Pierre Jules Théophile Gautier (30. august 1811 – 23. oktober 1872) var en fransk digter, dramatiker, romanforfatter, journalist og litteraturkritiker.
Mens Gautier var en ivrig fortaler for romantikken, er hans værk vanskeligt at klassificere og er fortsat et referencepunkt for mange senere litterære traditioner som parnassianisme, symbolisme, dekadence og modernisme. Han var meget værdsat af så forskellige forfattere som Balzac, Baudelaire, brødrene Goncourt, Flaubert og Oscar Wilde.
Med udgangen af 1830 begyndte Gautier at frekventere møderne i Le Petit Cénacle, en gruppe af kunstnere, der mødtes i Jehan Du Seigneur’s atelier. Gruppen var en mere uansvarlig udgave af Hugo’s Cénacle. Gruppen talte blandt sine medlemmer kunstnerne Gérard de Nerval, Alexandre Dumas, père, Petrus Borel, Alphonse Brot, Joseph Bouchardy og Philothée O’Neddy. Le Petit Cénacle fik hurtigt ry for at være ekstravagant og excentrisk, men også for at være et unikt tilflugtssted fra samfundet.
Gautier begyndte at skrive digte allerede i 1826, men størstedelen af sit liv blev brugt som bidragyder til forskellige tidsskrifter, især La Presse, hvilket også gav ham mulighed for at rejse til udlandet og møde mange indflydelsesrige kontakter i det høje samfund og i kunstens verden. Gautier var gennem hele sit liv meget rejselysten og tog på rejser til Spanien, Italien, Rusland, Egypten og Algeriet. Gautiers mange rejser inspirerede mange af hans skrifter, herunder Voyage en Espagne (1843), Trésors d’Art de la Russie (1858) og Voyage en Russie (1867). Gautiers rejselitteratur anses af mange for at være noget af det nittende århundredes bedste, ofte skrevet i en mere personlig stil, og den giver et vindue ind til Gautiers egen smag for kunst og kultur.