Søger du efter en god gaveidé til ferien?
Kig på vores komplette Seinfeld-gaveguide lige nu! Inklusive T-shirts, dvd’er og meget mere!
Transcribed by “Mazzy”,
Episode nummer: 074
Original Air Date: Timeout: 09. december 1993: Tom Gammill & Max Pross
Registreret af: Tom Gammill & Max Pross
Tom Cherones
Gæstespil:
Kimberly Norris (Winona)
Sam Lloyd (Ricky)
Carissa Channing (Sylvia)
Ralph Manza (Gepetto)
Al Roker (Han selv)
Veralyn Jones (Renee)
Lisa Pescia (Joanne)
Benjamin Lum (Postbud)
Irvin Mosley Jr. (Spike)
Jerrys standup-stykke.
JERRY: Man kan altid se, hvad der var det bedste år i ens fars liv, for
det ser ud til, at de bare fryser den tøjstil og bare kører den ud til det sidste,
ikke sandt? Og det er ikke sådan, at de ikke fortsætter med at shoppe, det er bare sådan, at de
på en eller anden måde formår at finde nyt gammelt tøj. Hver far er som en modetidskapsel, hvis du forstår, hvad jeg mener. Det er som om, de burde stå på en piedestal med en eller anden ved siden af dem, der siger: “Det her var 1965”. Det værste for mig er at købe bukser. Jeg hader at tage tøj på og af i det lille rum. Det, mænd har brug for, er et sted at handle, hvor man går ind, tjekker sine bukser ved døren og bare går rundt i undertøj. Det ville være den bedste måde at gøre det på. Så ville man virkelig være nødt til at lyve over for sælgeren. “Har du brug for hjælp?” “Nej, jeg skal bare have lidt luft.”
Elaine og Jerry i stuen.
JERRY: Hvordan vil du beskrive lugten i dette hus?
ELAINE: (snuser) Skæl?
JERRY: Ja, det er en del af det. (snuser) Kasha?
ELAINE: Der er noget kasha.
JERRY: Ja. Skæl, kasha, mølkugler, billigt gulvtæppe. Det er potpourri,
virkeligt.
George kommer ind fra køkkenet (?).
ELAINE: Okay, lad os gå, kom nu.
GEORGE: Wha… du skal af sted?
ELAINE: Ja. Du ved godt, at vi ikke skulle have bowlet det sidste spil, jeg bliver
forsinket.
Kramer kommer ind fra badeværelset. Han holder nogle farvestrålende genstande i sin
hånd og har tydeligvis en ubehagelig smag i munden.
KRAMER: Egh. Det er ikke slik.
GEORGE: Kramer. har du brugt dem? Det er gæstesæbe! (han tager fat i sæberne
og begynder at undersøge dem for skader)
KRAMER: Jamen jeg er gæst.
GEORGE: Nu vil mine forældre vide, at jeg har haft gæster på besøg.
JERRY: Du må ikke have gæster på besøg?
GEORGE: Jeg kan ikke holde nogen fester, mens de er ude af byen. (han går for at bringe sæberne tilbage)
KRAMER: Hvad, er det her en fest?
ELAINE: Ikke længere. Kom nu, hent din bold, vi går. Lad os gå, lad os gå.
Jerry, Elaine og Kramer begynder at gå. George kommer ind igen og lægger mærke til Jerrys
krus på sofabordet.
GEORGE: (råber) Wow! Hvem har stillet denne kop direkte på det nye bord!
JERRY: (samler den op) Jeg drak kaffe, jeg stillede den på sofabordet.
GEORGE: Men du brugte ikke en underkop, Jerry, du efterlod en plet! (han løber til
køkkenet)
KRAMER: Whoah boy. Der er altid en til alle fester, ikke?
George kommer tilbage med en klud og begynder at tørre pletten af.
ELAINE: (utålmodig) Kom nu!
JERRY: Hvorfor så travlt?
ELAINE: Jeg skal have folk på besøg.
JERRY: Hvem?
ELAINE: Pigerne til pokeraften. Du ved, Joanne, Renee, Winona…
JERRY: Eh, eh, eh, ah. Winona vil være der?
ELAINE: Ja. Og hun har slået op med vitaminfyren.
JERRY: (interesseret) Virkelig?
ELAINE: Jeg skal lægge et godt ord ind for dig.
JERRY: Tak, for jeg vil virkelig gerne… (stiller distraheret kaffekoppen tilbage
på bordet)
GEORGE: (skriger) Aaahh!!!
