Alai

Efter mere end fire årtier, hvor den amerikanske middelklasse har været nationens økonomiske flertal, er den amerikanske middelklasse nu blevet opløst i antal af dem i de økonomiske lag over og under den. I begyndelsen af 2015 var 120,8 millioner voksne i husstande med middelindkomst sammenlignet med 121,3 millioner i husstande med lavere og højere indkomst tilsammen, et demografisk skift, der kan signalere et vendepunkt, ifølge en ny analyse fra Pew Research Center af regeringsdata.1

I mindst én forstand repræsenterer skiftet et økonomisk fremskridt: Mens andelen af amerikanske voksne, der lever i husstande med både højere og lavere indkomst, steg sideløbende med den faldende andel i midten fra 1971 til 2015, voksede andelen i det øvre indkomstlag mere.

I samme periode er nationens samlede husstandsindkomst imidlertid i væsentlig grad flyttet fra husstande med middelindkomst til husstande med højere indkomst, drevet af den voksende størrelse af det øvre indkomstlag og hurtigere stigninger i indkomsten i toppen. Hele 49 % af USA’s samlede indkomst gik til husholdninger med høj indkomst i 2014, hvilket er en stigning fra 29 % i 1970. Den andel, der tilfaldt husholdninger med middelindkomst, var 43 % i 2014, hvilket er et betydeligt fald fra 62 % i 1970.2

Og amerikanere med middelindkomst er sakket yderligere bagud økonomisk i det nye århundrede. I 2014 var medianindkomsten for disse husstande 4 % lavere end i 2000. På grund af krisen på boligmarkedet og den store recession i 2007-09 faldt deres medianformue (aktiver minus gæld) desuden med 28 % fra 2001 til 2013.

Men i mellemtiden har de yderste kanter af indkomstspektret vist den største vækst. I 2015 var 20 % af de voksne amerikanere i det laveste indkomstniveau, hvilket er en stigning fra 16 % i 1971. På den modsatte side befinder 9 % sig i det højeste indkomstniveau, hvilket er mere end en fordobling i forhold til andelen på 4 % i 1971. Samtidig var andelen af voksne i det lavere eller højere middelindkomstniveau næsten uændret.

Disse resultater fremgår af en ny analyse fra Pew Research Center af data fra U.S. Census Bureau og Federal Reserve Board of Governors. I denne undersøgelse, der undersøger den amerikanske middelklasses skiftende størrelse, demografiske sammensætning og økonomiske formuer, defineres “middelindkomst”-amerikanere som voksne, hvis årlige husstandsindkomst er to tredjedele til det dobbelte af den nationale median, ca. 42.000 til 126.000 dollars årligt i 2014-dollars for en husstand på tre personer.3 Ifølge denne definition udgjorde middelklassen 50 % af den voksne amerikanske befolkning i 2015, hvilket er et fald fra 61 % i 1971.

Den amerikanske middelklasses tilstand er et centralt punkt i mange præsidentkandidaters økonomiske platforme forud for valget i 2016. De politiske beslutningstagere er involveret i debatter om behovet for at hæve løngulvet og om, hvordan man bedst kan dæmme op for den stigende ulighed i indkomst. I mellemtiden bruger præsident Barack Obama udtrykket “middelklasseøkonomi” til at beskrive sin økonomiske dagsorden.4 Og en bølge af ny forskning peger på potentialet i en større middelklasse til at give det økonomiske løft, som mange avancerede økonomier søger.5

Nyhederne vedrørende den amerikanske middelklasse er ikke kun dårlige. Selv om middelklassen ikke har holdt trit med husstande med højere indkomster, er dens medianindkomst, justeret for husstandsstørrelse, steget på lang sigt og er steget med 34 % siden 1970. Det er ikke så stærkt som stigningen på 47 % i indkomsten for husstande med højere indkomster, men det er dog større end stigningen på 28 % blandt husstande med lavere indkomster.6

Dertil kommer, at nogle demografiske grupper har klaret sig bedre end andre med hensyn til at bevæge sig opad i indkomstniveauet, mens nogle grupper er gledet ned ad stigen. De grupper, der har gjort bemærkelsesværdige fremskridt, omfatter ældre amerikanere, ægtepar og sorte. På trods af disse fremskridt er ældre amerikanere og sorte fortsat mere tilbøjelige til at have en lavere indkomst og mindre tilbøjelige til at have en højere indkomst end voksne generelt. De amerikanere, der ikke har en universitetsuddannelse, skiller sig ud ved at opleve et betydeligt tab i økonomisk status.

