Der sker en udveksling af gasser og næringsstoffer i dyr gennem specialiserede systemer. Når man ser på diagrammet over dyreriget, begynder man at se, hvordan kredsløbsbanerne har udviklet sig. De er de mest primitive i bunden af dyreriget, og bevæger vi os opad i de forskellige fylaer, begynder vi at se, at der begynder at dannes komplekse systemer. Man kan tydeligt se forskellen hos leddyr, bløddyr samt hos chordater og annelider. Lad os se på, hvordan denne udveksling finder sted hos chordaterne, især hos mennesket.
Suggested Videos
Hvad er kredsløbsbaner?
Alle andre celler, væv og organer i kroppen påvirkes i stor udstrækning af kroppens kredsløbssystem. Dette system er det mest komplekse system, med de tre hovedkomponenter blod, blodkar og hjerte. Blodet bevæger sig gennem hele kroppen gennem arterier og vener. Sådan foregår cirkulationen i kroppen.
Det mønster, som cirkulationen foregår igennem, kaldes kredsløbsvejen. Denne vej kan inddeles i to typer – det åbne kredsløbssystem og det lukkede kredsløbssystem.
Det åbne kredsløbssystem er tydeligt synligt i de to stamceller Arthropoda og Mollusca. Her går blodet, der pumpes af hjertet, gennem store kar ind i de åbne kropshuler. Men når man ser på to andre fremtrædende fylaer, Phylum Annelida og Phylum Chordata, kan man se, at der er tale om et lukket kredsløbssystem. Her cirkulerer blodet altid gennem lukkede blodkar. Denne lukkede bane siges at være mere fordelagtig, da blodgennemstrømningen kan reguleres med præcision.
Se flere emner under Kropsvæsker og kredsløb
- Blod
- Lymfe
- Dobbelt kredsløb
- Sygdomme i kredsløbssystemet
Kredsløbssystemer hos hvirveldyr
Virveldyr udviser nogle avancerede træk i forhold til de ikke-virveldyr. Alle hvirveldyr har et hjerte med kamre. Hos fisk er det et hjerte med to kamre, mens det hos padder og krybdyr er et hjerte med tre kamre. Undtagelserne her er krokodillerne, som sammen med fugle og pattedyr har et hjerte med fire kamre.
På den ene side har fisk et enkelt kredsløb, mens padder og krybdyr på den anden side har et ufuldstændigt dobbeltkredsløb. Fugle og pattedyr har to separate kredsløbsbaner, hvilket viser dobbeltcirkulation.
(Kilde: Wikipedia)
Det menneskelige kredsløbssystem
Det er et kompliceret system, der fungerer effektivt, for at de andre systemer kan fungere gnidningsløst. For at få en bedre forståelse af dette system er det afgørende at kende til hjertets opbygning, hjerteslag og et par andre vigtige aspekter. Lad os udforske dem en efter en.
Typer af kredsløb
De vigtigste komponenter i det menneskelige kredsløbssystem er det 4-kammerede hjerte, det komplekse netværk af blodkar – arterier og vener – og blod. Hos mennesker bevæger blodet sig gennem to typer baner – det pulmonale kredsløb (baner) og det systemiske kredsløb (baner).
- Lungekredsløb – Her bevæger blodet uden ilt, kaldet som det deoxygenerede blod, sig fra højre side af hjertet til lungerne. I lungerne sker der en udveksling af ilt og kuldioxid, og blodet bliver nu iltet (med ilt).
- Systemisk kredsløb – Her bevæger det iltede blod, dvs. blodet med ilt, sig fra venstre side af hjertet til forskellige områder i kroppen. Her sker der på de forskellige organsteder en udveksling af gasser, næringsstoffer og affaldsstoffer gennem interstitielle væsker. Det iltfrie blod går nu tilbage til højre side af hjertet.
Hjertets struktur
Det menneskelige hjerte er omtrent på størrelse med en lukket knytnæve. Det er kroppens cirkulationspumpe, der pumper blodet til forskellige organer i kroppen. Det vejer omkring 280 til 340 gram hos mænd og omkring 230 til 280 gram hos kvinder. Hjertet er placeret i brysthulen og hælder lidt til venstre side af kroppen.
Hjertet er indkapslet i en dobbeltvægget sæk kaldet hjertesækken (perikardiet). Denne beskytter hjertet, og den forankrer det også inde i brystkassen mellem de to lunger. Mellem det ydre og indre perikardlag findes perikardvæsken, som smører hjertet.
Der er i alt 4 kamre i det menneskelige hjerte – de to øverste kamre kaldet højre atrium og venstre atrium, og de to nederste kamre kaldet højre ventrikel og venstre ventrikel. Det højre atrium og den højre ventrikel kan tilsammen kaldes det højre hjerte. Venstre atrium med venstre ventrikel kan sammen kaldes venstre hjerte. Begge sider af hjertet er adskilt af en muskuløs væg kaldet septum. Selv ventriklerne og forkamrene er adskilt af muskuløse septa.
Hjertets kamre
Hjertets kamre er forbundet gennem en lille åbning i septaen. Disse åbninger er bevogtet af klapper. Der findes forskellige typer af klapper. De er:
- Trikuspidalklappen – Den er dannet af tre muskuløse klapper eller kusper og bevogter åbningen mellem højre atrium og højre ventrikel.
- Bikuspidalklappen eller mitralklappen – Den bevogter åbningen mellem venstre atrium og venstre ventrikel.
- Aortaklap – Den kontrollerer blodstrømmen ud af hjertekamrene og findes mellem aorta og venstre hjertekammer
- Lungeklap – Den kontrollerer blodstrømmen ud af hjertekamrene og findes mellem lungepulsåren og højre hjertekammer.
