- Hvordan depression og hjertesygdom hænger sammen
- Psykologiske konsekvenser af et hjerteanfald
- Hjerteanfaldsoptræning og depression: Typer af støtte
- Sammenhæng mellem humør, hjertesygdom og hjerteanfaldsgenoptræning
- Effekten af en positiv mental tilstand på hjertesygdomme
- Udfordringer ved at genkende depressionssymptomer
- Hjertesygdom og depression hos kvinder
Hvordan depression og hjertesygdom hænger sammen
Depression og hjertesygdom er blandt de mest invaliderende sygdomme, vi står over for. De er begge meget udbredte i den almindelige befolkning og forekommer ofte samtidig hos den samme person.
Der menes at være et tovejssammenhæng mellem hjertesygdom og depression:
En procentdel af mennesker uden depression i forvejen bliver deprimerede efter et hjerteanfald eller efter at have udviklet hjertesvigt. Og mennesker med depression, men uden tidligere påvist hjertesygdom, synes at udvikle hjertesygdom i højere grad end den generelle befolkning.
Det er noget svært at bevise, at hjertesygdom direkte fører til udvikling af en første episode af depression. Det skyldes, at nogle mennesker, der har haft tidligere episoder af depression, måske ikke får det formelt diagnosticeret, før de går til lægen for hjerteproblemer.
“Det, vi kan sige med sikkerhed, er, at depression og hjertesygdom ofte forekommer sammen,” siger Dr. Roy Ziegelstein, vicedekan for uddannelse ved Johns Hopkins University School of Medicine . “Omkring en ud af fem, der får et hjerteanfald, viser sig at have en depression kort efter hjerteanfaldet. Og det er mindst lige så udbredt hos folk, der lider af hjertesvigt.”
Psykologiske konsekvenser af et hjerteanfald
Et hjerteanfald kan påvirke meget mere end en persons hjerte. Det kan påvirke mange andre aspekter af en persons liv, herunder:
- Attitude og humør
- Sans af sikkerhed om fremtiden
- Stillid om ens evne til at udfylde rollen som en produktiv medarbejder, mor, far, datter, eller søn
- Skyldfølelse over tidligere vaner, der kan have øget personens risiko for hjerteanfald
- Gebremselse og selvtvivl over nedsat fysisk formåen
De fleste overlevende efter et hjerteanfald er i stand til at vende tilbage til de roller og ansvarsområder, de havde før deres hjerteanfald. Når usikkerhed og angst bliver invaliderende og forstyrrer de daglige funktioner i livet, kan det være nødvendigt at inddrage psykologisk og psykiatrisk støtte og måske medicin mod depression i rehabiliterings- og genoptræningsprocessen efter hjerteanfaldet.
Hjerteanfaldsoptræning og depression: Typer af støtte
Individer, der kommer sig efter et hjerteanfald eller en anden alvorlig hjertehændelse, kan finde mange former for støtte. Disse omfatter hjerterehabilitering, sociale grupper og mere specialiseret evaluering og behandling af psykologer, psykiatere og psykiatriske socialrådgivere.
- Hjerterehabilitering – Du kan finde superviserede former for træning i mange kliniske træningscentre rundt om i landet, herunder Johns Hopkins. Dit nøje overvågede program kan omfatte en aktivitets- og ernæringsplan, der er udviklet specifikt til genopretning efter et hjerteanfald. Undersøgelser har vist, at det at vende tilbage til normal aktivitet og se andre menneskers fremskridt efter et hjerteanfald forbedrer humøret og selvtilliden betydeligt.
- Social støtte – Det er naturligt at trække sig tilbage og miste den sociale tillid efter et hjerteanfald. Men ifølge nogle undersøgelser kan det at gøre en ekstra indsats for at genetablere og socialisere sig med venner hjælpe dig med at vende tilbage til den person, du var før, hvilket kan være afgørende for hjerteslagets helbredelse.
- Mere formelle former for støtte – Nogle gange kræver det vejledning fra en psykiater, psykolog eller psykiatrisk socialrådgiver at vende tilbage til et normalt liv efter et hjerteanfald. Mange mildere former for depression kan behandles med succes ved adfærds- eller “samtaleterapi”, enten en-til-en eller i en gruppe af hjerteanfaldsgenoptræningspatienter. For nogle kan depressionssymptomer kræve antidepressiv medicin.