JERRY: Okay, jeg er ked af det. Jeg er ked af det. (tager den op igen)
GEORGE: Men Jerry, det her kommer ikke ud!
JERRY: Bare læg en sofabordsbog over det.
GEORGE: Mine forældre læser ikke! De vil undre sig over, hvad en bog laver på bordet!
KRAMER: Hey, hey, hey, hey, hey, hey. Ved du, hvad der ville være en god sofabordsbog?
En sofabordsbog om sofaborde! Forstår du det?
ELAINE: Forstået! Kom nu, lad os gå, lad os gå. Farvel, George.
GEORGE: Vent, vent, vent, vent, ikke så hurtigt. Jerry, du må tage mig med for at få den her tingest færdig.
ELAINE: Nu?!
GEORGE: Ja, nu. Det vil tage et par dage, og mine forældre vil være tilbage. Jeg skal have den tilbage før dem!
ELAINE: Jerry, du lovede at få mig hjem klokken syv.
KRAMER: Okay, vi tager metroen.
JERRY: Værsgo. Så kommer du hjem i tide.
ELAINE: Åh! Med metroen? Fra Queens?
GEORGE: Okay, Jerry, jeg henter min jakke.
JERRY: Undskyld Elaine, jeg skal nok gøre det godt igen.
ELAINE: Jeg har brug for noget at læse i metroen.
JERRY: (rækker hende et blad) Her, læs det her.
ELAINE: (kigger på det) TV Guide?
Elaine og Kramer sidder sammen. Elaine læser TV Guide, Kramer udvider
på sit bogkoncept.
KRAMER: Jeg har fået historie om sofaborde, berømtheder og deres sofaborde.
Det er en naturlig ting. Det er en historie, der skal fortælles.
ELAINE: (fordybet i bladet) Hmm-mmm.
KRAMER: Så du vil tale med din chef om det, hva?
ELAINE: (stadig uopmærksom) Hmm-mmm. Først i morgen tidlig.
KRAMER: (klapper i hænderne) Ja, ja.
TANNOY (V.O.): Næste stop, Queensboro Plaza.
KRAMER: Åh, Queensboro Plaza. (binder sine snørebånd) Dette stoppested er berømt for sine giroer, vil du have en?
ELAINE: Hvordan vil du få noget og komme tilbage på toget i tide?
KRAMER: De har en stand lige ude på perronen. Gyros er kogt og pakket ind og er klar til at blive kørt. (han trækker penge op af lommen) Tre dollars, ingen ændring. Vil du have en?
ELAINE: (griner) Nej tak.
KRAMER: Okay, men ingen bidder.
Kramer går hen til døren, hvor han står og skubber sig sammen med et par andre fyre
og venter på, at den skal åbnes. Da den gør det, går de alle ud i en fart. Elaine fortsætter
med at studere tv-guiden. En fyr, der sidder overfor (skaldet, briller, anorak indvendigt og
udvendigt), rækker hende en kuglepen.
RICKY: En markør?
ELAINE: Undskyld?
RICKY: Til at markere de programmer, du har planer om at se.
ELAINE: Ah. Uh, hør nu her (ser sig omkring for at forsøge at undgå kontakt) Jeg prøver bare at læse.
RICKY: Fint, okay. Det er bare, jeg har aldrig set en smuk dame læse “the
Guide” så langt væk fra et fjernsyn. Du må virkelig kunne lide fjernsyn.
Toget er ved at køre, dørene begynder at lukke. Da de gør det, forsøger Kramer at
træde ind. Døren lukker sig og klemmer hans arm ved skulderen, så han holder
hans gyro ind i vognen.
KRAMER: (råber) Elaine!
En passager, der går ned i vognen, griber gyroen fra Kramers hånd og sætter sig
ned for at spise den. Kramer trækker sin arm ud, og dørene smækker i.
RICKY: Din kæreste må vist tage det næste tog.
ELAINE: Han er ikke min kæreste.
RICKY: Er han ikke? (eftertænksom) Interessant.
Gepetto, butiksejeren vurderer kaffebordets tilstand.
JERRY: Hey, måske skulle jeg købe noget til Elaine.
GEORGE: Hvorfor?
JERRY: Ah, du ved, jeg har ikke kørt hende hjem. Og jeg giver hende en gave foran Winona, hvordan kan det skade mig?
