I takt med at folk bliver ældre i 60’erne og derover, kan søvnen blive en natlig skuffelse. Det, der engang var en fredelig hvile, bliver fragmenteret, utilfredsstillende eller simpelthen undvigende.
For nogle er årsagen kronisk sygdom eller den medicin, de tager for at behandle den. Eller det kan være bundet til depression og angst, den dobbelte whammy af aldring. Desuden forværres nogle lidelser, som f.eks. søvnapnø og restless leg syndrome, ofte i alderdommen.
Det kan være en ond cirkel. Sygdom afføder dårlig søvn, som afføder mere sygdom.
Så med en stor del af den amerikanske befolkning på vej ind i de ældre år er der et presserende behov for at forstå sammenhængen mellem søvn og fysisk og psykisk sygdom mere klart. Og en nøgle er at finde mere effektive og mindre invasive metoder til at overvåge ældre voksne, der håber at kunne blive i deres eget hjem.
Søvnsporing
Dina Katabi er med til at gøre det muligt. Hun er professor i elektroteknik og datalogi ved MIT og har sammen med sit team udviklet et apparat, der bruger radiobølger til at spore, hvor godt folk sover – eller ikke sover. Mere specifikt kan den måle, hvornår og hvor længe en person befinder sig i forskellige søvnstadier, f.eks. let, dyb og REM-søvn.
Og i modsætning til mere konventionel søvnmåling, hvor en person er koblet til monitorer eller skal bære sensorer, er denne innovative tilgang bygget op omkring en boks, der kan sidde, næsten umærkeligt, i et hjem, ikke ulig en wi-fi-router.
Det er muligt, fordi forskerne skabte en algoritme, der gjorde det muligt for maskinen at lære at identificere forskellige niveauer af søvn baseret på refleksionen af radiobølger i det rum, hvor personen sover.
Simpelt sagt blev apparatet lært at genkende en forbindelse mellem radiosignaler og de forskellige stadier af søvn. Dette blev gjort ved at vise den mange eksempler på data om søvnstadier fra et FDA-godkendt overvågningsapparat, mens den fulgte radiofrekvenssignaler i et rum. Da radiobølger reflekteres af en krop, kan den mindste bevægelse, som f.eks. en persons puls eller vejrtrækning, ændre frekvensen. Så sent som i denne måned fik forskerne udstedt et patent på dette bevægelsessporingssystem. Algoritmen lærte også apparatet at ignorere radiosignalændringer, der er irrelevante, f.eks. ændringer forårsaget af refleksioner af radiobølger fra livløse genstande i rummet.
“Efter mange sådanne eksempler lærer maskinen det radiofrekvensmønster, der er forbundet med hver søvnfase”, forklarer Katabi. “På det tidspunkt er der ikke behov for flere eksempler. Maskinen kan tages med til et nyt hjem og bruges af en ny person. Når den først ser radiofrekvensmønsteret, ved den, hvordan den skal kortlægge det til det tilsvarende søvnstadie.”
Det giver apparatet en stor fordel i forhold til de nuværende søvnsporingsmetoder, siger Matt Bianchi, chef for afdelingen for søvnmedicin på Massachusetts General Hospital. “Det er ikke bare det, at den er i hjemmet, men snarere kapaciteten til at udføre gentagne målinger,” siger han. “Søvnkvalitet og -mængde kan ændre sig fra nat til nat, og denne variation kan indeholde vigtige spor, der kan føre direkte til beslutningstagning i forbindelse med sundhed.”
“For eksempel”, tilføjer han, “er virkningen af alkohol og kropsstilling på søvnapnø velkendt, men forekommer ikke lige meget hos alle personer. Hvis vi kunne måle søvnapnø over flere nætter, kunne vi bedre forstå virkningen af forskellige adfærdsmønstre på en persons søvn og give mere personlig feedback.”
Forståelse af Parkinsons sygdom
Katabi ser en anden potentiel fordel ved langsigtet søvnsporing – muligheden for bedre at forstå udviklingen af sygdomme som Parkinsons sygdom, som har vist sig at have en stærk sammenhæng med søvnproblemer. Hun bemærker, at mange mennesker med en tilstand kaldet REM-Sleep Behavior Disorder (RBD) med tiden udvikler Parkinsons sygdom. Mennesker med RBD kan slå rundt, slå med arme og ben eller endda gå rundt, mens de stadig er i REM-søvn.
“Ved at forstå sammenhængen mellem RBD og Parkinson kan vi få en bedre forståelse af, hvem der kan udvikle Parkinson, og hvordan den udvikler sig,” siger hun. “Det kunne hjælpe med at udvikle lægemidler mod Parkinsons.”
Det kræver imidlertid en langvarig analyse at forstå den slags komplekse forhold mellem en søvnforstyrrelse og en kronisk tilstand.
“Man kan ikke rigtig forstå det, medmindre man overvåger det over lang tid,” siger Katabi. “En person, der har REM-forstyrrelse, kan være mange år om at udvikle Parkinsons sygdom. Problemet i dag er, at hvis man ønsker at lave longitudinelle undersøgelser af søvn, skal folk gå regelmæssigt på et hospital eller en klinik i årevis. Det kan ikke lade sig gøre.”
Bianchi forklarer, at selv om forskerne længe har været opmærksomme på en forbindelse mellem RBD og Parkinsons sygdom, har de kæmpet for at afgøre, hvor meget førstnævnte kan gå forud for sidstnævnte. Det bedste skøn på nuværende tidspunkt, siger Bianchi, er 10 til 20 år.
“Det er utroligt udfordrende undersøgelser at gennemføre, netop fordi de kræver mange år og mange individer, der skal følges”, siger han. Så Bianchi erkender, at han er “meget begejstret” for udsigten til at kunne spore vigtige aspekter af søvn uden at en person behøver at bære overvågningsudstyr.
Mens Katabi mener, at den nye enhed sandsynligvis vil blive brugt til forskning af medicinalfirmaer og søvnlaboratorier, før den bliver tilgængelig for forbrugerne, ser hun den som en del af et større mål om at gøre hjemmene “sundhedsbevidste”.
“For al den teknologi i vores hjem er der meget lidt til at forstå sundhed og være i stand til at opdage sundhedsmæssige nødsituationer,” siger hun. “Det er især vigtigt for ældre mennesker, som er mere tilbøjelige til at have flere kroniske sygdomme.”
“Vores vision er noget, vi kalder “usynlige” enheder, som kan sidde i baggrunden i dit hjem og advare en plejer om sundhedsmæssige nødsituationer og også spore sygdomsforløb”, tilføjer hun. “På den måde kan der tages hånd om et problem, før en person ender på skadestuen.
“Vi er nødt til at gentænke sundhedsplejen. På samme måde som computere ændrede kontorarbejdet, har vi brug for et nyt system, der kan håndtere de ændringer, der kan følge med, at mange flere ældre mennesker lever alene. Det er her, at teknologien kan spille en meget stor rolle.”