The PT test is used to monitor patients taking certain medications as well as to help diagnose clotting disorders.
Der udtages en blodprøve af patienten ved venepunktur. Blodet afkalkes (ved at opsamle det i et rør med oxalat- eller citrat-ioner) for at forhindre, at koagulationsprocessen starter før testen. Blodcellerne adskilles fra den flydende del af blodet (plasma) ved centrifugering. PT-testen udføres ved at tilsætte patientens plasma til en eller anden kilde af vævsfaktor (f.eks.: et protein, tromboplastin, fra homogeniseret hjernevæv), som omdanner protrombin til thrombin. Blandingen opbevares derefter i et varmt vandbad ved 37 °C i et til to minutter. Calciumchlorid (overskydende mængder ioniseret calcium) tilsættes til blandingen for at modvirke natriumcitratet og gøre det muligt at starte koaguleringen. Testen tidsbestemmes fra tilsætningen af calciumchlorid, indtil plasmaet størkner. Denne tid kaldes protrombintiden.
Protrombinprøven evaluerer specifikt tilstedeværelsen af faktor VII, V og X, protrombin og fibrinogen. En protrombintid inden for intervallet 11-15 sekunder (afhænger af den anvendte tromboplastinkilde) indikerer, at patienten har normale mængder af ovennævnte koagulationsfaktorer.
En forlænget protrombintid indikerer mangel på en af faktor VII, X, V, protrombin eller fibrinogen. Det kan betyde, at patienten har mangel på K-vitamin (K-vitamin er en co-faktor i syntesen af de funktionelle faktorer II (protrombin), VII, IX og X) eller en leversygdom (leveren er stedet for syntesen af plasmaproteinfaktorerne). Protrombintiden hos patienter, der modtager et vitamin K-konkurrerende coumarinpræparat som warfarin (antikoagulationsbehandling, der anvendes ved dyb venøs tromboflebitis), vil også være forlænget, normalt i intervallet halvanden til to gange den normale PT-tid.