GEORGE: Det kan ikke skade dig.
JERRY: Hvad med den her ting?
GEORGE: Indianeren?
JERRY: Ja. Du ved, det er en slags fredsgave. Sødt.
GEPETTO: Jeg kan have bordet klar til dig på mandag.
GEORGE: Okay, men ikke senere, for mine forældre kommer tilbage.
GEPETTO: De efterlod dig alene hjemme, hva?
Elaine sidder stadig med Ricky tv-anorakken. Han sidder og kigger i tv-guiden.
Elaine ser ud, som om hun hellere ville være et andet sted.
RICKY: Nå, okay, se. På netop denne tirsdag (han bytter plads og sætter sig ved siden af
Elaine) kunne du have set seks timer med Lucy. Der er I Love Lucy, The Lucy
Show, Here’s Lucy.
Bremserne træder i kraft, da toget standser.
ELAINE: Åh, (nervøs latter) mit stop. (flygter) Bye-bye.
RICKY: (efter Elaine) Hey miss! (vifter med tv-guiden) Du glemte den her!
Elaine er væk. Ricky kigger på bladets forside, og ser adresse
etiketten, hvorpå der er trykt F. COSTANZA, 1344 QUEENS BLVD, FLUSHING NY 11353
Gepetto forklarer indianeren til Jerry. George sidder og venter.
GEPETTO: De laver dem ikke mere. Arbejdet er, er alt lavet i hånden.
(Sylvia kommer ind i butikken bag ham) Det tager år, og år, og år, og… (bemærker)
Sylvia! For pokker da, du er femogfyrre minutter for sent!
SYLVIA: Ja, ja. (til George, smiler) Er det din bil derude?
GEORGE: Nej, det er, det er hans. (peger på Jerry)
SYLVIA: Åh, flot. I er tydeligvis fra Manhattan.
GEORGE: Ja, det er han. Jeg, øh, jeg bor rundt om hjørnet.
SYLVIA: Virkelig? Ah, jeg troede ikke, at der boede nogen seje fyre i dette kvarter.
GEORGE: (fornemmer hans chance) Nå, men det gør de nu. Nabolaget er ved at ændre sig.
JERRY: Okay, jeg tager den.
GEPETTO: Smart valg.
SYLVIA: Wow, du købte indianeren? Åh, I har god smag.
GEORGE: Vi er jo samlere. Vi, øh, ser objekter af stor skønhed, og, øh, vi
må have dem.
Elaine og pigerne sidder ved et bord og spiller poker.
ELAINE: Slog dig ud Jack. Et par toere
PIGERNE: Oh/Aah. (og lignende kommentarer)
ELAINE: (triumferende) Ha, ha, ha, ha ha!
Der bliver banket på døren.
ELAINE: Hvem er det?
JERRY (O.C.): Det er Jerry.
Elaine rejser sig op og åbner døren og afslører Jerry, der står ved siden af et stort
objekt (indianeren), der er halvt dækket af en sort plastikpose.
ELAINE: Jerry!
JERRY: Overraskelse! (han bærer genstanden ind)
ELAINE: Hvad er det?
JERRY: Tja, jeg havde det dårligt med i eftermiddags, så jeg har købt noget til dig.
ELAINE: Nå, det har du? (til pigerne) Åh, kender I alle sammen Jerry?
PIGERNE: Hej Jerry/Hello. (osv)
JERRY: Hej. Hej Winona. Hyggeligt at se dig igen.
PIGE (IKKE WINONA): Elaine, er det din fødselsdag?
ELAINE: Nej.
JERRY: Jeg har ikke brug for en grund til at give gaver, det er min natur. Jeg elsker at gøre
mennesker glade.
PIGERNE: Det er så sødt. (generel mumlen af anerkendelse)
JERRY: Er du klar?
ELAINE: Ja.
JERRY: (tager tasken af for at afsløre en indianer) Ta-da!
Der er en dødsstille.
JERRY: Det er en cigarforretning, en indianer. (til Elaine) Læs kortet.
ELAINE: (undersøger kortet) (forlegen) Det er meget pænt. Mange tak.
JERRY: Læs det højt.
ELAINE: Jeg, det tror jeg ikke.
JERRY: (tager kortet fra Elaine) Vi havde et lille skænderi i eftermiddags.
(læser fra kortet) Lad os begrave stridsøksen. Vi ryger um fredspibe.
