Videnskabelige navne:
Juglans regia L. og J. nigra L.
Former:
Juglans regia L. og J. nigra L.
Form:
Infusioner og tinkturer fremstillet af bladene, barken og skallerne fra valnøddearterne.
Traditionel anvendelse:
– Anthelminthic
– Anti-candidiasis
– Antifungal
– Anti-inflammatorisk
– Antiviral
– Astringerende
– Eksem
– Kirtelsygdomme
– Hæmorider
– Herpes simplex
– Hypothyroidisme
– Immunforsvaret
– Problemer med galdeblæren
– Vedligeholdelse af leverens sundhed
– Pomade
– Fnat
– Hudlidelser
– Sår (udvortes)
Oversigt:
Bladene fra engelske valnøddetræer, Juglans regia L. , også kendt som europæisk valnød, har været anvendt medicinsk i tusinder af år, især til behandling af hudlidelser. Engelsk valnød er hjemmehørende i det sydøstlige Europa, Lilleasien, Indien og Kina. Bladene, barken og skallerne fra den sorte valnød, Juglans nigra L., der er hjemmehørende i Nordamerika, er også blevet brugt traditionelt som medicin af de amerikanske indianere og senere af de europæiske bosættere. Barken af den sorte valnød blev tygget mod tandpine, og den indre bark blev brugt som afføringsmiddel. Frugtskallen blev tygget mod kolik, saften blev brugt på ringorm og brugt som pølse mod betændelse. Bladene anses for at være astringerende og insektdræbende mod væggelus og mider (f.eks. fnat). Den berømte urteforsker Nicholas Culpeper brugte den europæiske valnød til at “dræbe orme i maven eller bugen”. Saften fra den grønne skal blev kogt med honning og brugt som gurglemiddel mod mund- og halsbetændelse og til at lindre varme og betændelse i hals og mave. Valnøddebladet bruges i dag oftest udvendigt som et astringerende middel til behandling af eksem, herpes og sår. Bladene fra den sorte valnød bruges oftest til behandling af hæmorider samt lever- og galdeblæreproblemer. I folkemedicinen blev sort valnøddebladet også givet til at lindre hovedpine, hepatitis og hudlidelser, selv om der kun er få beviser for disse påstande. Sort valnøddesaft menes at kunne kurere herpes, eksem og orme. Forbindelsen juglon, der er isoleret fra sort valnød, har vist sig at være et afføringsmiddel, bekæmpe orme og have en stærk aktivitet mod bakterier og unormale vækster. Dr. James Duke anbefaler at spise valnødder til behandling af forskellige kirtelsygdomme, herunder skjoldbruskkirtelproblemer, og henviser til undersøgelser, der viser, at frisk juice af grønne valnødder, der er fremstillet ved at koge dem i ca. 20 minutter, øger thyroxinindholdet med mindst 30 %.
Aktive ingredienser:
Engliske valnøddeblade indeholder: ca. 10 % tanniner af typen ellagitanniner; 0,001-0,03 % æterisk olie med germacren D som hovedbestanddel; naphthalenderivater, især monoglucosiderne af juglon (5-hydroxy-1,4-naphtholquinon) og hydrojuglon; over 3 % flavonoider, herunder quercetin og kaempferol; 0.8-1,0 % ascorbinsyre; plantesyrer, herunder galliksyre, koffeinsyre og neoklorogensyre.
I henhold til Lillie J. Martin indeholder sorte valnøddeblade tannin som det dominerende princip; flygtig olie, en flygtig syre, harpiks, voks, gummi og en krystalliserbar substans, sandsynligvis et glucosid. Asken udgjorde 8,5 %, og det blev fastslået, at asken ikke indeholdt aluminium. (Amer. Jour. Pharm., 1886, s. 468). Det er blevet påvist, at sort valnød frugt indeholder methyl 2-benzimidazolylcarbamat.
