I ICP-blogserien udforsker idéer og spørgsmål under paraplyen International Comparison Program – herunder innovationer inden for pris- og dataindsamling, diskussioner om formål og metodologi samt brugen af købekraftpariteter i den voksende verden af udviklingsdata.Denne blog illustrerer brugen af de underliggende prisdata, der indsamles af ICP, og som forskere kan få adgang til efter anmodning. Forfattere fra hele verden, uanset om de er ICP-praktikere eller forskere, der anvender ICP-data, opfordres til at indsende relevante blogs til overvejelse til .
Mangelfuld kost er nu den største risikofaktor i den globale sygdomsbyrde (GBD) og er ansvarlig for hver femte dødsfald på verdensplan. For meget sukker, fedt og rødt kød øger risikoen for hjertesygdomme, diabetes og kræft, som alle er dødelige senere i livet (især i højindkomstlande). For lidt næringsrige frugter, grøntsager, mejeriprodukter, æg, kød og fisk er forbundet med spild, hæmning og mangel på mikronæringsstoffer i den tidlige barndom, som alle er dødelige i det tidlige liv (især i lavindkomstlande). Dårlige kostvaner er derfor epicenteret for en lang række sundhedsproblemer på en lang række forskellige steder.
Er det dog muligt, at det globale fødevaresystems karakter skaber forskellige kostproblemer i både rige og fattige lande? Det er det spørgsmål, vi stiller i en ny artikel i The Journal of Nutrition, hvor vi analyserer forbrugerpriserne på fødevarer for 657 produkter i 176 lande, der er undersøgt af Verdensbankens International Comparison Program (ICP).
Den måleenhed, vi bruger til at analysere det globale fødevaresystem fra et forbrugerperspektiv, er den “relative kaloriske pris” på en given fødevare. Tag f.eks. æg: Hvor dyrt er en ægkalorie i Niger sammenlignet med de vigtigste basisfødevarer i dette land? Ægkalorier i Niger er 23,3 gange så dyre som en kalorie fra en basisfødevare som f.eks. ris eller majs. I modsætning hertil er ægkalorier i USA kun 1,6 gange så dyre som kalorier fra basisfødevarer. Kortet nedenfor illustrerer, hvordan denne relative kaloripris for æg varierer på tværs af landene.
Disse relative kaloripriser har nogle gode egenskaber. For det første fanger de omkostningerne ved kostdiversificering (kalorieindhold) på et givet indkomstniveau. For det andet er denne kalorieberegning i overensstemmelse med den observerede adfærd hos fattige befolkninger, som tilsyneladende går meget op i at købe billige kalorier. Endelig er disse relative kaloriepriser valutafrie, hvilket gør det muligt at foretage sammenligninger på tværs af lande.
Vores analyse giver et slående resultat: Efterhånden som landene udvikler sig, bliver deres fødevaresystemer bedre til at levere sundere fødevarer billigt, men de bliver også bedre til at levere usundere fødevarer billigt. Problemet i de mindre udviklede lande er derfor, at fattige mennesker også lever i dårlige fødevaresystemer: næringsrige fødevarer som æg, mælk, frugt og grøntsager kan være meget dyre i disse lande, hvilket gør det meget sværere at diversificere væk fra næringsfattige basisfødevarer som ris, majs og brød. Problemet i de mere udviklede lande er noget anderledes: usunde kalorier er simpelthen blevet en meget overkommelig mulighed. I USA er kalorier fra sodavand f.eks. kun 1,9 gange så dyre som kalorier fra basisfødevarer og kræver ingen tilberedningstid.
Disse prismønstre er i overensstemmelse med den såkaldte ernæringsovergang: efterhånden som landene udvikler sig, diversificeres kostvanerne til mere næringsrige fødevarer (om end nogle gange langsomt), men de diversificeres også til usunde fødevarer som sodavand. Faktisk viser vores undersøgelse, at selv efter at der er kontrolleret for forstyrrende faktorer som indkomst pr. indbygger, uddannelse og urbanisering, er de relative kaloripriser på animalske fødevarer (ASF) positivt forbundet med stunting i den tidlige barndom. Diagrammet nedenfor illustrerer, at generelt korrelerer højere mælkepriser med øget forekomst af hæmning, mens de relative priser på sukkerrige fødevarer er negativt forbundet med fedmeforekomst (lavere sukkerpriser øger fedme).
Hvad er det ved det globale fødevaresystem og den økonomiske udviklingsproces, der leverer den forkerte pris på sunde og usunde fødevarer i så mange sammenhænge? En del af svaret ligger i selve fødevarerne. Sukker er meget kalorietæt; det er grønne bladgrøntsager ikke. Forgængeligheden er også enormt vigtig. Æg og frisk mælk kan ikke let handles over lange afstande. Det betyder, at de usædvanligt høje ægpriser i Niger skyldes den meget lave produktivitet i ægproduktionen i Niger – at importere billige æg fra USA er ganske enkelt ikke en mulighed. For forarbejdede fødevarer formoder vi, at priserne i højere grad afhænger af efterspørgslen (er der et tilstrækkeligt stort marked for junkfood i Niger?) og produktionssektorernes evne til at producere forarbejdede fødevarer på en omkostningseffektiv måde (fremstillingssektoren i Afrika står over for mange, mange udfordringer).
Mens disse resultater burde være intuitive for økonomer, der er velbevandrede i “loven om én pris” (og overtrædelser heraf!), giver den kendsgerning, at de relative fødevarepriser varierer så markant og systematisk, en meget stærk begrundelse for ernæringsfokuserede fødevarepolitikker.
For at lukke den sunde fødevarekløft mellem rige og fattige lande er det nødvendigt med mere diversificerede investeringer i F&U i landbruget for at forbedre produktiviteten af næringsrige fødevarer – en vigtig konsekvens for CGIAR – samt forbedringer i infrastruktur og det bredere erhvervsklima.
De lave og faldende omkostninger ved usunde fødevarer er et meget vanskeligere spørgsmål at tage fat på: afgifter på usunde fødevarer kan være en løsning, men sukker og olier/fedtstoffer er enormt billige i kalorier, og vi formoder, at der kan være mere at hente i ernæringsundervisning og regler på udbudssiden som f.eks. mærkning af fødevarer.
En ting er dog sikker: at reducere den enorme globale sundhedsbyrde som følge af dårlige kostvaner vil være en enorm udfordring i det 21. århundrede, og at løse det globale fødevaresystem skal være i centrum for bestræbelserne på at imødegå denne udfordring.