Alai

KEMIKALIER, DER BORD PÅ US NAVY SHIPS

Blue Water Navy- og Brown Water Navy-personale blev udsat for mange kemikalier under deres udsendelser om bord på skibe. Eksponeringen kan være sket ved indtagelse, indånding eller hudkontakt.

Tabel 3-2 viser nogle almindelige kemikalier, der findes om bord på overfladeskibe, og deres potentielle sundhedsskadelige virkninger. Tabellen er ikke tænkt som værende udtømmende, men repræsenterer snarere nogle af de kemikalier, som flådepersonale kan have været udsat for, mens de gjorde tjeneste på skibe i Blue Water Navy under Vietnamkrigen. Ved bestemmelse af langsigtede sundhedsskadelige virkninger af kemikalier som dem, der er vist i tabel 3-2, antages det generelt, at en person blev udsat for et enkelt kemikalie. I praksis blev personalet om bord på flådefartøjer imidlertid udsat for en kompleks blanding af miljøforurenende stoffer. Disse eksponeringer kunne forekomme samtidig eller i rækkefølge. Det er vigtigt at forstå eksponeringerne på to måder. For det første ligner de langsigtede sundhedsskadelige virkninger af nogle af kemikalierne dem, der er forbundet med udsættelse for dioxiner, såsom visse kræftformer (f.eks. TCDD og benzen med leukæmi) og perifere neuropatier (f.eks. TCDD og kviksølv). En kræft, der er fremkaldt af en kemisk eksponering om bord på et skib, kan ikke adskilles fra en lignende kræft, der er fremkaldt af TCDD, især i betragtning af de mange forskellige kemiske eksponeringer, som de fleste mennesker udsættes for, og den lange latente periode for de fleste kræftformer. For det andet kan kemikalier i en blanding modvirke eller synergisere hinandens virkninger. F.eks. kan eksponering for et kemikalie gøre en person mere modtagelig eller mere modstandsdygtig over for virkningen af et andet kemikalie. Hvis eksponeringen for to kemikalier sker samtidig, kan det resultere i en additiv, synergistisk eller antagonistisk virkning. Det er bemærkelsesværdigt, at søfolk på flådefartøjer ikke blot blev udsat for en blanding af kemikalier som følge af deres erhverv og ventilationssystemerne, men også for kemikalier i cigaretrøg, som gør rygere (såvel som ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning) mere modtagelige over for andre kemikalier (Hoffmann og Hoffmann, 1997; Goud og Kaplan, 1999). Den kemiske sammensætning af en blanding kan ændre sig, når komponenterne nedbrydes eller interagerer med hinanden, eller som følge af forskellige fremstillingsbetingelser (f.eks. varierede TCDD-koncentrationerne fra batch til batch under produktionen af Agent Orange). Alle disse faktorer kan påvirke de kemiske blandinger, som søfolk blev udsat for om bord på flådefartøjer, og dermed påvirke deres modtagelighed over for TCDD og andre kemiske eksponeringer.

Flere faktorer har indflydelse på potentialet for eksponering for kemikalier både om bord på skibe og på kysten. Blandt dem er et skibs klasse og mission, skibets ventilationssystem og brugen af flere kemikalier. Begivenheder som f.eks. transformerbrande om bord på skibe kan også udsætte besætningsmedlemmer for kemikalier som PCB’er. Still et al. (2003) har vurderet PCB-eksponering på flådens overfladeskibe og ubåde, hvoraf nogle stammer fra Vietnamkrigen. Selv om PCB’er ikke blev påvist i nogen luftprøver, der blev taget på overfladeskibe, blev de påvist med 3 600 ppm i filtpakningsmateriale, der blev indsamlet i ventilationskanalernes udsugningssystem.

Mange kemikalier anvendes om bord på skibe i en lang række erhvervsmæssige aktiviteter. Generelt vil større skibe have flere kemikalier om bord end mindre skibe, fordi der er flere erhvervsmæssige aktiviteter på større skibe. F.eks. er et hangarskib i det væsentlige et flydende industrisamfund, og antallet af kemikalier, der findes om bord, vil være meget større end på en destroyer. Et hangarskib vil have kemikalier om bord i forbindelse med flyvning og vedligeholdelse af jetfly, hvorimod en destroyer eller et ammunitionsskib ikke vil have sådanne kemikalier om bord. Mange af kemikalierne ville dog være sammenlignelige om bord på alle skibsklasser. F.eks. kunne et affedtningsmiddel, der anvendes af maskinarbejdere om bord på hangarskibe, også anvendes af maskinarbejdere om bord på destroyere eller fregatter.

