ZURICHZURICHZURICH (Reuters Breakingviews) – Kendere af magiske svampe kan bevidne kraften af psilocybin, den psykoaktive ingrediens i disse funky svampe. De siger, at oplevelsen altid er intens, uanset om den er dårlig eller god. Hvorvidt investor Peter Thiel har haft førstehåndsoplevelser, er af ringe betydning. Den Donald Trump-støttende iværksætter, der tjente milliarder på Facebook, er ikke desto mindre fast besluttet på at tjene endnu en lille formue ved at overbevise deprimerede mennesker om, at svampe vil hjælpe dem.
En virksomhed, som han er investor i på et tidligt stadie, Compass Pathways, sigter mod at rejse 107 millioner dollars ved en børsintroduktion på Nasdaq, hvilket vurderer den til lidt over en halv milliard dollars. Selskabets stiftere, George Goldsmith og Ekaterina Malievskaia, beskriver Compass “som en ‘ufrivillig start-up’, noget, der måtte skabes, fordi verden befinder sig i en krise inden for mental sundhed, og der må være en måde at levere bedre resultater for flere mennesker”.
Amen til det: Omkring 320 millioner mennesker i verden lider af depression – og det er før man tager den skade i betragtning, som Covid-19 og de ledsagende indespærringer har gjort. Hertil kommer, at næsten en tredjedel af dem ikke reagerer på traditionelle farmakologiske og andre behandlinger. Ifølge Compass-stifternes beregninger beløber omkostningerne til behandling af psykiske sygdomme og det deraf følgende tab af produktivitet sig til mere end 200 milliarder dollars årligt alene i USA. Det er det samlede marked, som Compass kan boltre sig på, lyder investeringstesen.
Selskabet har en fantastisk baggrundshistorie med rødder i den schweiziske kemiker Albert Hofmanns tilfældige opfindelse af lysergsyrediethylamid på Sandoz i 1938 og Timothy Learys Harvard Psilocybin Project i begyndelsen af 1960’erne. Leary, som Richard Nixon anså for at være “den farligste mand i Amerika”, ødelagde de egentlige undersøgelser af de potentielle fordele ved psykedeliske stoffer, efter at han blev smidt ud af Harvard på grund af sin uortodokse – nogle vil måske sige hedonistiske – tilgang til forskningen. Klassificeringen af LSD og dets trippede fætre og kusiner som stoffer på liste 1 i 1970 henviste dem til rekreativ brug.
Spsykedeliske stoffer betragtes nu som en potentiel vej til nye terapeutiske opdagelser inden for behandling af psykiske sygdomme. Der strømmer penge ind i sektoren, og Thiel og Atai Life Sciences støtter Compass. Et andet firma, der fokuserer på at bruge ibogain til at hjælpe patienter med opioidafhængighed, Mind Medicine, blev børsnoteret i Toronto i marts måned med bagmænd, herunder Bruce Linton, grundlæggeren af cannabis-bigien Canopy Growth og “Shark Tank”-tv-værten Kevin O’Leary.
Regulatory filings for Compass tilbyder en dør ind til disse skiftende opfattelser. Compass blev oprindeligt oprettet som en nonprofitorganisation, efter at dets medstiftere kæmpede for at finde en behandling til en søn, hvis depression bragte ham i fare for selvmord. De havde brugt mere end 300.000 dollars på forskellige terapier, men jo mere de behandlede ham, jo værre blev han, forklarede Malievskaia i en 2018 “After On”-podcast. “Til sidst nåede vi frem til konklusionen: “Skal vi tro på videnskaben eller på de amerikanske nyheder fra 1960’erne? Vi var nødt til at gå efter videnskaben.”
Compass har udviklet en krystallinsk formulering af psilocybin kaldet COMP360, som kan føre til “hurtige reduktioner i depressionssymptomer og virkninger, der varer op til seks måneder efter indgivelse af en enkelt høj dosis”, hedder det. COMP360 indgår i en samlet behandling, herunder en seks til otte timers session under dets påvirkning med støtte fra specialuddannede terapeuter.
Patienterne bærer øjenvisirer og lytter til musik, der er designet til at ledsage de forskellige stadier af stoffets virkninger. Det bliver indledt og fulgt op af sessioner med terapeuterne “for at hjælpe patienterne med at bearbejde de forskellige følelsesmæssige og fysiske oplevelser”, står der i prospektet. Forsøg på et tidligt stadie har vist, at det er lovende at hjælpe nogle patienter.
Problemet er, at Compass som investering er meget spekulativ. Risikofaktorerne i prospektet for dets børsintroduktion er som en dårlig tur. Kun på et rasende bull market for risikobetonede aktiver, hvor investorernes vantro er på grænsen til delirisk, kan et firma som Compass rejse penge.
Som et bioteknologisk firma i en tidlig fase, uden et godkendt produkt at sælge, taber Compass penge – 62 millioner dollars siden oprettelsen. Det har 68 millioner dollars i kontanter til at komme igennem de næste 12 måneder, men forventer “fortsat at generere driftstab inden for en overskuelig fremtid”. I betragtning af, at det kan koste mere end 1 milliard USD at få et lægemiddel gennem forsøg med den amerikanske Food and Drug Administration og andre forhindringer, må en investor i børsintroduktionen i dag forberede sig på yderligere krav til sine kontanter.
Så er der de juridiske og stigmatiske forhindringer. Lige siden Leary og hans muntre spøgefugle blev smidt ud af Harvard og flyttede videre til Zihuatanejo i Mexico og derefter Millbrook i New York, er forskning i psykedeliske stoffer blevet misbilliget af mange videnskabsmænd. Deres ulovlige karakter holdt dem uden for Big Pharma’s rækkevidde. For at COMP360 kan gøres kommercielt tilgængeligt i USA, kan det være nødvendigt med “lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger”, advarer Compass.
Compass er også stadig ved at vurdere virkningerne af pandemien. Mens coronaviruset har gjort flere mennesker deprimerede, har det også gjort det vanskeligere at få dem ind i et rum i otte timer med en terapeut. Der er andre risikofaktorer, herunder udsigten til en betydelig udvanding på baggrund af det tidligere salg af konvertible værdipapirer.
Gør ingen fejl, Compass er et risikabelt selskab. Men på et tidspunkt, hvor investorerne kaster penge efter special purpose acquisition vehicles (36 mia. dollars i år) – skaller, der er knyttet til investorer med track records, som kræver betydelige gebyrer – er der noget, der taler for at satse på det.
I modsætning til et SPAC ved Compass, hvad det ønsker at blive, når det bliver voksent. Og ligesom SPAC’er, der er udformet til at give investorer mulighed for at ride på fondsforvaltere, private equity-baroner og endda politikere, er Compass-holdet fuldt af stjerner fra den farmaceutiske verden. Dens bestyrelse omfatter f.eks. en tidligere chef for Det Europæiske Lægemiddelagentur. Og den videnskabelige rådgivning omfatter eksperter i neurovidenskab og psykiatri fra Harvard, Stanford, Imperial College og Johns Hopkins.
Som enhver bioteknologisk investering har Compass ikke noget krav om at tilbagelevere ubrugte kontanter eller andre kontroller af den investerede kapital i lighed med dem, der er almindelige i de fleste SPAC’er. I langt højere grad er det et kast med terningerne. Men en med et formål. For investorer, der er nysgerrige på psykedeliske stoffers potentiale til at gøre verden til et lykkeligere og mere produktivt sted, kan Compass være en tur, der er værd at tage.