Søndag aften vendte Mad Men tilbage for sin syvende og sidste sæson. Ved åbningen blev den berømte titeltekst spillet. De lød som sædvanlig øjeblikkeligt velkendte og fuldstændig ikoniske. Men der er en mærkelig historie bag deres tilblivelse. Mad Men-temasangen blev slet ikke skrevet til Mad Men; det var faktisk oprindeligt en ukendt rap-sang af DJ RJD2 og rapperen Aceyalone:
Det viser sig, at Matthew Weiner, forfatteren, instruktøren og produceren af serien, er et tv-geni på alle måder. “Jeg vælger næsten alle musikstykker i serien”, sagde Weiner i et interview med TV.com i 2012, “Jeg er åben for forslag, men er normalt ikke interesseret. Jeg har et meget personligt forhold til musik og er en vrangvillig person i en sådan grad, at jeg, før serien eksisterede, havde en fil i min iTunes med alle de sange, der en dag kunne komme med i serien.”
Men trods al hans organisering var showets tema et komplet uheld. Før Weiner faldt over den berømte producer RJD2 og rapperen Aceyalones rap-sang fra 2006, “A Beautiful Mine”, var startteksterne til Mad Men’s pilotprogram oprindeligt sat til en Beck-sang. Beck afviste kontrakt efter kontrakt, som seriens skaberne gav ham. I et interview mindede han om sin totale mangel på tillid: “Det handler om reklamechefer i 60’erne? Vil de lave et show om det? Er det rigtigt? Øh, det tror jeg ikke.”
Men en skæbnesvanger dag var Weiner i bil og lyttede til Marketplace på NPR, da han hørte en instrumentalversion af RJD2’s sang, der blev spillet som en overgang mellem to historier. Han ringede straks til sin assistent, som hjalp ham med at identificere sangen. “e lyttede til den, og den havde alt til den: Den havde en stor, gammel filmkvalitet og et opdateret beat, og den havde dramatik. Jeg elskede den bare.”
RJD2’s version blev hakket og omarrangeret af showets producenter i en sådan grad, at han ikke helt kunne genkende den, da han hørte den første gang. Men den blev hurtigt et ikonisk symbol på serien:
Hvis sangen ikke var blevet valgt til at blive Mad Men-temaet, ville den dog helt sikkert være gået i glemmebogen, fordi rappen ærligt talt er forfærdelig. Teksten er sådan set middelmådig, og Aceyalone lyder lidt som om han ikke kan fange det ellers fantastiske beat. Weiner tøjlede også RJD2: den oprindelige sang indeholdt også en kedelig synth harmonium outro, som vi ærligt talt er bedre tjent uden.
Men ligesom selve showets mirakuløse succes undgik sangen et liv i total anonymitet takket være NPR og noget trafik i centrum af byen. Nu er den, takket være et held og Mad Men’s genialitet, en af de vigtigste tv-temasange nogensinde.