Opfordret mængde:
English walnut leaf decoctions til udvortes brug tilberedes med 2-3 g tørrede blade pr. 100 ml koldt vand. Det afskårne blad lægges i koldt vand og bringes i kog og simrer i ca. 15 minutter. Afkoget anvendes i kompresser, omslag og delvise bade. Blumenthal og andre (2000) bemærker, at man bør undgå okklusive forbindinger og/eller topisk anvendelse af valnøddeafkog på store områder af kroppen. På nuværende tidspunkt omfatter den anbefalede anvendelse af valnøddeblade baseret på den tyske kommission E kun ekstern anvendelse. Sundhedsmyndighederne i Frankrig tillader dog anvendelse af valnøddeblade til oral brug. Baseret på tyrkisk folkemedicin fremstilles afkog af de grønne skaller eller blade af valnøddearter til indvendig brug til behandling af kirtelsygdomme, herunder skjoldbruskkirtelproblemer, ved at koge plantematerialet i ca. 20 minutter. Dr. James Duke anbefaler i The Green Pharmacy, at man spiser valnødder i lave doser – alternativt kan bladafkog også bruges til at øge kirtelfunktionen. Til behandling af Candida anbefaler Dr. Duke en tinktur fremstillet hovedsagelig af friske sorte valnøddeskaller sammen med et par dråber hver af tinkturer af lavendelblomster, baldrianrod, pau-d’arco og teatreeolie.
Drug Interaktioner:
Ingen kendt.
Kontraindikationer:
Ingen kendt.
Bivirkninger:
Ingen kendt, når de anvendes som anvist. Imidlertid kan isoleret juglon være mutagent og kræftfremkaldende, og derfor anbefales intern brug af sort valnøddepræparater ikke i længere perioder eller i høje doser, før der er foretaget yderligere undersøgelser af de terapeutiske virkninger og den potentielle toksicitet. Der er dokumenteret toksicitet af sort valnøddekerner – tilsyneladende allergi hos mennesker og heste – er dokumenteret. Oral (intragastrisk) dosering af et vandigt ekstrakt af sort valnøddekernemasse (Juglans nigra) til heste inducerer akut laminitis (primært i forfødderne) inden for 4 til 12 timer efter administrationen. Ekstraktet forårsager perfusion af blod til foden og ødem i de afgrænsede områder i foden. I en undersøgelse forstærkede ekstrakt af sort valnøddekerner reversibelt den vasokonstriktion, der blev induceret i isolerede blodkar ved indgivelse af epinephrin, potenseret med hydrokortison. I modsætning hertil havde vandige ekstrakter fremstillet ved hjælp af de samme teknikker af spåner af østlig hvid fyr (Pinus strobus), østlig rød ceder (Juniperus virginiana) og pin oak (Quercus palustrus) ingen virkning på de epinephrin-inducerede digitale karkontraktioner. .
Blumenthal M, Goldberg A, Brinckmann J 2000. Urtemedicin: Expanded Commission E Monographs: Expanded Commission E Monographs. Copyright American Botanical Council. Publ. by Integrative Medicine Communications, 1029 Chestnut Street, Newton, MA 02464. Pp. 401-403.
Cline S, Felsot A, Wei L. Bestemmelse af methyl 2-benzimidazolylcarbamat i sort valnød frugt. J Agric Food Chem. 1981 Sep-Oct; 29(5): 1087-8.
Duke, J. 1997: The Green Pharmacy, The Ultimate Compendium of Natural Remedies from the World’s Foremost Authority on Healing and Herbs (Det grønne apotek, det ultimative kompendium af naturmedicin fra verdens førende autoritet inden for healing og urter). Pp. 248; 334; 463; 481. Rodale Press.
Foster S, og Duke JA. 1990. Black Walnut in Medicinal Plants. Houghton Mifflin Co., New York, NY, s. 276.
Galey FD, Whiteley HE, Goetz TE, Kuenstler AR, Davis CA, Beasley VR. 1991. Forgiftning med sort valnød (Juglans nigra): en model for laminitis hos heste. J Comp Pathol. 1991 Apr; 104(3): 313-26.