Ud over ændringerne i den amerikanske middelklasses størrelse og økonomiske status har dens demografiske profil ændret sig betydeligt i de seneste årtier. Nogle af ændringerne afspejler langsigtede demografiske tendenser i USA, da middelklassen på mange måder er et spejlbillede af befolkningen i almindelighed. F.eks. afspejler landets aldring, den voksende racemæssige og etniske mangfoldighed, faldet i ægteskabsprocenten og den generelle stigning i uddannelsesniveauet sig alle i middelklassens ændrede sammensætning.

Hvem er middelindkomst?

I denne rapport defineres husstande med “middelindkomst” som husstande med en indkomst, der er mellem 67 % og 200 % (to tredjedele til det dobbelte) af den samlede medianhusstandsindkomst, efter at indkomsterne er blevet justeret for husstandsstørrelse7 . Husstande med lav indkomst har en indkomst på under 67 % af medianen, og husstande med høj indkomst har en indkomst, der er mere end det dobbelte af medianen.

Den indkomst, der skal til for at være middelindkomst, varierer alt efter husstandsstørrelse, idet mindre husstande har brug for mindre for at opretholde den samme livsstil som større husstande. For en trepersoners husstand var middelindkomstintervallet ca. 42.000 USD til 126.000 USD årligt i 2014. En husstand med én person behøvede dog kun ca. 24 000 til 73 000 USD for at være middelindkomst. For at en fempersoners husstand kunne betragtes som middelindkomst, skulle dens indkomst i 2014 ligge mellem 54 000 $ og 162 000 $.8

Dertil kommer, at gruppen med lavere indkomst er opdelt i husstande med den laveste indkomst (med en indkomst på mindre end halvdelen af den samlede median) og husstande med lavere middelindkomst (med en indkomst fra halvdelen til mindre end to tredjedele af den samlede median). I 2014 levede en husstand med laveste indkomst med tre personer af ca. 31 000 USD eller mindre, og en husstand med lavere middelindkomst levede af ca. 31 000 til 42 000 USD.9

Sådan er husstande med højere indkomst ligeledes opdelt i husstande med højere middelindkomst (med mere end det dobbelte af den samlede medianindkomst og op til tre gange medianindkomsten) og husstande med højeste indkomst (med mere end tre gange den samlede medianindkomst). I 2014 levede en husstand med øvre middelindkomst med tre personer af ca. 126.000 til 188.000 dollars, og en husstand med højeste indkomst levede af mere end 188.000 dollars.

Middelklassen skrumper

Den udhuling af den amerikanske middelklasse er foregået støt i mere end fire årtier. Siden 1971 er hvert årti endt med en mindre andel af voksne, der lever i husstande med middelindkomst, end i begyndelsen af årtiet, og intet enkelt årti skiller sig ud som det årti, der har udløst eller fremskyndet nedgangen i middelklassen.

Baseret på den definition, der anvendes i denne rapport, er andelen af amerikanske voksne, der lever i husstande med middelindkomst, faldet fra 61 % i 1971 til 50 % i 2015. Andelen, der lever i den øverste indkomstgruppe, er steget fra 14 % til 21 % i samme periode. I mellemtiden er andelen i lavindkomstgruppen steget fra 25 % til 29 %. Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen på 7 procentpoint i andelen i toppen er næsten dobbelt så stor som stigningen på 4 procentpoint i bunden.

Den stigende andel af voksne i de lavere og højere indkomstniveauer befinder sig i de fjerneste punkter af indkomstfordelingen, langt fra nærheden af midten. Andelen af amerikanske voksne i det laveste indkomstniveau steg fra 16 % i 1971 til 20 % i 2015. I samme periode ændrede andelen af amerikanske voksne i husstande med lavere middelindkomst sig ikke og holdt sig på 9 %.

Væksten i toppen er på samme måde skæv. Andelen af voksne i husstande med den højeste indkomst er mere end fordoblet, fra 4 % i 1971 til 9 % i 2015. Men stigningen i andelen i husstande med højere middelindkomst var beskeden, idet den steg fra 10 % til 12 %. Et nærmere kig på skiftet ud af midten afslører således, at der er en dybere polarisering i gang i den amerikanske økonomi.