Sammenhæng mellem humør, hjertesygdom og hjerteanfaldsgenoptræning
Personer med depression eller som er ved at komme sig efter et hjerteanfald har en lavere chance for at komme sig og en højere risiko for at dø end personer uden depression. Årsagerne spænder fra, hvordan den enkelte opfører sig, til hvordan kroppen reagerer:
- I deprimerede hjerteanfaldspatienter kan nedsat motivation til at følge sunde daglige rutiner resultere i, at de springer vigtig hjertemedicin over, undgår motion og korrekt kost og fortsætter eller intensiverer ryge- og drikkevaner.
- Personer med depression kan også opleve ændringer i deres nervesystem og hormonbalance, hvilket kan gøre det mere sandsynligt, at der opstår en hjerterytmeforstyrrelse (kaldet en “arytmi”). Kombinationen af depression og et beskadiget hjerte (fra et hjerteanfald), synes at gøre folk særligt modtagelige for potentielt dødelige hjerterytmeforstyrrelser.
- Personer med depression kan have ualmindeligt klæbrige blodplader, de små celler, der får blodet til at størkne. Hos patienter med hjertesygdomme kan dette fremskynde åreforkalkning (hærdning af arterierne) og øge risikoen for et hjerteanfald. Nogle undersøgelser viser, at behandling af depression gør blodpladerne mindre klæbrige igen.
Effekten af en positiv mental tilstand på hjertesygdomme
Det er meget vigtigt at bevare en positiv holdning til behandling og tro på, at vores handlinger kan have en gavnlig effekt på vores eget helbred. En persons holdning ser ud til at have en stærkt gunstig virkning på deres evne til at foretage adfærds- og livsstilsændringer, som ofte er nødvendige for at reducere risikoen for at få fremtidige hjerteproblemer. En persons holdning har også indflydelse på reaktionen på behandlingen. To udtryk, der anvendes, når man diskuterer effekten af en positiv mental tilstand på hjertesygdomme, som omfatter:
- Sund overholdelse – Flere undersøgelser har undersøgt, hvor godt eller dårligt folk tager deres medicin. De personer, der tager deres medicin som anvist (også kendt som “good adherers”), har en lavere dødelighed end de personer, der ikke tager deres medicin som anvist (poor adherers). Personer med en positiv holdning til at tage medicin kan også følge flittigt daglige vaner, der er sunde for hjertet, f.eks. korrekt kost og motion.
- Self-efficacy – beskriver en persons overbevisninger om sin evne til at gøre visse ting for at opnå et ønsket resultat eller for at påvirke begivenheder i sit liv. Selvtilliden til, at vores handlinger kan have en positiv effekt på vores helbred (f.eks. at tabe sig og motionere kan sænke vores risiko for hjertesygdomme), er meget vigtig for, hvor motiveret vi er til at engagere os i adfærd, der er god for os.
Udfordringer ved at genkende depressionssymptomer
Hjertesygdom og depression medfører ofte overlappende symptomer såsom træthed, lav energi og vanskeligheder med at sove og gennemføre de daglige rytmer i livet. Så det er ikke overraskende, at symptomer på depression nogle gange af patienten, patientens familie og kardiologen opfattes som værende forårsaget af hjertesygdommen.
Mange medlemmer af det medicinske samfund har understreget vigtigheden af, at patienter, familier og læger får en større bevidsthed om forekomsten af depression efter et hjerteanfald. Læger skal forstå vigtigheden af at behandle depression, da den behandles anderledes end hjertesygdom.
Med denne udfordring kan der opstå en vigtig kommunikation mellem patient og læge, som kan starte med noget så simpelt som: “Jeg spekulerer på, om det, jeg føler, skyldes depression.”
Hjertesygdom og depression hos kvinder
Depression er generelt mere almindelig hos kvinder end hos mænd, så kvinder med hjertesygdom er mere tilbøjelige til at udvikle depression. Hjertesygdomme har tendens til at ramme ældre personer, og ca. en tredjedel af de kvinder, der kommer sig efter et hjerteanfald, lever alene og har ikke noget nært familiemedlem eller ægtefælle at henvende sig til for at få fysisk og følelsesmæssig støtte.
“Det er vigtigt for os alle som sundhedsplejersker at erkende, at selv om vi ikke nødvendigvis kan ændre nogens livssituation eller stressniveau, kan vi anerkende deres unikke omstændigheder,” siger Ziegelstein. “Vi kan arbejde med vores patienter på dette individuelle niveau for at hjælpe dem med at klare livet på en sundere måde.”