Navy enlisted classifications (NEC’er) for flådens overfladeskibe omfatter en bred vifte af erhverv, fra aerograf og konstruktionselektriker til skrogvedligeholdelsestekniker, maskinmester og yeoman. Det er imidlertid vanskeligt at identificere alle de kemikalier, som en person med en given NEC kan blive udsat for under erhvervsaktivitet; desuden er der mulighed for, at andet marinepersonale uforvarende kan blive udsat for nogle kemikalier, selv om de ikke arbejder direkte med dem, hovedsagelig på grund af ventilationssystemet om bord på flådens skibe.

Livs- og arbejdsvilkårene om bord på flådens skibe adskiller sig betydeligt fra dem, der findes på landjorden. Miljøerne om bord på skibene påvirkes af ventilationssystemer, der løber gennem hele skibet. Systemerne har potentiale til at sprede luftbårne materialer, der er opsamlet et sted, til andre steder i skibet, hvis de ikke er korrekt konstrueret og vedligeholdt. Den potentielle spredning af luftbårne materialer, der produceres på arbejdspladsen, kan have en alvorlig indvirkning på skibspersonellets helbred. Hvis ventilationssystemet isolerer de enkelte arbejdsaktiviteter, vil personalet i området potentielt kun blive udsat for de kemikalier, der anvendes i det pågældende område. Hvis ventilationssystemet imidlertid ikke fungerer korrekt, kan der også være dampe og andre luftbårne materialer fra andre arbejdsområder til stede; dette kan resultere i blanding af kemikalier fra forskellige arbejdsområder med deraf følgende eksponering for komplekse blandinger af personalet om bord på skibet.

Personale på land, der udfører arbejde, der ligner det, der findes om bord på skibe, kan anvende de samme industrikemikalier, men arbejder under forskellige miljøforhold. Aktiviteterne har ofte forskellige typer ventilationssystemer, både mekaniske og naturlige. En svejser på land kan arbejde i et område, der har både lokal udsugningsventilation og naturlig ventilation, som leveres af åbne vinduer og døre. En svejser om bord på et skib har typisk ikke den luksus at have et åbent vindue. Hvis svejsningen udføres på dækket, er der rigelig naturlig ventilation, men hvis arbejdet udføres under dæk, er der ikke naturlig ventilation, så svejseren om bord kan blive udsat for en større variation og højere koncentrationer af kemikalier, hvis han ikke er ordentligt beskyttet.

Dertil kommer, at der er betydelig variation i miljøforholdene for flådepersonalet på land, og i modsætning til flådepersonalet om bord er det mindre sandsynligt, at de tilbringer både arbejdstid og fritid i det samme miljø.

Skibsfartøjer og aktiviteter på land gennemgår adskillige typer af evalueringer og inspektioner, der fastslår faktiske eller potentielle faresituationer. Før indførelsen af specifikke inspektioner fra Occupational Safety and Health Administration (OSHA) eller EPA gennemførte flådens medicinske afdeling tilsvarende inspektioner; et skib på størrelse med et hangarskib har en fuldt udbygget medicinsk afdeling, herunder miljøhygiejnepersonale, som tidligere ydede tilsvarende arbejdshygiejnisk støtte. Flåden har gennemført sikkerheds- og arbejdsmiljøprogrammer i mange år. Disse programmer fik særlig stor betydning efter vedtagelsen af Occupational Safety and Health Act (OSHAct) i 1970. OSHAct’s primære målsætning var rettet mod arbejdsgivere i den private sektor; afsnit 19 i OSHAct og flere senere præsidentordrer pålagde imidlertid de føderale myndigheder at oprette og vedligeholde programmer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Kravene til sådanne programmer er indeholdt i afsnit 29 i Code of Federal Regulations, Part 1960 (29 CFR 1960). OPNAVINST 5100.19-serien omhandler miljøet om bord på skibe. Inspektioner ville være blevet udført af et skibs lægepersonale, flådens hospitalspersonale, flådens miljøpræventive medicinske enheder eller tilsvarende, typekommandoer, flådekommandoer, flådens sikkerhedscenter (som blev oprettet i 1968), Board of Inspection and Survey eller systemkommandoerne (f.eks. NavSea og NavAir).