Sammen med Bachs kantater, Beethovens strygekvartetter og Haydns symfonier er Mozarts serie af 27 solo- og flerstemmige klaverkoncerter blandt de mest sublime musikalske kollektiver, der nogensinde er blevet nedskrevet på manuskript.
Hvorvidt man lytter til dem i rækkefølge eller vælger dem tilfældigt, er de hver især en poleret perle, som man ikke kan forestille sig nogensinde at kunne måle sig med, endsige overgå – det vil sige, indtil man går videre til den næste!
- Hvad er forskellen på en koncert og en symfoni?
- Antonio Salieri – en dårligt maligneret mester
- De 20 største pianister gennem tiderne
Selvstændig bortset fra musikkens fortolkningsmæssige udfordringer, der befinder sig på en knivsæg mellem behersket elegance og lidenskab, absolut præcision og spontanitet, latter og tårer, skal den vellykkede mozarter også have en virtuos overdådighed, der aldrig er prangende, et glødende kantabilt anslag uden selvbevidsthed og en klar tankeklarhed, der undgår klirren af Dresdner porcelæn.
Fire komplette cyklusser skiller sig ud ved deres konsistens i vision og præstation…
- Hvornår blev klaveret opfundet og af hvem?
- Hvem opfandt klaverkoncerten?
Den bedste indspilning af Mozarts klaverkoncerter
Daniel Barenboim (klaver)
English Chamber Orchestra (1967-1974)
EMI 572 9302 (10 cd’er)
For den rene begejstring ved at opdage disse ekstraordinære værker som for allerførste gang er Daniel Barenboims (til højre) første samlede cyklus med English Chamber Orchestra stadig en af de vigtigste.
Som en førsteklasses roman, der vender siderne, er disse bemærkelsesværdige indspilninger fra slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne så levende og smittende medrivende, at man ikke kan vente med at gå videre til næste afsnit, når hver koncert slutter.
Dette var en klassisk periode for både ECO og Barenboim, og de særlige kvaliteter i deres arbejdsforhold afspejles i en række optagelser, der er trofast overført til cd af EMI (med tydeligt differentierede kontrabaslinjer, hvilket har en afslørende effekt), og som blev optaget på årsbasis, når musikken for nylig var taget på turné.
Sjældent er Mozarts ustyrlige overdådighed i Mozarts festlige indledende allegros – f.eks. de to D-dur-koncerter K451 og K537 (“Kroning”) – blevet formidlet så muntert, og de skræmmende, Don Giovanni-agtige antydninger i D-mol K466 er sjældent blevet bragt til at lyde så dybt foruroligende.
Barenboims evne til at skabe en overbevisende følelsesmæssig fortælling, som man kender fra hans indspilninger af Beethoven-sonater fra samme periode, gør hvert værk til et uundværligt samtaleemne, hvor hver eneste frase bliver en umiskendelig musikalsk metafor.
Dette er fortsat en af hans definerende pianistiske præstationer i indspilningsstudiet.
- Køb hos Amazon
Tre andre fantastiske indspilninger af Mozarts klaverkoncerter
Murray Perahia (klaver)
English Chamber Orchestra (1975-1988)
Sony 82876 872302 (12 CD’er)
For udsøgt klaverbeherskelse er der ingen, der helt matcher Murray Perahia. Hans poetiske følsomhed og sonoritet er perfekt matchet i denne musik.
Selv i de fire tidlige koncerter, der er tilpasset musik af Raupach, Honauer, Schobert og CPE Bach, investerer han hver eneste frase med de samme mikrokosmiske nuancer af udtryk, som kendetegner de senere mesterværker.
Han udstrækker samme grad af omhu til orkesterstemmerne som til sine egne, så man fornemmer havforandringen i den c-mol centrale sats i K271 som en juvel af musikalsk intensitet.
Mere end nogen anden dirigent/direktør sørger han for at sikre, at vigtige indre stemmer (især bratscherne) belyser teksturerne, hvor det er hensigtsmæssigt.
Han frembringer en glødende, men artikuleret, lysende lydkvalitet, der er så tæt på perfektion i denne musik, som man nogensinde vil kunne møde.
- Køb hos Amazon
Alfred Brendel (klaver)
Academy of St Martin in the Fields/Marriner (1970-1984)
Decca 478 2695 (12 cd’er)
Intellektuelt uhøjtidelig og musikalsk gennemtrængende har Brendel det talent at få Mozart til at lyde yderst uundgåelig.
Graced by classic Philips engineering of pearly luminescence and expert accompanimations from Neville Marriner and the Academy of St Martin in the Fields, this is a cycle for all seasons, whose supremely natural grace and poise are balm to the senses.
Interessant nok er det, når Mozart er mest afvæbnende lyrisk, at Brendel virkelig kommer til sin ret, som i de to udsøgte A-dur koncerter K414 og K488, som han formulerer med en smidighed og en blidt jublende kvalitet, der indfanger musikkens stemning perfekt.
De fire B-dur-koncerter – K238, K450, K456 og K595 (den sidste af dem alle) – har vist sig at være blandt de mest flygtige af dem alle på plade, men i Brendels inspirerede hænder lyder de helt og aldeles elskværdige.
- Køb hos Amazon
Vladimir Ashkenazy (klaver)
Philharmonia Orchestra (1972-1987)
Decca 443 7272 (10 diske)
Ashkenazys cyklus er unik, idet man oplever de subtile nuancer af Mozarts musik gennem Schuberts og Brahms’ dobbelte prismer.
Selv når Mozart er mest operaagtigt boblende, som i finalen af nr. 17 (K453), sætter Ashkenazy aldrig bare et smilende ansigt på, men afdækker alle mulige subtile musikalske udtryk under musikkens overflader.
Selv sjældent overstrømmende (ikke engang i de udendørs festligheder i K413’s åbning), velsignet fri for melodramatik i de to store koncerter i mol (K466 og K491) og uden et strejf af autentisk korrekthed, viser han en uafhængighed af tanke og ånd, der får en til at genoverveje, hvad denne musik handler om.
- Køb hos Amazon
Læs vores anmeldelser af de seneste Mozart-indspilninger her
Originaltekst af Julian Haylock