WINONA: (samler sine ting sammen) Hey, du ved, det er sent. Jeg burde virkelig gå.
ELAINE: Jeg, øh, jeg bebrejder dig ikke Winona. Jeg, øh…
Jerry begynder at vugge indianeren frem og tilbage og laver den stereotype film
indianersang.
JERRY: Hey-yah, ho-ah, hey-yah, ho-ah.
Winona går og ser fornærmet ud.
ELAINE: Er du blevet vanvittig?!
JERRY: …ho-ah. Det er, det er, det er, det er kitschet.
ELAINE: Winona er en indianer.
JERRY: Er hun?
Sylvia kigger rundt i stuen. I baggrunden kan man
høre noget cheesy mandlig harmonisang.
SYLVIA: Du har en meget usædvanlig smag.
GEORGE: (rækker glas frem) Jeg håber, at sveskejuice er i orden. Det var det eneste
jeg havde, der var køligt.
SYLVIA: Fint.
GEORGE: Jeg er ked af det med låsen på spiritusskabet. Kombinationen må være
blot fløjet ud af mit hoved. Det er en mental blokering.
SYLVIA: (om billedet) Ahh! Er det din søn i boblebadet?
GEORGE: (genert) Nej, det er mig.
SYLVIA: Åh. Man ser ikke mange fyre på din alder, der har babybilleder af sig selv. (griner) Jeg kan godt lide det. Det er i overensstemmelse med resten af huset.
GEORGE: Ja, det er i overensstemmelse med resten af huset. Jeg har, øh, jeg har forsøgt at opretholde en ensartet
følelse i hele huset.
SYLVIA: Hvad er det, vi lytter til?
GEORGE: The Ray Conniff Singers. (nervøst grin)
SYLVIA: Mmmm, hvad er det for en lugt? Kasha?
GEORGE: Det er en potpourri. Må jeg, øh, må jeg vise dig det store soveværelse? (de
forlader sammen)
Jerry, nedenunder i Winonas bygning. Han taler i buzzeren.
WINONA (O.C.): Hvem er det?
JERRY: Øh, Winona, det er Jerry Seinfeld.
WINONA: (uimponeret) Ja?
JERRY: Øhm, hør, jeg har virkelig dårlig samvittighed over det, der skete, og jeg, jeg, jeg vil virkelig
gerne undskylde. Må jeg komme op?
WINONA: Jeg kommer ned.
KRAMER: Jeg kom forbi for at hente min bold.
ELAINE: Den er lige derovre.
KRAMER: Åh, ja, tak. (henter bolden) Ja, den har det magiske greb. Hvordan tror du, jeg bowlede den to-otte i dag, hva’? (Yo! Hvor kom den her fra?
ELAINE: Vil du have den?
KRAMER: (vantro) Kan jeg få den?!
ELAINE: Ja! Hvis du vil slæbe den op til byen, er den din.
KRAMER: Åh. Jeg slæber den.
WINONA: Det er bare det, at det er et meget følsomt emne for mig.
JERRY: Og det burde det også være. Jeg tror, at hvis du har tilbragt noget tid sammen med mig overhovedet,
vil du se, at jeg også er meget følsom over for disse spørgsmål. Du er ikke tilfældigvis sulten, vel?
WINONA: (smiler) Jeg kunne vel godt gå ud og få en bid mad.
JERRY: Du kan lide kinesisk mad, for jeg har engang været på en god Szechwan-restaurant i dette kvarter. Jeg kan ikke huske den nøjagtige adresse … (han får øje på et postbud, der sidder på hug og tømmer en kasse) Øh, undskyld mig, du må vide, hvor den kinesiske
restaurant ligger her i nærheden.
Postbuddet står op, vender sig om og afsløres som kineser. Han tager anstød.
BRIEFMAND: Hvorfor skal jeg vide det? Fordi jeg er kineser? Tror du, at jeg ved, hvor alle
kinesiske restauranter ligger? (antager en slidt kinesisk accent) Åh, spørg den ærede
kineser om rocation af lestaulant.
JERRY: Jeg spurgte, fordi du var postbuddet, du ville kende kvarteret.
Postbuddet: Åh, hej amerikanske Joe. Hvilken vej til hamburger-, hotdog-boden? (stormer
væk)
JERRY: Det vidste jeg ikke…
WINONA: Du ved, det er sent. Jeg burde nok bare gå hjem.
JERRY: Jeg, jeg havde ingen anelse.
