Klinisk prævalens af forskellige Candida-arter
C. albicans er den mest almindeligt implicerede Candida spp.111, og infektioner i genitale, kutane og orale områder involverer næsten altid denne art. De hyppigste ikke-albicans-arter, der betragtes som patogener, er C. dubliniensis, C. glabrata, C. guilliermondii, C. krusei, C. lusitaniae, C. parapsilosis, C. pseudotropicalis, C. tropicalis.
C. albicans er den fremherskende art, der forårsager oropharyngeal candidiasis (trøske) blandt HIV-positive patienter.45,112,113 Den udbredte brug af fluconazolprofylakse hos HIV-inficerede patienter har resulteret i fremkomsten af fluconazolresistente stammer af C. albicans113-115 og stigende hyppighed af ikke-albicans Candida, især med AIDS i den sene fase.116 Men siden højaktiv antiretroviral terapi (HAART) blev tilgængelig, er antallet af bærere af fluconazolresistente C. albicans faldet kraftigt. Der blev ikke observeret et fald i bæreevne af fluconazolmodtagelige C. albicans-stammer, hvilket tyder på, at bæreevne af fluconazolresistente C. albicans-stammer er en funktion af værtens immunstatus.117 Det skal bemærkes, at C. dubliniensis kan fejldiagnosticeres som fluconazolresistent C. albicans.118
Candida spp. er nu den fjerde mest almindelige organisme, der isoleres fra blod fra hospitalsindlagte patienter i USA.2 Data fra en landsdækkende overvågningsundersøgelse (1995-2002) viste, at blandt 1890 Candida-isolater, der forårsagede nosokomial BSI, var C. albicans den mest almindelige (54 % af episoderne), efterfulgt af C. glabrata (19 %) og C. parapsilosis og tropicalis (11 % hver). I løbet af denne 7-årige periode steg andelen af C. albicans og parapsilosis i modsætning til faldende andele af C. glabrata og tropicalis. Artsfordelingen blev også undersøgt i et verdensomspændende overvågningsprogram (1997-2003)111 , som omfattede 134.715 på hinanden følgende kliniske isolater af Candida fra 127 medicinske centre i 39 lande. Igen var C. albicans den mest almindelige (66 %), efterfulgt af C. glabrata (~11 %), C. tropicalis og C. parapsilosis (~6 % hver) og C. krusei (~2 %). Over tid blev der observeret en tendens til et fald i C. albicans og en stigning i C. tropicalis og C. parapsilosis.
Ændringer i artsfordelingen kan forekomme ikke kun over tid, men også på forskellige steder. Selv om eksponering for svampemidler længe er blevet betragtet som den vigtigste faktor for denne ændring (f.eks. eksponering for fluconazol øgede infektioner af C. glabrata og C. krusei,119,120 viser nyere data, at flere faktorer kan føre til ændringer i artsfordelingen. Alvorlig immunosuppression, præmaturitet, kritisk sygdom, eksponering for bredspektret antibiotika og højere alder kan føre til en reduktion af C. albicans til fordel for de ikke-albicans spp., især C. glabrata, C. krusei, C. parapsilosis og C. tropicalis.111,121-128 Anvendelse af IV-katetre og manglende overholdelse af håndhygiejne hos sundhedspersonale blev rapporteret til at øge C. parapsilosis-infektioner.123,129
Disse faktorer kan forklare forskellene i artsfordelingen i forskellige dele af verden. Latinamerika har f.eks. den laveste forekomst af C. albicans- og C. glabrata-infektioner, mens disse arter er de hyppigst isolerede i USA og Danmark.111
Ortekolonisering med mere end én Candida-art er ikke ualmindelig. Undersøgelser udført blandt raske personer,44 patienter med hæmatologiske maligniteter,44,130 diabetes mellitus,131 HIV-infektion,45 nasopharyngeal cancer,132 og geriatriske patienter88 viser, at kolonisering med mere end én Candida-art kan være så høj som 44 %. Personer, hvorfra der kun kan isoleres C. albicans, er normalt koloniseret med en enkelt stamme-type; populationsgenetisk set beskrives koloniseringen som klonal.133
Derimod varierer kolonisering med mere end én biotype af C. albicans (polyklonal kolonisering) fra 3 % til 55 % blandt raske personer,44 patienter med hæmatologiske maligniteter,44,130 HIV-infektion,130 og blandt geriatriske patienter.88 Selv om de fleste commensale C. albicans-populationer har tendens til at være principielt klonale, forekommer der derfor små variationer i stamme-typen i forskellige anatomiske nicher. Disse opstår ved mikroevolution som følge af genetiske rearrangementer.134,135 Samtidig Candida-kolonisering af mere end ét sted kan involvere de samme eller forskellige stammer. Samtidig isolering af lignende arter eller biotyper er det mest almindelige fund, især når stederne er anatomisk relaterede; >90% af Candida-stammer isoleret samtidig fra vagina, urethra og anus repræsenterer den samme art eller C. albicans biotype, mens kun 61-75% af samtidig isolerede anale og orale Candida-stammer er de samme.130,136