Middelklassen sakker yderligere bagud i forhold til husstande med højere indkomst økonomisk

Kløfterne i indkomst og formue mellem husstande med middel- og højere indkomst er vokset betydeligt i de seneste tre til fire årtier. Som nævnt er et resultat heraf, at den andel af den samlede amerikanske husstandsindkomst, der indehaves af husstande med høj indkomst, steg kraftigt fra 29 % i 1970 til 49 % i 2014.10 For nylig har familier med høj indkomst, som havde tre gange så meget formue som familier med middelindkomst i 1983, mere end fordoblet formuekløften; i 2013 havde de syv gange så meget formue som familier med middelindkomst.

Tendenser i indkomst

Husholdninger i alle indkomstniveauer oplevede indkomstfremgang fra 1970 til 2014. Men stigningerne for husholdninger med mellem- og lavindkomst var bagud i forhold til stigningerne for husholdninger med høj indkomst.

Medianindkomsten for husholdninger med høj indkomst steg fra 118.617 USD i 1970 til 174.625 USD i 2014, eller med 47 %. Det var betydeligt større end stigningen på 34 % for husstande med middelindkomst, hvis medianindkomst steg fra 54.682 $ til 73.392 $. Husstande med lavere indkomst faldt endnu mere tilbage, da deres medianindkomst kun steg med 28 % i denne periode.

Og selv om indkomsterne i 2014 generelt er højere end i 1970, oplevede alle husstande en lang periode med nedgang i det 21. århundrede takket være recessionen i 2001 og den store recession i 2007-09. Det største tab blev mærket af husstande med lavere indkomster, hvis medianindkomst faldt med 9 % fra 2000 til 2014, efterfulgt af et tab på 4 % for husstande med mellemindkomster og et tab på 3 % for husstande med højere indkomster.

Tendenser i formue

Den store recession i 2007-09, som forårsagede den seneste nedgang i indkomsterne, havde en endnu større indvirkning på familiernes formue (aktiver minus gæld). Tabene var så store, at kun familier med høj indkomst opnåede bemærkelsesværdige gevinster i formue i løbet af de 30 år fra 1983 til 2013 (den periode, for hvilken der foreligger data om formue).11

Hvor den store recession begyndte, steg medianformuen for familier med middelindkomst fra 95 879 USD i 1983 til 161 050 USD i 2007, hvilket er en stigning på 68 %. Men den økonomiske nedtur eliminerede denne gevinst næsten helt. I 2010 var medianformuen for familier med middelindkomst faldet til ca. 98.000 USD, hvor den stadig var i 2013.

Familier med højere indkomster mere end fordoblede deres formue fra 1983 til 2007, da den steg fra 323.402 USD til 729.980 USD. På trods af tab under recessionen er disse familier kommet noget op igen siden 2010 og havde en medianformue på 650.074 USD i 2013, hvilket er ca. det dobbelte af deres formue i 1983.

De forskellige tendenser i formuen hos familier med mellemindkomst og overindkomst skyldes, at boliger spiller en større rolle i mellemindkomstfamiliers porteføljer. Sammenbruddet på boligmarkedet, der gik forud for den store recession, var mere alvorligt og af længere varighed end uroen på aktiemarkedet. Derfor klarede familier med højere indkomster sig bedre end familier med middelindkomster sig bedre i perioden fra 2007 til 2013. Når alt kommer til alt, havde familier med høj indkomst, som havde tre gange så stor formue som familier med middelindkomst i 1983, syv gange så stor formue i 2013.

Demografiske vindere og tabere

I takt med at midten er blevet udhulet, har nogle demografiske grupper været mere tilbøjelige til at avancere opad i indkomstniveauet (vindere), mens andre var mere tilbøjelige til at trække sig tilbage nedad på den økonomiske stige (tabere).

Til landsbasis steg andelen af voksne i det øverste indkomstniveau fra 14 % i 1971 til 21 % i 2015, hvilket er en stigning på 7 procentpoint. I mellemtiden steg andelen af voksne i det lavere indkomstniveau også, nemlig fra 25 % til 29 %, en stigning på 4 procentpoint. Forskellen – 3 procentpoint – er en nettogevinst for de amerikanske voksne. Med samme målestok varierede nettogevinsten i økonomisk status på tværs af demografiske grupper.12

De største vindere siden 1971 er personer på 65 år og derover. Denne aldersgruppe var den eneste, der havde en mindre andel i det lavere indkomstniveau i 2015 end i 1971. Ikke tilfældigvis faldt fattigdomsgraden blandt personer på 65 år og derover fra 24,6 % i 1970 til 10 % i 2014.13 Der er dokumentation for, at stigende socialsikringsydelser har spillet en afgørende rolle i forbedringen af ældres økonomiske status.14 De yngste voksne i alderen 18-29 år er blandt de bemærkelsesværdige tabere med en betydelig stigning i deres andel i de lavere indkomstniveauer.

