Alai

Nogle høns lever det gode liv. De tilbringer deres dage med at strejfe rundt og fouragere til deres hjertes indhold. Men for mange, hvis ikke de fleste, baggårdshønseentusiaster er det bare ikke praktisk muligt at lade flokken gå frit omkring. Vi taler om pladsbegrænsninger, HOA-begrænsninger, og naboen har en gnaven hund, der har restriktioner. Det er ofte det rigtige valg at holde baggårdens kuld indhegnet. Et indhegnet rum, der er knyttet til hønsehuset, kaldes en løbegård og giver med lidt planlægning flokken alt det udendørs, den har brug for, uden at den behøver at strejfe rundt. Selv de fritgående høns vil (eller bør i det mindste) slutte deres dag i en indhegning, til stor ærgrelse for vaskebjørnene og opossumerne, der venter på at slå til, når solen går ned.
Hønsegårde er normalt af simpel konstruktion, men nogle få krav skal opfyldes for at sikre, at en flok af enhver størrelse forbliver glad, sund og sikker fra de irriterende rovdyr. Hvis du bygger din drømmehønsegård eller udvider den for at give plads til en voksende flok, skal du huske, at dine høns vil tilbringe en stor del af deres liv i det fri. Tag disse tips i betragtning, når du bygger en løbegård, som din flok kan kalde sin egen.
Størrelsen af en hønsegård bør, ikke overraskende, være baseret på flokkens størrelse. Der er en vis fleksibilitet. F.eks. har en flok kyllinger brug for mindre plads end tungere racer. En god tommelfingerregel er at give ti kvadratmeter løbegårdsplads pr. kylling. Så en løbegård på 5’x6′ vil give plads til tre høns, 6’x10′ til seks høns osv. Høns i en for lille løbegård er mere tilbøjelige til at slås, og uhygiejniske forhold kan føre til sundhedsproblemer. Når det gælder hønsegårde, er det altid bedre at være større.
Det er vigtigt med et godt hegn. Selv om man måske antager, at hønsetråd er et godt valg, skal der ikke meget til, før et aggressivt rovdyr kan rive sig igennem det spinkle hegn. Kædehegn holder større rovdyr som hunde og ræve ude, men mindre angribere som f.eks. væsler slipper lige igennem. Hærværksdug eller svejset trådhegn med små masker er ideelt, men enhver stærk, småmasket barriere vil kunne klare opgaven. Husk, at nogle rovdyr er kendt for at grave sig ind under hegn for at nå deres bytte. Løbegærdet skal være begravet mindst 15 cm under jorden.
Det kan være et solidt tag eller være fremstillet af yderligere hegn. Hvis der anvendes ringere materialer til at dække løbegården, kan det føre til hjertesorger, når rovdyr finder svage steder i hønsegården. Der kan anvendes bølgeplader til at skabe et fuldt dækket tag. Der kan også anvendes industrielt net eller det samme hegn som det, der anvendes til væggene. Det anbefales, at der i det mindste er delvis skygge.
Installer en solid adgangsdør. En gitterdør eller en genbrugsdør kan bruges som adgangsdør, men de enkle trykknaplåse forhindrer måske ikke vaskebjørne i at få adgang til løbegården. Overvej at tilføje en låge, der er sikret med en karabinhage eller endog en hængelås.
Grunddække i buret kan være alt fra træspåner, halm og græs til bar jord. Organiske materialer har en tendens til at blive nedbrudt hurtigt, og almindeligt sand er et populært valg på grund af dets holdbarhed. Uanset hvad du vælger, skal du sørge for, at hønsene let kan kradse og grave. At kradse efter insekter og orme og grave huller til støvbade er en vigtig del af kyllingernes dag. Frilandsopdræt er ikke påkrævet.