Alai

Bemærk venligst: Der er blevet offentliggjort et erratum til denne artikel. For at se erratummet skal du klikke her.

Siden de første tilfælde af erhvervet immundefekt syndrom (AIDS) blev rapporteret i 1981, er infektion med humant immundefektvirus (HIV) vokset til pandemiske proportioner, hvilket har resulteret i anslået 65 millioner infektioner og 25 millioner dødsfald (1,2). Alene i 2005 anslås det, at 2,8 mio. personer døde af aids, 4,1 mio. blev nyligt smittet med hiv, og 38,6 mio. levede med hiv (2). HIV rammer fortsat uforholdsmæssigt hårdt visse geografiske regioner (f.eks. Afrika syd for Sahara og Caribien) (figur) og delpopulationer (f.eks. kvinder i Afrika syd for Sahara, mænd, der har sex med mænd, injektionsmisbrugere og sexarbejdere). Effektiv forebyggelse og behandling af hiv-infektion med antiretroviral terapi (ART) er nu tilgængelig, selv i lande med begrænsede ressourcer (2). Ikke desto mindre er der behov for omfattende programmer for at nå ud til alle personer, der har brug for behandling, og for at forhindre overførsel af nye infektioner.

Denne rapport, der offentliggøres på tærsklen til den sekstende internationale aids-konference (13.-18. august 2006 i Toronto, Canada), opsummerer udvalgte regionale tendenser i hiv/aids-pandemien, hovedsagelig baseret på data fra 2006-rapporten om den globale aids-epidemi fra De Forenede Nationers fælles program om hiv/aids (UNAIDS) (2). Relaterede rapporter i dette nummer af MMWR beskriver prævalensen af hiv-infektion blandt MSM i Thailand, hiv-relateret praksis på brystklinikker i Guyana og hiv-relateret risikoadfærd blandt gymnasieelever i USA.

Subsaharisk Afrika. Ca. 10 % af verdens befolkning bor i Afrika syd for Sahara, men regionen er hjemsted for ca. 64 % af verdens befolkning, der lever med hiv (2). Overførsel sker primært gennem heteroseksuel kontakt, og flere kvinder er hiv-smittede end mænd. Det sydlige Afrika er epicenteret for aids-epidemien; alle lande i regionen undtagen Angola har en anslået hiv-prævalens blandt voksne (dvs. i alderen 15-49 år) på over 10 % (2). I Botswana, Lesotho, Swaziland og Zimbabwe er den anslåede hiv-prævalens blandt voksne over 20 % (2). Sydafrika har med en hiv-prævalens på 18,8 % og 5,5 mio. personer, der lever med hiv, sammen med Indien det største antal personer, der lever med hiv i verden (2). I den seneste tid er der konstateret et fald i hiv-prævalensen blandt voksne i Kenya, Uganda, Zimbabwe og byområder i Burkina Faso. Selv om den hiv-relaterede seksuelle risikoadfærd og hiv-incidensen er faldet i disse lande, er antallet af aids-dødsfald fortsat stigende. I Afrika syd for Sahara modtog 17 % af det anslåede antal personer, der havde behov for ART, denne i 2005 (3).

Asien. Hiv-prævalensen blandt voksne er lavere i asiatiske lande end i lande i Afrika syd for Sahara, og epidemien i de fleste asiatiske lande skyldes primært forskellige former for højrisikoadfærd (f.eks. ubeskyttet samleje med sexarbejdere, IDU’er eller MSM og brug af injektionsmidler). Af de 8,3 mio. hiv-smittede personer i Asien bor 5,7 mio. i Indien, hvor prævalensen varierer fra stat til stat. Ca. 80 % af hiv-infektionerne i Indien er erhvervet heteroseksuelt. Nylige data fra fire indiske delstater viste et fald i hiv-prævalensen blandt gravide kvinder i alderen 15-24 år fra 1,7 % i 2000 til 1,1 % i 2004 (4). I Kina, hvor 650 000 IDU’er udgør ca. halvdelen af de personer, der lever med hiv-infektion; i modsætning hertil er epidemierne i Thailand og Cambodja i høj grad blevet drevet af kommerciel sex. I Thailand er hiv-prævalensen blandt gravide kvinder faldet fra 2,4 % i 1995 til 1,2 % i 2003. Hiv-prævalensen blandt MSM i Bangkok steg imidlertid fra 17 % i 2003 til 28 % i 2005 (5). Kun 16 % af de personer, der havde behov for ART i Asien, fik det i 2005 (3).