Den økonomiske status for voksne med en bachelorgrad ændrede sig kun lidt fra 1971 til 2015, hvilket betyder, at tilsvarende andele af disse voksne havde lavere, middel eller højere indkomst i de to år. De, der ikke havde en bachelorgrad, faldt imidlertid ned i indkomstniveauet. Blandt de forskellige undersøgte demografiske grupper var det voksne med højst en studentereksamen, der tabte mest terræn økonomisk.

Vinderne omfatter også gifte voksne, især par, hvor begge arbejder. På den anden side er det at være ugift forbundet med et økonomisk tab. Dette falder sammen med en periode, hvor ægteskab generelt er i tilbagegang, men i stigende grad er forbundet med et højere uddannelsesniveau.

Gvinster for kvinder var større end gevinster for mænd, hvilket afspejler, at de er strømmet ind i arbejdsstyrken i større antal i de seneste fire årtier, at deres uddannelsesniveau er steget hurtigere end blandt mænd, og at lønforskellen mellem kønnene er blevet mindre.15

Med hensyn til race og etniske grupper kom sorte og hvide ud som vindere, men latinamerikanere gled ned ad stigen. Selv om sorte er gået frem i indkomststatus, er de stadig mere tilbøjelige til at have en lavere indkomst og mindre tilbøjelige til at have en højere indkomst end hvide eller voksne generelt. For latinamerikanere afspejler det generelle tab i indkomststatus den stigende andel af indvandrere med lavere indkomster i den voksne befolkning, fra 29 % i 1970 til 49 % i 2015. Hvis man betragter dem separat, er både amerikanskfødte og udenlandskfødte latinamerikanere rykket op i de økonomiske niveauer.

Kort til rapporten

Denne rapport opdeler husholdningerne i tre indkomstniveauer – lavere indkomst, middelindkomst og højere indkomst – afhængigt af, hvordan deres indkomst er sammenlignet med den samlede medianhusstandsindkomst. Analysen fokuserer på ændringer i størrelsen og den demografiske sammensætning af de tre indkomstniveauer og på tendenserne i deres økonomiske velfærd. Medmindre andet er angivet, er indkomsterne justeret for husstandsstørrelse og skaleret til at afspejle en husstandsstørrelse på tre.

Husstande, der befinder sig i det lavere, mellemste eller øverste indkomstniveau i et år, sammenlignes med husstande, der befinder sig i et af disse niveauer i et andet år. Analysen følger ikke de samme husholdninger over tid, og nogle husholdninger, der f.eks. var middelindkomst i et år, kan være flyttet til et andet niveau i et senere år. Den demografiske sammensætning af hvert indkomstniveau kan også have ændret sig fra det ene år til det andet.

Det næste afsnit i rapporten beskriver størrelsen af den amerikanske voksne befolkning i hvert indkomstniveau og analyserer, hvordan den har ændret sig fra 1971 til 2015. De lavere og højere indkomstniveauer er også underopdelt i to niveauer hver for at få en nærmere undersøgelse af spredningen af den voksne befolkning: laveste indkomst, lavere-mellemindkomst, øvre-mellemindkomst og højeste indkomst.

Derpå går rapporten over til en demografisk analyse af de tre vigtigste indkomstniveauer. Først undersøger rapporten, hvordan ændringer i størrelsen af de lavere, mellemste og højeste indkomstniveauer har udfoldet sig forskelligt på tværs af demografiske grupper. De vigtigste demografiske opdelinger omfatter alder, civilstand, køn, race og etnisk oprindelse, indfødsret, uddannelse, erhverv og industri. Dernæst undersøger rapporten kort den demografiske sammensætning af befolkningen med mellemindkomst, og hvordan den sammenlignes med befolkningen af voksne generelt og voksne i lavere og højere indkomstniveauer.

De sidste to afsnit i rapporten fokuserer på den økonomiske velfærd for husstande med mellemindkomst, herunder hvordan den har ændret sig over tid, og hvordan den sammenlignes med velfærden for husstande med lavere og højere indkomst. Det første af disse to afsnit undersøger tendenserne i husstandsindkomsten, og det andet fokuserer på familiens formue, aktiver og gæld.