Vaskulære kirurger på UCSF har mere end fem årtiers dokumenteret erfaring med at forebygge slagtilfælde med karotidskirurgi og med behandling af sjældne sygdomme i halspulsårerne som f.eks. fibromuskulær dysplasi. UCSF’s karkirurgiprogram har også fået den højeste betegnelse for kvalitetsresultater inden for karotisoperation af Leapfrog Initiative, der sammenlignede resultaterne af karotisoperationer i hele det nordlige Californien.
Stentning af halspulsåren er en procedure, hvor en karkirurg indsætter et slankt rør af metalnet, kaldet en stent, som udvider sig inde i din halspulsåren for at øge blodgennemstrømningen i områder, der er blokeret af plak.
Dine halspulsårer er placeret på hver side af din hals og strækker sig fra din aorta i brystet til bunden af dit kranium. Disse arterier forsyner din hjerne med blod. Du har en hovedhalspulsåren på hver side, og hver af disse arterier deler sig i to hovedforgreninger, den ydre og den indre halspulsåren. Den ydre halspulsåren forsyner dit ansigt og din hovedbund med blod. Din indre halspulsåren er vigtigere, fordi den forsyner hjernen med blod.
Figur A viser placeringen af den højre halspulsåren i hovedet og på halsen. Figur B viser indersiden af en normal halspulsåren, der har normal blodgennemstrømning. Figur C viser indersiden af en halspulsåren, der har plakopbygning og nedsat blodgennemstrømning.
Hærdning af arterierne (kaldet åreforkalkning) kan forårsage en ophobning af plak, som ophobes i arteriernes vægge, efterhånden som man bliver ældre. Plak består af kolesterol, kalk og fibrøst væv. Efterhånden som der ophobes mere plak, kan dine arterier blive smallere og stivere. Med tiden kan der ophobes nok til at reducere blodgennemstrømningen gennem dine arterier eller forårsage, at blodpropper eller stykker af plak løsner sig og blokerer arterierne i hjernen uden for ophobningen.
Ved carotis stenting-proceduren indsætter din læge en stent i din halspulsåren efter at have udført en angioplastik. Ved angioplastik anvendes en ballon, der pustes op i den forsnævrede del af arterien for at åbne den. Ved hjælp af et kateter fører kirurgen en komprimeret stent ind i det berørte område i din halspulsåren. Når stenten er på plads, frigør kirurgen den. Stenten udvider sig derefter, så den passer til arterien. I de fleste tilfælde bruger lægen derefter et ballonkateter til at udvide stenten yderligere. Stents forbliver permanent i din halspulsåren. Carotidstentning tager normalt ca. 1-2 timer, men kan under visse omstændigheder tage længere tid.
Risikofaktorer for komplikationer
Blokering af en blodprop eller andre rester i en arterie i din hjerne, kaldet en emboli, er den alvorligste komplikation, der kan opstå efter carotidstentning. Denne blokering kan forårsage et slagtilfælde. Andre komplikationer, der kan forårsage et slagtilfælde, omfatter en blodprop, der dannes langs stenten, eller en rift i arterievæggen kaldet en dissektion. Genblokering af halspulsåren, kaldet restenose, er en anden mulig komplikation. Det farvestof, der anvendes til angiogrammet, kan undertiden forårsage skade på nyrerne, især hos personer, der allerede har problemer med nyrerne. Blødning fra punkturstedet i lysken eller armarterien, kaldet et hæmatom eller et falsk aneurisme, kan også forekomme, men det er usædvanligt. Blå mærker og let ømhed på punkteringsstedet er dog almindeligt og forsvinder normalt med tiden.
Du er muligvis ikke kandidat til carotis stenting, hvis du har en eller flere af følgende:
- En forventet levetid på under 2 år
- Komplet obstruktion af halspulsåren
- Uregelmæssig hjerterytme
- Allergi over for proceduremedicin
- Blødning i din hjerne inden for de sidste 2 måneder
Faktorer, der kan øge din risiko for at få komplikationer under carotis stenting, kan omfatte:
- Højt blodtryk
- Allergi over for kontrastfarvestof
- Skarpe bøjninger eller andre anatomier i halspulsårerne
- Signifikant plak eller åreforkalkning i aorta nær begyndelsen af halspulsåren
- En alder over 80 år
- Udførlige blokeringer i arm- og benarterier
- Dårlig nyrefunktion
Hvad kan jeg gøre for at holde mig sund?
Selv om carotis stenting åbner din arterie og holder blodet i gang, forhindrer det ikke plak i at ophobes. For at forhindre, at der opstår hærdning af arterierne igen, bør du overveje følgende ændringer:
- Et mere mad med et lavt indhold af mættet fedt, kolesterol og kalorier
- Motioner regelmæssigt, især aerobe øvelser som f.eks. gåture
- Oprethold din ideelle kropsvægt
- Hør op med at ryge
- Følg din læges anbefalinger om medicin til at kontrollere kolesterol og til at fortynde blodet