Amerika. Der rapporteres mest om hiv-infektioner blandt MSM, IDU’er og sexarbejdere i Nord- og Sydamerika. Brasilien, der er det næstmest befolkede land i Amerika (efter USA), har en hiv-prævalens blandt voksne på 0,5 % og har ca. 30 % af den befolkning, der lever med hiv i Syd- og Mellemamerika og Caribien. Blandt brasilianere i alderen 15-24 år er der fortsat en høj risikoadfærd; en ud af tre rapporterer at have indledt seksuel aktivitet før 15-årsalderen, og en ud af fem rapporterer at have haft mere end 10 sexpartnere. Brasilien tilbyder gratis ART til alle, der har behov for behandling, og ca. 83 % af de hiv-inficerede personer modtager behandling. Efter Afrika syd for Sahara er Caribien den næstmest hiv-ramte region i verden. Ligesom i Afrika syd for Sahara er hiv-smitte i Caribien i vid udstrækning heteroseksuel. Hiv-prævalensen er faldet i byområder i Haiti, men er forblevet konstant i andre områder i Caribien. I Syd- og Mellemamerika og Caribien modtog ca. 68 % af de personer, der havde behov for ART, denne i 2005 (3).

I USA tyder de seneste oplysninger på en genopblussen af hiv-smitte blandt MSM; i 2001-2004 var anslået 44 % af de nye hiv-infektioner blandt MSM, og 17 % var blandt IDU’er (6). Desuden tegner sorte og latinamerikanere sig tilsammen for 69 % af alle rapporterede hiv/aids-tilfælde. I USA fik 55 % af de personer, der havde behov for ART, det i 2005.

Rapporteret af: Verdenssundhedsorganisationen, Genève, Schweiz. Interagency Surveillance and Survey Working Group, Office of the US Global AIDS Coordinator, US Dept of State. Div of Global AIDS, National Center for HIV, Viral Hepatitis, STDs, and Tuberculosis Prevention (foreslået), CDC.

Redaktionel note:

Denne rapport opsummerer visse regionale tendenser i hiv/aids-pandemien, som har vendt udviklingen i den menneskelige udvikling (7) og udhulet forbedringerne i den forventede levealder i de lande med den højeste forekomst af infektion (2). Den største hiv-byrde findes i Afrika syd for Sahara, hvor der findes 15 lande med den højeste forekomst af hiv-infektion i verden. I de fleste andre regioner har hiv-infektioner været koncentreret i forskellige højrisikopopopulationer. For at være effektive skal forebyggelsesforanstaltningerne være skræddersyet til den lokale epidemiologi for hiv-infektion, baseret på de adfærdsmønstre og eksponeringer, der er forbundet med ny overførsel.

Fra 2003 til 2005 blev skønnene over hiv-prævalensen blandt voksne sænket i mange lande. Nogle af disse reduktioner kan skyldes tilføjelsen af nye overvågningssteder og befolkningsbaserede undersøgelser, der giver bedre skøn i landbefolkningerne, som normalt har en lavere hiv-prævalens. Nogle lande (bl.a. Kenya, Uganda, Zimbabwe og byområder i Burkina Faso og Haiti) har imidlertid rapporteret om tegn på et reelt fald i hiv-prævalensen. Ændringer i seksuel adfærd (f.eks. forsinket indledning af samleje, fald i antallet af sexpartnere eller øget brug af kondom) synes i det mindste delvist at være ansvarlige for disse fald, selv om den stigende dødelighed kan have været en medvirkende faktor (8).

I 2003–2005 blev der gjort betydelige fremskridt i antallet af personer, der modtog ART i lande med begrænsede ressourcer (3). “3 by 5”-initiativet, en strategi fra Verdenssundhedsorganisationen og UNAIDS, havde til formål at give behandling til 3 millioner personer (50 % af dem, der har behov for behandling på verdensplan) i lav- og mellemindkomstlande inden 2005. I december 2005 havde 18 lande nået deres “3 by 5”-mål, og antallet af personer, der modtager ART, var steget fra 400 000 i december 2003 til 1,3 millioner (3). Samlet set kan denne stigning på 225 % tilskrives tilsagn fra præsidentens nødplan for aids-hjælp (PEPFAR), den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria og Verdensbanken. Ved udgangen af marts 2006 støttede PEPFAR ART til 561 000 personer i 15 lande (9).

På trods af de fremskridt, der er sket med ART, var det kun 20 % af de personer, der havde behov for behandling i lav- og mellemindkomstlande, der modtog den i december 2005 (3). På trods af en femårig optrapning af interventioner til forebyggelse af hiv-overførsel fra mor til barn (PMTCT) blev ca. én ud af 10 gravide kvinder tilbudt PMTCT-tjenester, og mindre end én ud af 10 hiv-positive gravide kvinder modtog ART-profylakse til PMTCT (2). Der vil være behov for en udvidelse af hiv-testning, herunder rutinemæssigt tilbud om testning og rådgivning i kliniske omgivelser, for at identificere flere personer, der har behov for ART og PMTCT-tjenester; der vil være behov for forbedringer i infrastruktur og menneskelige ressourcer for at levere kvalitetstjenester til det stigende antal personer, der har behov for behandling. Efterhånden som flere hiv-smittede personer modtager ART, vil antallet af personer, der lever med hiv-infektion, stige, hvilket kræver, at forebyggelsesprogrammerne optrappes for at forhindre hiv-overførsel fra personer, der lever med hiv-infektion, og for personer, der er i risiko for at blive smittet. Forebyggelsesforanstaltninger rettet mod de befolkningsgrupper, der har størst sandsynlighed for at blive udsat for hiv i lavt niveau og koncentrerede epidemier*, og mod unge og personer med hiv-infektion i generelle epidemier skal optrappes parallelt med pleje- og behandlingsprogrammer.