En taxa kører forbi. Kramer læner sig ud af vinduet, sammen med toppen af indianeren.
KRAMER: (råber) Hey Jerry! (slår med håndfladen i taxidøren) Se, hvad jeg har!
(begynder at lave krigshoops)
Winona ser igen fornærmet ud. Jerry er ydmyget og kan ikke finde noget at sige.
Winona stormer tilbage ind i sin bygning.
George og Jerry er ved at returnere bordet.
GEORGE: Det ser ret godt ud.
JERRY: Ja, det gjorde de godt.
De lægger de forskellige ornamenter tilbage på bordet.
GEORGE: Ja. Jeg tror ikke, de vil kunne se det.
JERRY: Ved du hvad, jeg forstår det ikke. Det er ikke tilladt at spørge en kineser, hvor den
kinesiske restaurant ligger! Jeg mener, er vi ikke alle blevet lidt for følsomme? Jeg
mener, hvis nogen spørger mig, hvilken vej der er til Israel, så går jeg ikke i panik.
GEORGE: Nå, men hvad er status med, øh…
JERRY: Ah, hun er faldet lidt til ro. Jeg talte med hende i dag. Faktisk skal jeg se hende i aften.
GEORGE: Åh, godt.
JERRY: Ja, men jeg føler mig lidt utilpas. Jeg er bange for at begå endnu en
fejl.
GEORGE: Hold nu op.
Hoveddøren går op, og Georges forældre kommer ind.
ESTELLE:
GEORGE: (uoprigtigt) Ahh, hey, I er hjemme. Hej.
ESTELLE: Åh, huset ser meget fint ud.
GEORGE: Ja, hva’.
FRANK: Hvor er posten?
ESTELLE: Hvor er posten? Hej Jerry.
JERRY: Hej.
GEORGE: Nå, hvordan var rejsen?
ESTELLE: Hvordan var rejsen? Åh, din far…
FRANK: Er der noget galt med at få en kvittering ved en betalingsautomat?
ESTELLE: Jeg går ovenpå. (hun går ind i soveværelset)
FRANK: (undersøger posten) Denne stak burde være større, hvor er TV Guide?
GEORGE: Hvilken TV Guide?
FRANK: Jeg mangler TV Guide bind 41, nummer 31.
JERRY: Øh, Elaine tog den med for at læse den i metroen.
JERRY: Den er to uger gammel.
FRANK: (råber) Hvordan kunne du lade hende tage tv-guiden?
GEORGE: (til Jerry) Han samler dem.
JERRY: Du samler tv-guide?
FRANK: Den kvinde er så fræk. At gå ind i mit hus og stjæle mit samlerobjekt!
ESTELLE: (skrigende) Åh, Gud! (hun kommer ind med en lille pakke i hånden) Den lå i vores seng.
FRANK: (tager pakken) Hvad er det her? (anklagende til George) En profylaktisk
indpakning?!
ESTELLE: Hvad laver det her på min seng?!
GEORGE: Det ved jeg ikke, øh…
JERRY: Vi ses senere. (han går med usømmelig hast)
FRANK: Du havde sex på vores seng?!
GEORGE: Ja!
ESTELLE: Hvem har sagt, at du kunne have sex i vores seng?
GEORGE: (bønfaldende) Nå, men min seng er for lille.
FRANK: Din seng er for lille? Jeg er væk i to uger, og du forvandler vores hus til,
til Bourbon Street!
ESTELLE: Hvad snakker du om?
ESTELLE: Hvor skal jeg sove?
GEORGE: Hvad snakker du om?
ESTELLE: Jeg kan ikke sove derinde!
GEORGE: Selvfølgelig kan du det.
ESTELLE: Jeg kan ikke sove derinde! Jeg kan ikke! (skriger) Det kan jeg ikke!
FRANK: Så er det nok! Du har stuearrest!
GEORGE: (vantro) Du kan ikke give mig stuearrest, jeg er en voksen mand.
FRANK: Vil du bo her? Du respekterer reglerne i vores hus. (råber) Du har stuearrest!
Jerry sætter sig i sofaen. Winona kommer ind med deres jakker.
WINONA: Hvor skal vi så spise?
JERRY: Jeg tænkte, at vi skulle spise på Gentle Harvest.
WINONA: Åh, jeg elsker det sted, men der er normalt så overfyldt. Kan vi få et bord?
