Baggrund: Antistoffer mod hepatitis B-overfladeantigenet (HBsAg) aftager med tiden efter hepatitis B-vaccination; derfor er det uklart, om personer, der er vaccineret med tre- eller fire-dosisskemaer af hepatitis B-vaccinen, stadig er immune, når niveauet af hepatitis B-overfladeantistoffer (anti-HBs) i deres krop ikke kan påvises eller er lavere end det niveau, der normalt anses for beskyttende. Dette spørgsmål kan muligvis besvares indirekte ved at måle det anamnestiske immunrespons på en boosterdosis af vaccinen. Udtrykket “booster” (eller revaccination) henviser til en ekstra dosis hepatitis B-vaccine (HBV), der gives et stykke tid efter den primære vaccination for at fremkalde immunhukommelse og forbedre beskyttelsen mod hepatitis B-virus (HBV)-infektion.
Målsætninger: At vurdere fordele og ulemper ved booster-dosis hepatitis B-vaccination, mere end fem år efter den primære vaccination, med henblik på at forebygge HBV-infektion hos raske personer, der tidligere er vaccineret med hepatitis B-vaccinen, og med hepatitis B-overfladeantistofniveauer (anti-HBs) under 10 mIU/mL.
Søgemetoder: Vi søgte i Cochrane Hepato-Biliary Group Controlled Trials Register, Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL), MEDLINE, EMBASE, Science Citation Index Expanded, konferencedatabaser og referencelister for artikler til januar 2016. Vi kontaktede også forfattere af artikler. Desuden søgte vi i ClinicalTrials.gov og World Health Organization (WHO) International Clinical Trials Registry Platform efter igangværende forsøg (maj 2016).
Udvælgelseskriterier: Randomiserede kliniske forsøg, der omhandler anamnestisk immunrespons på en booster-dosis hepatitis B-vaccine, mere end fem år efter den primære vaccination, hos tilsyneladende raske deltagere, der er vaccineret i et tre- eller fire-dosisskema af hepatitis B-vaccinen under den primære vaccination, uden at de har modtaget en yderligere dosis eller immunglobulin.
Dataindsamling og analyse: Begge reviewforfattere afgjorde, om de identificerede undersøgelser opfyldte inklusionskriterierne eller ej. Primære resultater omfattede andelen af deltagere med anamnestisk immunrespons hos ikke-protekterede deltagere og tegn på HBV-infektion. Sekundære resultater var andelen af deltagere, der udviklede lokale og systemiske bivirkninger efter en boosterdosisinjektion. Vi planlagde at rapportere den vægtede andel med 95 % konfidensintervaller (CIs).
Hovedresultater: Der var ingen støtteberettigede randomiserede kliniske forsøg, der opfyldte inklusionskriterierne for denne gennemgang.
Forfatternes konklusioner: Vi kunne ikke inkludere nogen randomiserede kliniske forsøg om emnet; kun randomiserede kliniske forsøg vil kunne give et svar på, om en booster-dosisvaccination kan beskytte mod hepatitis B-infektion.