For at maksimere effektiviteten af hiv/aids-programmer bør kvaliteten og dækningen af tjenesterne evalueres, og interventionernes succes bør vurderes ved at analysere tendenserne i morbiditet, dødelighed og adfærd hos befolkningsgrupper, der er smittet med hiv eller er i risiko for hiv-infektion. Ved hjælp af disse data til at ændre og forbedre hiv/aids-programmer er man ved at udvikle en tilgang, der integrerer forebyggelse og behandling, og som kan reducere behandlingsbehovet med op til 50 % inden 2020 (10).

* WHO og UNAIDs definerer disse tre typer epidemier som følger: lavt niveau: hiv-prævalensen har ikke konsekvent oversteget 5 % i nogen defineret delpopulation; koncentreret: Hiv-prævalensen er konsekvent >5% i mindst én defineret delpopulation og er <1% blandt gravide kvinder i byområder, og generaliseret: hiv-prævalensen er konsekvent >1% hos gravide kvinder.

1. CDC. Pneumocystis pneumoni—Los Angeles. MMWR 1981;30:250–2.
2. FN’s fælles program om HIV/AIDS (UNAIDS). Rapport fra 2006 om den globale aids-epidemi. Genève, Schweiz: UNAIDS; 2006. Tilgængelig på http://www.unaids.org/en/hiv_data/2006globalreport/default.asp.
3. Verdenssundhedsorganisationen, De Forenede Nationers fælles program om hiv/aids (UNAIDS). Fremskridt med hensyn til global adgang til antiretroviral terapi mod hiv: en rapport om “3 by 5” og videre frem, 2006. Genève, Schweiz: Verdenssundhedsorganisationen, De Forenede Nationers fælles program om hiv/aids (UNAIDS); 2006. Tilgængelig på http://www.who.int/hiv/fullreport_en_highres.pdf.
4. Kumar R, Jha P, Arora P, et al. Trends in HIV-1 in young adults in south India from 2000 to 2004: a prevalence study. Lancet 2006;367: 1164–72.
5. CDC. Hiv-prævalens blandt mænd, der har sex med mænd—Thailand, 2003–2005. MMWR 2006;55:844–8.
6. CDC. Tendenser i hiv/aids-diagnoser—33 stater, 2001–2004. MMWR 2005;54:1149–53.
7. FN’s udviklingsprogram. Rapport om menneskelig udvikling, 2005. Internationalt samarbejde ved en skillevej: bistand, handel og sikkerhed i en ulige verden. New York, NY: United Nations Development Programme; 2005. Tilgængelig på http://hdr.undp.org.
8. Hallett TB, Aberle-Grasse J, Bello G, et al. Fald i hiv-prævalens kan være forbundet med ændret seksuel adfærd i Uganda, Kenya, Zimbabwe og Haiti i byerne. Sex Transm Infect 2006;82(Suppl 1):i1–i8.
9. Office of Global AIDS Coordinator. USA’s præsidentens nødhjælpsplan for aids-hjælp. At gøre en forskel: støtte til antiretroviral behandling, 2006. Washington, DC: Office of Global AIDS Coordinator; 2006. Tilgængelig på http://www.state.gov/documents/organization/67502.pdf.
10. Salomon JA, Hogan DR, Stover J, et al. Integrering af hiv-forebyggelse og -behandling: fra slogans til effekt. PLoS Med 2005;2:e16.

FigurVend tilbage til toppen.

Anvendelse af handelsnavne og kommercielle kilder er udelukkende til identifikation og indebærer ikke godkendelse fra det amerikanske sundhedsministerium.Henvisninger til ikke-CDC-websteder på internettet leveres som en service til MMWR-læsere og udgør ikke eller indebærer ikke godkendelse af disse organisationer eller deres programmer fra CDC eller det amerikanske sundhedsministerium. CDC er ikke ansvarlig for indholdet af de sider, der findes på disse websteder. De URL-adresser, der er anført i MMWR, var aktuelle på udgivelsesdatoen.

Disclaimer Alle MMWR HTML-versioner af artikler er elektroniske konverteringer fra ASCII-tekst til HTML. Denne konvertering kan have resulteret i tegnoversættelse eller formatfejl i HTML-versionen. Brugerne bør ikke stole på dette HTML-dokument, men henvises til den elektroniske PDF-version og/eller den originale MMWR-papirudgave for at få den officielle tekst, figurer og tabeller. En original papirudgave af dette nummer kan fås ved henvendelse til Superintendent of Documents, U.S. Government Printing Office (GPO), Washington, DC 20402-9371, telefon: (202) 512-1800. Kontakt GPO for aktuelle priser.

**Spørgsmål eller meddelelser vedrørende fejl i formateringen skal rettes til [email protected].

Dat er sidst revideret: 8/10/2006