den eneste måde at bevare Guds folk fra at blive besmittet og fra at overtage disse syndige skikke. Israel blev så at sige Guds redskab til at opfylde sine moralske mål (Sodoma og Gomorra var ligeledes blevet udryddet af Gud af samme grund – men uden menneskelig indgriben). Israels ulydighed i denne henseende lod desværre afgudsdyrkelsen snige sig ind blandt Guds folk. –

Den kristne er ligeledes kaldet til at udrydde alt ondt fra sit liv (1 Korinther 5:7; 2 Korinther 7:1; Kolossenser 3:5; 2 Timotheus 2:21).

Den lange dag i Josua 10:7-14

Mens Jehova var i kamp mod amoræerne, lod Jehova på Josuas anmodning solen og månen stå stille i en dag, indtil han havde besejret fjenderne. På samme tid faldt der store haglsten ned fra himlen. Der er blevet givet forskellige forklaringer på disse mirakler:

• Nogle udlæggere mener fejlagtigt, at der kun var tale om en tilsyneladende forlængelse af en dag, hvor israelitterne (som ikke havde nogen ure eller ure) opnåede en præstation, som de under normale omstændigheder ville have haft brug for meget længere tid til. Så ville miraklet kun have været af psykologisk karakter, og haglstormen ville blot have hjulpet dem.

• Vi finder gamle beretninger fra Kina, Indien og Egypten, hvor en meget lang dag er nævnt. Og i indianernes legender i Sydamerika finder vi beretninger om en meget lang nat. Hvis haglstenene bestod af rigtige sten, kunne man tænke på en kosmisk katastrofe, hvorved jordens rotation blev bremset eller ændret, således at der blev en dag, hvor solen skinnede i længere tid end normalt (mens det var nat på den anden side af kloden).

Hvis vi tror, at hele Guds ord er inspireret, er der ingen tvivl om, hvorvidt Gud har udført dette mirakel eller ej. Det er vantro at tro, at Skaberen og opretholderen af alle ting ikke er i stand til at udføre et sådant mirakel. “Alt, hvad Herren vil, det gjorde han i himlen og på jorden, i havene og alle de dybe steder.” (Salmernes Bog 135:6)

b.) Gilgal

Et bemærkelsesværdigt træk ved Josuabogen er folkets fortsatte tilbagevenden til Gilgal, omskæringsstedet. Ved omskærelsen i Kana’an blev Ægyptens vederstyggelighed flyttet fra Israel. Filipperne 3:3 og Kolossenserne 3:5-11 forklarer den åndelige betydning af omskærelsen for den kristne i Det Nye Testamente.

Ved tilbagevenden til Gilgal betyder hver dag på ny den praktiske erkendelse af, at den troendes syndige kød (som er blevet oprejst med Kristus) ikke længere har nogen ret til at eksistere. Sammenlign Josua 5:1-10; Josua 9:6; Josua 10:6-7; Josua 10:9; Josua 10:15; Josua 10:43; Josua 14:6.

4. Oversigt over indholdsfortegnelse

1. Josva 1-12 : Erobringelsen af Kana’ans land

Kapitel	1-5:	Passage af Jordan
Kapitel	1	Joshua, den nye leder af Israel
Kapitel	2	Rahab og de to spioner
Kapitel	3	Den passage af Jordan
Kapitel	4	Opsætning af mindestenene
Kapitel	5	Omskæring i Gilgal og fejring af påsken
Kapitel	6-12:	Erobringen af Kana’ans land
Kapitel	6	Endtagelsen af Jeriko
Kapitel	7	Akans synd og dens følger
Kapitel	8	Ai er indtaget; Alteret på Ebal-bjerget
Kapitel	9	Gibeonitternes kneb
Kapitel	10	Slag mod kongerne i Kanaans sydlige del
Kapitel	11	Slag mod kongerne i den nordlige del af Kanaan
Kapitel	12	Opregning af de besejrede konger på begge sider af Jordan

2. Joshua 13-22 : Fordeling af landet på de tolv stammer

Kapitel	13	Guds befaling og de to stammer og en halv
Kapitel	14	Caleb modtager Hebron som arv
Kapitel	15	Arv til Judas stamme
Kapitel	16-17	Arvefølge til Josefs sønner (Efraim og Manasse)
Kapitel	18	Tobernaklet opstilles i Silo; Arv til Benjamins stamme
Kapitel	19	Arv til Simeons, Zebulons, Issakars og Asers stamme, Naftali og Dan
Kapitel	20	De seks tilflugtsbyer for jægeren
Kapitel	Kapitel	21	De 48 byer til levitterne
Kapitel	22	De to og en halv stammers tilbagevenden; alteret på den anden side af Jordan

3. Joshua 23-24 : Slutningen på Josuas liv

Kapitel	23	Joshuas formaning til de ældste, Overhoveder og dommere
Kapitel	24	Joshuas pagt med folket i Sikem og hans død

Arend Remmers