JERRY: Ah, bare rolig. Jeg har reserveret… (fanger sig selv)
WINONA: Du har reserveret hvad?
JERRY: Jeg øh, jeg øh, jeg har sørget for den rette indkvartering. Og så har jeg fået Knick-billetter, gulvpladser.
WINONA: Hvordan har du fået fat i dem?
JERRY: Jeg fik dem på gaden, fra en scal… (fanger sig selv igen) En af de der fyre.
WINONA: Hvilke fyre?
JERRY: Du ved, de fyre, der sælger billetterne til de udsolgte arrangementer.
WINONA: Åh.
JERRY: Vent lige lidt, du har Mark McEwan TV Guide.
WINONA: Det er Al Roker.
JERRY: Nå ja, de er begge buttede vejrmænd. Jeg forveksler også Dom Deluise og Paul
Prudhoe. Må jeg få den her?
WINONA: Selvfølgelig, tag den.
JERRY: Tak.
Jerry kommer ind med tv-guiden.
JERRY: Winona havde altså tv-guiden. Jeg sagde jo, at jeg ville gøre det godt igen.
ELAINE: Aah, så hr. Costanza var ret vred, hva?
JERRY: Ja. Du ødelagde næsten hans livsværk.
ELAINE: Han samler (holder et blad op) på disse?
JERRY: Ja.
ELAINE: Wow! Okay, jeg vil personligt tage ud til Queens og aflevere hans Al
Roker TV Guide til ham.
JERRY: Hvad gør du med den, du tog?
ELAINE: Det ved jeg ikke.
Ricky sidder ved et bord i et værelse, der ligner en rodet teenagers værelse. Han
klipper i tv-guiden med en saks. Han nynner temaet til
I Love Lucy for sig selv, mens han gør det.
Kramer kommer ind.
ELAINE: Hej.
KRAMER: Ja øh, Elaine øh, hvad sagde han?
ELAINE: Hvad sagde hvem?
KRAMER: Din chef. Har du ikke fortalt ham om kaffebordsbogen?
ELAINE: Øhmm…
KRAMER: Ja, du har ikke fortalt ham det, vel?
ELAINE: Kramer, det er sådan en dum idé. Jeg ville være (hæver sin stemme, mens Kramer
siger sin replik) helt flov over at bringe det…
KRAMER: (samtidig) Vent et øjeblik, på forsiden er jeg…
ELAINE: Jeg ville være flov over at bringe det på banen.
JERRY: Jeg syntes, det var en ret god idé. Det handler om kaffeborde, det er på et
kaffebord.
KRAMER: Ja, rigtigt, rigtigt, og på omslaget er der en indbygget underkop. (klikker med tungen) Okay, jeg går nu.
JERRY: Hvor skal du hen?
KRAMER: Jeg går hen til cigarforretningerne. Jeg vil se, om jeg kan sælge den indianer.
JERRY: Min indianer?
KRAMER: Ved du hvad, jeg tror, den er noget værd. Den er kitschet. (tungeklik)
Han går.
George og Frank sidder foran fjernsynet. Frank er stadig generet af tv-guiden
hændelsen. George er faldet sammen i sofaen og ser langmodig ud.
FRANK: Hvordan kan man bare gå ind i et hus og tage en tv-guide? Hvordan forventer hun, at du skal se tv? (det ringer på døren) Er det meningen, at jeg bare skal tænde for det og
vandre formålsløst rundt på skiven?
Estelle åbner døren. Hun åbner den og finder Ricky udenfor med noget, der ligner en buket blomster.
RICKY: Hej. Er Elaine hjemme?
ESTELLE: Elaine Benes? Åh, hun er min søns veninde.
FRANK: (råber) Og hun er ikke velkommen i dette hus!
RICKY: (kommer ind) Åh, fordi jeg har lavet en meget speciel gave til hende. Kay, det er en buket papir fra hendes tv-guide.
FRANK: (råber) Det er min tv-guide! Flået i stumper og stykker! Gav hun den til dig?!
RICKY: (ser TV) Hey, er det Twilight Zone du ser?
GEORGE: Ja.
RICKY: Åh, det er en god en.
Elaine kører med metroen til Queens.
TANNOY (V.O.): Næste stop, Queensboro Plaza.
Elaine kommer til at tænke på noget.
ELAINE (V.O.): Mmm, gyro.
Hun springer op og går hen til døren. Hun vurderer kvinden ved siden af hende ved
udgangen. Da dørene åbnes, skubber hun kvinden til side og skynder sig ud først.
