Alai

Mange borgere har venstreorienterede holdninger til økonomiske spørgsmål og højreorienterede holdninger til kulturelle spørgsmål, men kun få partier gør det. Hvordan reagerer disse “venstreautoritære” borgere på fraværet af partier, der passer til deres holdninger? På baggrund af en ny undersøgelse rapporterer Sven Hillen og Nils Steiner, at venstreautoritære borgere er mindre tilbøjelige til at stemme, mindre tilfredse med demokratiet og har lavere tillid til de politiske institutioner, når der ikke findes et levedygtigt venstreautoritært parti.

Foto af Franck V. på Unsplash

Politik beskrives ofte i termer af “venstre” og “højre”. Alligevel følger mange borgere ikke en sammenhængende venstre-højre-ideologi, men er venstreorienterede på nogle områder og højreorienterede på andre områder. Når der ikke er noget parti, der passer til deres blandede holdninger til vigtige politiske spørgsmål, er det svært for disse borgere at vælge mellem politiske partier. Som følge heraf kan de blive frustrerede over politik og helt undgå at stemme.

I Vesteuropa og andre lande er der især mange borgere, som kombinerer venstreorienterede synspunkter om økonomiske spørgsmål med højreorienterede eller “autoritære” holdninger om kulturelle spørgsmål. Disse “venstre-autoritære” går ind for omfordeling og markedsregulering. De værdsætter dog også konservativ moral og kulturel konformitet og er kritiske over for indvandring. Som politologer, der studerer “arbejderklassens autoritarisme”, for længe siden har bemærket, er kombinationen af sådanne synspunkter særlig almindelig blandt medlemmer af arbejderklassen.

Fraværet af venstreautoritære partier

Derimod har Vesteuropas politiske partier sjældent indtaget en venstreautoritær holdning. Det viser vi i figur 1. Figuren viser partiernes holdninger i et todimensionalt politisk rum, der består af en økonomisk og en kulturel konfliktakse, i 14 vesteuropæiske lande i 2006. Vi beregnede disse holdninger ud fra en ekspertundersøgelse blandt forskere inden for politiske partier. Den øverste venstre kvadrant repræsenterer økonomisk venstreorienterede og kulturelt autoritære holdninger. I de fleste lande (8 ud af 14) er denne venstre-autoritære kvadrant helt tom. Desuden har de partier, der befinder sig i den venstre-autoritære kvadrant, tendens til at have få pladser i parlamentet (som angivet ved cirklernes størrelse). Desuden har de en tendens til at være moderate på mindst én af de to dimensioner snarere end decideret venstreautoritære.

Figur 1: De politiske partiers positioner i det todimensionelle politiske rum i 2006

Venstreautoritære borgere befinder sig således ofte i den situation, der blev beskrevet indledningsvis: fordi intet politisk parti repræsenterer deres specifikke kombination af holdninger, står de over for afvejninger, når de skal vælge et parti. De er nødt til enten at prioritere deres økonomiske eller deres kulturelle bekymringer og samtidig ofre det andet. Tidligere forskning viser, at venstreautoritære vælgerbeslutninger afhænger af, hvilke emner der er væsentlige for dem. I forlængelse af denne forskning var vi interesseret i konsekvenserne for valgdeltagelsen og tilfredsheden med politik. Vi havde en mistanke om, at venstreautoritære vælgere – på grund af forskellen i partiudbuddet – vil deltage mindre i valg og være mindre tilfredse med det repræsentative demokrati og dets institutioner.

Konsekvenser for valgdeltagelse og politisk tilfredshed

For at undersøge dette vendte vi os mod den fælleseuropæiske meningsmåling European Social Survey (ESS) fra 2008. Den omfatter data fra 14 vesteuropæiske lande. I undersøgelsen blev der spurgt om deltagelse i det seneste nationale valg, om tilfredshed med demokratiet og om tillid til forskellige politiske institutioner. Vi undersøgte, hvordan forskellige holdninger i det todimensionelle politiske rum er forbundet med disse resultater, samtidig med at vi kontrollerede for en række faktorer, der former valgdeltagelsen og den politiske tilfredshed.

Figur 2 viser resultaterne af vores statistiske analyse. Figuren viser, hvordan det at være placeret i de fire forskellige kvadranter af det politiske rum påvirker valgdeltagelsen og den politiske tilfredshed. For at forstå figuren skal man være opmærksom på, at virkningerne skal fortolkes i forhold til den gruppe af borgere, der befinder sig i midten af det politiske rum. Sammenlignet med denne referencegruppe har venstre-autoritære borgere en lavere sandsynlighed for at deltage i nationale valg. De tre andre grupper skiller sig ikke ud fra referencegruppen. Også i overensstemmelse med vores forventning er venstreautoritære borgere mindre tilfredse med demokratiet, og de har mindre tillid til politikere, partier og parlamenter end alle andre grupper.

Figur 2: Effekter af forskellige holdningskombinationer på valgdeltagelse og politisk tilfredshed

Note: Diagrammet viser virkningerne af at være placeret i en af de fire kvadranter (med 95 og 83 pct. konfidensintervaller, som angiver statistisk usikkerhed) sammenlignet med personer, der har en centristisk holdning på mindst én dimension. For valgdeltagelse viser diagrammet den (gennemsnitlige marginale) effekt på sandsynligheden for at stemme. De andre estimater viser effekten på demokratitilfredshed og tillid målt på skalaer fra 0 til 10. For yderligere oplysninger henvises til forfatternes ledsagende artikel i European Journal of Political Research.