Der er mange blodkar, der går ind og ud af hjertet. Vener, arterier og kapillærer udgør dette intense netværk. Venerne fører det iltfrie blod til højre side af hjertet. Arterierne fører iltet blod væk fra hjertet til forskellige dele af kroppen. Den længste arterie, der forlader hjertet, kaldes aorta. Mellem venen og arterierne danner små rørlignende kar, der kaldes kapillærer, et netværk.
Hjertemusklerne udgør hjertet. Ventrikelvæggene er tykkere end atriets vægge. I hjertemusklerne findes et særligt knudevæv, der kaldes Sino-atrialknuden og den atrioventrikulære knude. Der er også et bundt af knudefibre kaldet det atrioventrikulære bundt (AV-bundt). Disse forgrener sig i højre og venstre bundt. Højre og venstre bundt forgrener sig yderligere i små fibre, kaldet Purkinjefibre, i hele hjertets ventrikulære muskulatur. Disse fibre er sammen med højre og venstre bundle kendt som His-bundle.
Det mest karakteristiske træk ved denne nodale muskulatur er, at den har evnen til at generere elektriske impulser, uden nogen ydre stimuli.
Hjertebanken
Hvad er et hjerteslag, og hvordan foregår det?
Hjerteslag betyder i de enkleste vendinger hjertets puls. Pulsen eller hjerterytmen er antallet af gange, hjertet slår i minuttet. (En rytmisk sammentrækning og afslapning af hjertets kamre)
Du skal vide dette faktum, at vores hjerte slår med en gennemsnitlig frekvens på 72 slag i minuttet. Hvordan foregår dette rytmiske slag i hjertet?
Hjertets fire hjertekamre, dvs. forkamrene og hjertekamrene, arbejder sammen. De trækker sig skiftevis sammen og slapper af for at pumpe blodet gennem hjertet. Der er nogle elektriske impulser, som udløser hjerteslagene. Disse impulser er den strømkilde, der gør hjerteslag muligt.
Disse impulser starter ved Sinoatrialknuden, som er kendt som hjertets naturlige pacemaker. Når denne elektriske aktivitet begynder at sprede sig gennem forkamrenes muskulære vægge, resulterer det i sammentrækning. Den atrioventrikulære knude bremser de elektriske signaler, før de kommer ind i hjertekamrene. Og derfor trækker forkamrene sig først sammen, efterfulgt af ventrikelsammentrækningen. Ventriklerne trækker sig sammen, efter at de har modtaget impulsen gennem His-bundlen.
Hjertecyklus
Du ved nu, hvad et hjerteslag er, og hvilke udløsende faktorer der får hjertet til at slå. Men vidste du, at der er et par begivenheder, der finder sted i løbet af et hjerteslag? Dette er intet andet end hjertecyklusen. Varigheden af hjertecyklussen er ca. 0,8 sekunder, og hver hjertekammer pumper ca. 70 ml blod, hvilket kaldes slagvolumen.
(Kilde: Wikipedia)
Der er tre faser i en hjertecyklus. De er:
- Atrial systole
- Ventrikulær systole
- Relaxation
Under atrial systole-fasen trækker forkamrene sig sammen og skubber blodet ind i ventriklerne. Her spiller de atrioventrikulære klapper og de semilunære klapper en vigtig rolle. Førstnævnte ventiler forbliver åbne, mens de semilunære ventiler forbliver lukkede for at forhindre det arterielle blod i at komme ind i hjertet igen. Ventriklerne er i denne fase i diastole.
I den næste fase trækker ventriklerne sig sammen og skubber blodet ind i aorta og lungestammen. Det tryk, hvormed ventriklerne skubber blodet, tvinger de semilunære klapper til at åbne sig. De atrioventrikulære klapper lukker sig. Således strømmer blodet fra ventriklerne ud i arterierne. Forkamrene er nu i denne fase i en tilstand af diastole.
I afslapningsfasen er hjertets fire kamre i diastole. Blodet løber ind i hjertet fra venerne. I denne periode fyldes ventriklerne op til ca. 75 % af deres kapacitet. De bliver helt fyldt op, når forkamrene går ind i systole. På dette tidspunkt repolariserer hjertemuskelcellerne i ventriklerne og forbereder sig på den næste runde af depolarisering og sammentrækning.
Cardiac Output
Vidste du, at hver ventrikel i gennemsnit pumper 5 liter blod ud hvert minut? Dette er intet andet end hjertets output. Vores krop har denne store evne til at ændre hjertefrekvensen, slagvolumen og hjertevolumen.
Hjertevolumenet hos et hvilende menneske og hos en sportsudøver, der løber, er forskelligt. Atleterens hjertevolumen vil være meget højere.
ECG
ECG betyder et elektrokardiogram, som måler den elektriske aktivitet i hjertet i hvile. Det giver oplysninger om hjertefrekvens, hjerterytme og eventuel forstørrelse af hjertet samt tegn på eventuelle tidligere hjerteanfald.
(Kilde: Wikipedia)
Løste spørgsmål til dig
Q: Hvorfor kaldes Sinoatrialknuden for pacemakeren?
Ans: Hjertet består af hjertemuskler. Et specialiseret knudevæv kaldet Sinoatrialknuden findes i den øverste del af det højre atrium. Denne nodal muskulatur har evnen til at generere elektriske impulser, uden nogen ydre stimuli. Den elektriske impuls udløser derefter en sekvens af begivenheder, der fører til hjertets rytmiske slag. Sinoatrialknuden er ansvarlig for at igangsætte og opretholde hjertets rytmiske slag. Af netop denne grund kaldes den for den naturlige pacemaker.