Jerry hælder glas Perrier op i køkkenet, mens Winona kigger sig omkring.
WINONA: Jeg kan godt lide dit sted. Det er meget beskedent.
JERRY: Jamen, hvorfor skulle jeg antage. Jeg antager aldrig. Det fører til formodninger.
WINONA: (griner) Åh, forresten. Den TV Guide, jeg gav dig, skal jeg have tilbage.
JERRY: Hvorfor?
WINONA: Jeg er ved at lave en rapport om minoriteter i medierne, og jeg ville bruge
det interview med Al Roker.
JERRY: Det er for sent. Jeg gav det til Elaine, og hun er allerede på vej til at
give det til Georges far.
WINONA: Jerry, jeg skal virkelig have det tilbage. Den, den er min.
JERRY: Du kan ikke give noget og så tage det tilbage. Jeg mener, hvad er du…
(fanger sig selv)
WINONA: Hvad?
JERRY: En øh, en person, der øh…
WINONA: En person, der hvad?
JERRY: Tja, en person, der giver noget, og så er de utilfredse, og
der ville ønske, at de aldrig havde, aldrig havde øh…
WINONA: Og?
JERRY: …give, give det til den person, som de oprindeligt gav det til.
WINONA: Du mener ligesom en indisk giver?!
JERRY: Jeg er ked af det, jeg kender ikke det udtryk.
Elaine spiser sin gyro. Mens hun gør det, drypper saften fra hendes sandwich
uden at blive set af hende selv, ned på tv-guiden i hendes taske.
Frank og Ricky gennemgår Franks tv-guide-samling. Sofabordet
er dækket af kasser med magasinet.
RICKY: Jeg kan bedst lide de specielle efterårsforpremiereudgaver.
FRANK: Dem. Dem har jeg gemt fra starten.
Det ringer på døren.
RICKY: De er mange penge værd.
Estelle åbner døren for at finde Elaine.
ESTELLE: Åh, hej Elaine!
ELAINE: Hej. (hun kommer ind)
RICKY: (springer op på sine fødder) Elaine! Hallo! Du ser lækker ud.
Elaine ser nervøs og overrasket ud.
FRANK: Hvorfor tog du min tv-guide?
ELAINE: (forsonende) Det er jeg ked af, hr. Costanza, men hør her. Se, jeg
har taget en anden med til dig. (rækker den over)
RICKY: Jeg har lavet den her til dig.
ELAINE: (tager imod modvilligt imod) Åh, tak.
FRANK: (undersøger bladet) Hvad er det her? Du har pletter over det hele! Hvad fanden har du gjort?
RICKY: Du kan ikke tale sådan til hende.
FRANK: (råber) Jeg taler til hende, som jeg vil!
RICKY: Kom nu, Elaine, lad os gå.
Da Ricky går hen til Elaine, fanger han sofabordet med sit ben. Det
kipser op med vægten af TV Guide-samlingen og falder om med et brag.
ESTELLE: Mit sofabord!
Kramer står ved siden af indianeren i cigarforretningen og forsøger at gøre et stykke
salgskunst. Fyren bag disken ser ikke imponeret ud. I
baggrunden står hr. Lippman og kigger rundt.
KRAMER: Jeg forstår det ikke. Hvordan kan man have en cigarforretning uden en inder?
Det er upassende.
SPIKE: Jeg giver dig en kasse Corona’er for det.
KRAMER: Glem det.
LIPPMAN: Øh, undskyld mig. Sælger du, øh, denne indianer?
KRAMER: Åh ja, ja.
LIPPMAN: Øh, jeg er lige øh, ved at indrette mit kontor i et sydvestligt motiv, og
det her ville være perfekt. Kan jeg give dig 500 dollars for det?
KRAMER: Giddyup.
LIPPMAN: Ja? Kan du hjælpe mig med at bringe den op på mit kontor, jeg er lige ved siden af.
Pendant Publishing.
KRAMER: Pendant Publishing? Giddyup igen.
Kramer sidder i en stol foran skrivebordet og ryger en cigar. Elaine kommer ind.
ELAINE: Hr. Lippman. Undskyld, jeg var i Queens øh… (ser Kramer) Kramer!
KRAMER: Ja, hej Elaine.
ELAINE: Hvad laver du herinde med den?
KRAMER: Ah, ja, det er en forretningstransaktion.
