Rebirth er konsekvensen af at blive genfødt (født på ny). Begrebet bruges ofte til at betegne genoplivning eller genoplivning af noget eller nogen. For eksempel: “Efter flere måneder med dårlige resultater vandt tennisspilleren tre turneringer i træk og bekræftede sin renæssance”, “Byens renæssance kom takket være turismens boom”, “Det fjerde album var sangerens renæssance”.
Når begrebet skrives med stort begyndelsesbogstav (renæssance), henviser det til en historisk periode og kunstnerisk bevægelse, der udviklede sig i Europa mellem det 15. og 16. århundrede.
Renæssancen havde sin oprindelse i Italien og var kendetegnet ved en revaluering af den klassiske kultur fra det antikke Rom og det antikke Grækenland. Renæssancens kunstnere søgte at gengive naturen og virkeligheden troværdigt og interesserede sig for forskellige grene af kunst og videnskab.
Leonardo da Vinci er en af de største repræsentanter for renæssancen. “Den sidste nadver”, “La Gioconda” og “Den vitruvianske mand” er nogle af de mest berømte værker af denne mand, som ud over at være maler og billedhugger også udmærkede sig inden for utallige videnskabelige områder.
Et af de vigtigste kendetegn ved renæssancen var en slags tilbagevenden til antikken, idet forskellige metoder og idéer fra fortiden dukkede op igen, såsom følgende: antikke trosretninger, symbolske elementer, der blev genbrugt, temaer relateret til det mytologiske plan, antikke arkitektoniske former, klassisk orden, antik plastik og formelle motiver, der blev brugt igen. Dette var ikke blot en genindsættelse af isolerede komponenter, men resultatet af deres værdsættelse og et forsøg på at sammensmelte dem med tidens visdom.
Renæssancen så også en fornyelse af forholdet mellem mennesket og naturen, som var forbundet med den realistiske og ideelle måde, hvorpå han opfattede videnskaben. Søgningen efter et rationelt grundlag for ideen om skønhed blev støttet af matematisk viden. Det er vigtigt at bemærke, at ligesom i antikken stræbte man i renæssancen efter at afdække naturens hemmeligheder, at gå ind i alle dens begreber, at fordybe sig i dem og ikke blot at registrere dem som en del af den menneskelige viden.
Mennesket blev den målestok, som alt blev målt efter i renæssancen. På baggrund af denne nye måde at se på verden på frigjorde kunstnerne sig fra visse træk fra middelalderen og begyndte at basere sig på videnskabelig uddannelse, hvilket placerede dem i den højeste sociale rang.
En stor del af overklassen havde en dyb interesse for kunst, og det var ikke ualmindeligt, at de bestilte kunstnere til at skabe utallige originale værker til privat brug, hvilket til dels forklarer den stigende kunst, der er forbundet med denne historiske periode. Ud over Leonardo da Vinci kan vi nævne Raphael, Tizian, Michelangelo, Donatello og Botticelli blandt de mest fremtrædende personer i renæssancen.
Bortset fra renæssancen i det 15. århundrede bruger historikere ofte begrebet til at nævne andre perioder, der er kendetegnet ved kunstens og videnskabens pragt, og som kom efter en krise eller vanskelige perioder. Et eksempel er Harlem renæssancen, som fandt sted i dette kvarter i New York i 1920’erne.
Harlem renæssancen var en genoplivning af sort kunst, som fandt sted blandt borgere af afroamerikansk afstamning i kvarteret i New York. Blandt de vigtigste elementer i denne periode med kunstnerisk genoplivning var maleri, litteratur og jazz.
Harlem renæssancen var en genoplivning af sort kunst, der fandt sted blandt borgere af afroamerikansk afstamning i New York-området.