Alai

For to årtier siden, da jeg arbejdede med politik, mødte jeg en ven i New York efter at være vendt hjem fra min femtende rejse til Washington. Valgdagen var uger væk, og jeg var træt på den måde, som politiske folk er trætte i efteråret efter år, der slutter med et lige tal.

Han udtrykte utilpashed over, hvor lidt han var engageret i politik. Han var en glimrende skuespiller, men han gjorde ikke meget andet end at stemme. Jeg sagde – med absolut overbevisning – at vi var heldige at leve i et land, hvor kunst var vigtigere end politik. Steder, hvor politik var altopslugende og altvigtigt, var uvægerligt steder med store problemer.

Amerika er nu et sådant sted.

Den amerikanske politiks tilstand er farlig dysfunktion. En ny nation kæmper for at blive født. En gammel nation gør alt, hvad den kan, for at gøre det til en dødfødsel. Og prisen for denne kamp stiger.

“Den tætte konkurrence mellem partierne i dag er decideret ikke normal i amerikansk politik”, skrev politolog Frances E. Lee i 2014. “Faktisk har vi i de sidste tre årtier oplevet den længste periode med næsten paritet i partiernes konkurrence om kontrollen med de nationale institutioner siden borgerkrigen.”

Borgerkrigen var ikke et højdepunkt for den nationale storhed. Og amerikansk politik er ikke blevet bedre siden 2014.

På mange måder gik dette valg meget bedre, end det kunne være gået. På valgdagen sendte den tidligere republikanske senator Alfonse D’Amato fra New York en e-mail til mig og sagde: “Jeg er bange for, at vi måske ikke ved, hvem vinderen er i de kommende uger!!! Jeg beder til, at vores nation ikke vil blive belejret af kaos og vold!!!”

Vold, nej. Kaos, ja.

President Donald Trump ønskede naturligvis kaos, og det er ikke en overdrivelse at sige, at alt, hvad der tjener Trumps snævre interesser, er til skade for nationens interesser. Forudsigeligt nok hævdede han en sejr, som ikke er hans – og sagde i et tweet (som siden er blevet markeret af Twitter), at “Vi er oppe BIG, men de forsøger at STJÆLE valget.”

Det er naturligvis ikke sandt. Og det er ikke en lille del af det problem, som Amerika står over for. Demokratisk politik foregår via tale – kald det “debat”, hvis du er gammeldags. Der kan ikke være nogen funktionel, endsige sund, demokratisk politik, hvis den udøvende magt er en kilde til løgn.

Trump kan meget vel blive fjernet, når stemmerne er talt op. En demokrat vil vinde den folkelige afstemning. Igen. Og selv om Joe Bidens aften ikke var, hvad Demokraterne havde håbet på, har den en vis lighed med valgnatten i 2018, hvor Florida endnu en gang forvirrede Demokraterne, men den sene stemmeafgivelse i Midtvesten og Vesten styrkede en demokratisk sejr. Det ser ud til, at det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus er udtømt, men stående. Hvis den blå mur holder i det øvre midtvesten, eller den rigtige kombination af en delvis mur med Nevada og Arizona står, så bliver Biden præsident.

At den folkelige afstemning ikke har nogen betydning for dette resultat er et strukturelt problem, som ikke har nogen løsning lige nu. At Biden kan få et Senat med et obstruktionistisk republikansk flertal er et mere presserende problem. Som New York Times rapporterede om senatskapløbet: “På spil var den næste præsidents mulighed for at besætte sit kabinet, udnævne dommere og forfølge sin dagsorden.”

Den underliggende antagelse er, at hvis Demokraterne ikke vinder en total sejr på tværs af alle regeringsgrene, vil Republikanerne gøre nationen uregerbar, samtidig med at de vil forsøge at sabotere økonomien. Som min kollega John Authers skrev: “Der vil ikke ske noget stort spilforandrende skift i retning af finanspolitik og væk fra monetær dominans.”

Hvis Trump på en eller anden måde sejrer, vil USA være godt på vej mod en fejlslagen stat med en korrupt og inkompetent administration, der fortsat er oppe imod et flertal af borgerne. Hvis Biden sejrer, hvilket synes mere og mere sandsynligt, og republikanerne holder Senatet, vil republikanerne hellige sig at bruge Senatet til at ødelægge Bidens præsidentskab.

Der er en enorm græsrodsbevægelse i USA lige nu, fra Black Lives Matter til kvinder i forstæderne, der organiserer deres kvarterer. En fremtid er ved at komme i syne. Ja, det anti-majoritære senat og valgkollegiet er alvorlige hindringer. Men snesevis af millioner af amerikanere stemte på Trump.

Det republikanske parti har en bred og ægte politisk opbakning. Det ser ud til at være blevet stort set besejret i går aftes. Men det blev ikke irettesat, så det vil ikke ændre sig. Omkostningerne ved republikansk uforsonlighed vil fortsætte med at stige.

Francis Wilkinson skriver om amerikansk politik og indenrigspolitik for Bloomberg Opinion.