En interessant yderligere observation er, at højreautoritære borgere (dvs. dem med økonomisk og kulturelt højreorienterede holdninger) også er mere utilfredse end dem i midten. Dette kunne afspejle en generelt dårligere repræsentation af autoritære holdninger i konkurrerende partier. Radikale højrefløjspartier, som er deres hårdeste fortalere, er i dag repræsenteret i mange parlamenter, men er ofte isolerede og i opposition. Det kan også afspejle, at autoritære politiske holdninger er præget af autoritære personlighedstræk og værdier, som i sig selv bidrager til en negativ vurdering af demokratiet og dets institutioner. Under alle omstændigheder er det fortsat sådan, at venstre-autoritære personer er endnu mindre tilfredse end højre-autoritære personer. Vi tilskriver denne forskel til den venstre-autoritære udbudskløft. Resultaterne vedrørende retssystemet i figur 2 understøtter denne fortolkning: autoritarister har mindre tillid til denne ikke-politiske institution end libertarianere, men der er ingen forskel mellem venstre- og højreautoritarister i denne henseende.

Det finske partis fremgang

For yderligere beviser for, at lavere valgdeltagelse og politisk tilfredshed blandt venstreautoritarister faktisk er betinget af fraværet af et succesfuldt venstreautoritært parti, gennemførte vi en casestudie af det finske partis fremgang ved hjælp af data fra den finske nationale valgsundersøgelse. Det finske parti (tidligere kendt som True Finns, se PS for “Perussuomalaiset” i figur 1) er et af de få partier i Vesteuropa, der har en decideret venstreautoritær holdning. Vi benyttede os af partiets gennembrud ved det finske parlamentsvalg i 2011, hvor det var i stand til at femdoble sin stemmeandel i forhold til det foregående valg i 2007 (fra 4,1 % til 19,1 %)

Vi fandt, at den negative sammenhæng mellem venstreautoritære holdninger og valgdeltagelse samt politisk tilfredshed i høj grad aftog med partiets gennembrud ved valget. De vigtigste resultater vises i figur 3, hvor vi sammenligner venstreautoritære personer med personer med andre kombinationer af holdning til spørgsmål. Med hensyn til valgdeltagelse fandt vi en negativ effekt af kombinationen venstre-autoritær holdning i 2007. I 2011 er effekten ikke længere statistisk adskilt fra nul. I stedet for at afholde sig fra at stemme var venstre-autoritære personer da mere tilbøjelige til at stemme på de sande finner. Vi kiggede også på enkeltpersoners holdning til, om det gør en forskel at stemme – og fik endnu klarere resultater. Mens venstre-autoritære var mere tilbøjelige til at angive, at det ikke gør nogen forskel at stemme i 2007, var dette ikke længere tilfældet i 2011.

Figur 3: Effekter af venstre-autoritær holdningskombination

Note: Diagrammet viser effekterne af at være placeret i den venstre-autoritære kvadrant (med 95 og 83 procent konfidensintervaller, som angiver statistisk usikkerhed) sammenlignet med personer med andre kombinationer af politiske holdninger. Effekterne viser, hvordan det at være venstreorienteret i økonomiske spørgsmål og autoritær i kulturelle spørgsmål påvirker sandsynligheden for de respektive resultater. For yderligere oplysninger henvises til forfatternes ledsagende artikel i European Journal of Political Research.

Breddere erfaringer

Vores undersøgelser viser, at borgere med økonomisk venstreorienterede og kulturelt højreorienterede synspunkter stemmer mindre og er mindre tilfredse med politik, når intet levedygtigt parti repræsenterer deres synspunkter godt på både økonomiske og kulturelle spørgsmål. Partierne kan til gengæld have incitamenter til at bevæge sig i retning af disse vælgere for at tiltrække deres stemmer, og de kan kombinere deres politiske forslag med en populistisk tone, der appellerer til den politiske utilfredshed blandt disse borgere. Faktisk har nogle af Europas partier på den radikale højrefløj i de seneste år vedtaget venstreorienteret retorik og forslag til økonomisk politik, formentlig i et forsøg på bedre at imødekomme arbejderklassens vælgere, som ofte er højreorienterede på kulturelle spørgsmål og venstreorienterede på økonomiske spørgsmål.

Og når vi går ud over dette særlige tilfælde, belyser vores forskning en grundlæggende udfordring for det repræsentative demokrati. Når flere spørgsmål er vigtige for vælgerne, og når de kombinerer holdninger til disse spørgsmål på en anden måde end nogen af partierne, kan der opstå frustration over partiudbuddet og politik i bredere forstand. Disse udfordringer kan meget vel også være til stede i nutidig britisk politik, hvor det måske ikke er let for vælgerne at udtrykke deres præference om Brexit og andre spørgsmål, som de holder af, gennem en enkelt stemme.

Denne artikel giver forfatternes synspunkter og ikke Democratic Audits holdning. Den bygger på tidsskriftsartiklen “The consequences of supply gaps in two-dimensional policy spaces for voter turnout and political support: The case of economically left-wing and culturally right-wing citizens in Western Europe” i European Journal of Political Research.

Om forfatterne