LIPPMAN: (kommer ind, ryger en cigar og har en håndfuld kontanter) Hør, øh, småkassen havde kun 10’ere og 20’ere. (rækker kontanter til Kramer) Værsgo, tæl dem.
KRAMER: Ja, jeg er sikker på, at det hele er her. (putter det i sin lomme) Du ved, jeg beundrede lige dit sofabord, derude i hallen.
LIPPMAN: Du kan lide det, hva’? Jeg fik det specialfremstillet til mig i Santa Fe.
KRAMER: Må jeg bruge det i min bog?
LIPPMAN: Hvilken bog?
KRAMER: Jeg er ved at lave en bog om kaffeborde.
LIPPMAN: Om kaffeborde?
Elaine trækker skeptiske miner.
KRAMER: Øh, ja.
LIPPMAN: Det er fantastisk. (Elaine ser forbløffet ud) Hvem er din forlægger?
KRAMER: Tja, jeg er stadig i gang med at købe det.
LIPPMAN: Ja? (til Elaine) Ser du, det er den slags idé, du burde komme ind med. Hvad fanden laver du egentlig her hele dagen?
ELAINE: Tja, jeg (utydeligt) …manuskript, som jeg…
LIPPMAN: (ignorerer Elaine) Gud, den inder fuldender virkelig rummet. Synes du ikke
Det synes du ikke?
Elaine ser syg ud.
Estelle viser bordet til Sylvia.
SYLVIA: Jeg kender dette sofabord, det er George Costanzas.
ESTELLE: Det er mit. Jeg er hans mor.
SYLVIA: Åh, jeg har ikke set George i et stykke tid. Han må arbejde meget hårdt.
ESTELLE: George arbejder ikke. Han er en bums. Det er derfor, han bor hjemme hos os.
SYLVIA: Gør han?
Jerry og Elaine sidder sammen i toget. Elaine ser stadig ulykkelig ud. Jerry
har et eksemplar af tv-guiden.
JERRY: Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke har tænkt på det her før. Vi kunne bare ringe til TV
Guide.
ELAINE: Det ved jeg ikke.
JERRY: Det vil gøre hr. Costanza meget glad. (han giver bladet til
Elaine)
ELAINE: Det tror jeg.
JERRY: Hvad er der i vejen?
ELAINE: Hvad tror du, der er i vejen? Jeg er blevet sat til at arbejde på Kramers
kaffebordsbog.
JERRY: Det er en god idé, Elaine.
TANNOY (V.O.): Næste stop, Queensboro Plaza.
JERRY: Vil du have en gyro?
ELAINE: Det tror jeg ikke.
Jerry springer op og skynder sig ud af døren og skubber sig forbi andre pendlere.
Elaine sidder alene på sin plads. Jerry forsøger at komme ind i vognen, lige da
dørene lukker. De lukker sig om hans arm og klemmer den.
JERRY: Elaine!
En fyr, der går gennem vognen, tager gyroen ud af Jerrys hånd, netop som
Jerry trækker sin arm fri. Han sætter sig overfor Elaine og gør sig klar til at spise.
AL ROKER: Din kæreste må vist tage det næste tog.
ELAINE: Han er ikke min kæreste.
AL ROKER: Er han ikke? Interessant. (giver et stort grin)
Elaine får et glimt af genkendelse. Hun løfter tv-guiden op og opdager, at den
fyr, der står over for hende, er den samme fyr, som er afbilledet på forsiden, Al Roker. Hun kigger op
på den rigtige fyr igen, og han har præcis det samme udtryk som på billedet på forsiden.
Mere Jerry standup.
JERRY: Jeg var altid spændt som barn, når den nye TV Guide kom. På en eller anden måde
når forsiden er flot og flad, ser det ud til, at der er gode, friske tv-programmer
i. Men efterhånden som ugerne går, begynder man at hade TV Guide. Alle programmerne stinker. Alt bliver krøllet og revet i stykker af at blive siddet på og kastet rundt i rummet. TV Guide bliver altid kastet, aldrig overdraget til en anden person.
Det er verdens mest kastede læsestof. “Hvor er TV Guide? (mimer
kast) ‘Der er den.’ Du ved, at de bag i TV Guide har et telefonnummer, hvor du kan få svarene på TV Guide-krydsordet for 95 cent i minuttet? Mit spørgsmål er, hvis du ikke kan lave TV Guide kryds og tværs, hvor finder du så 95 cents?