I maj 2010 åbnede det renoverede Salem-fængsel igen for beboerne. Denne gang havde det vidt forskellige faciliteter, end det havde, da det blev åbnet i 1813.
Den oprindelige del af granitfængslet og fængselsbetjentens hus fra den føderale periode blev opført i 1811-1813. Fængslet blev ombygget og væsentligt udvidet mod vest i 1884-1885. Tilbygningen er en nøje kopi af den oprindelige bygnings udseende, med undtagelse af de ottekantede kupler. Bryant Tolles, Jr. anfører i sin bog Architecture in Salem, at Salem Jail var et af de ældste fængselsbygninger i landet, der stadig opfyldte sin oprindelige funktion, indtil det blev rømmet i 1991, og at det “har betydelig arkitektonisk betydning”.
Det tre-etagers fængselsvogterhus blev bygget i 1813 og viser de typiske føderale periodekarakteristika, der er almindelige for murstensboliger fra denne periode i Salem. Ifølge Tolles er det muligt, at huset blev bygget af Samuel Field McIntire, søn af Samuel McIntire, men der er ikke fundet noget endegyldigt bevis. Vognhuset er af ukendt dato, men sandsynligvis samtidig med det oprindelige fængsel og fængselsbetjentens hus. (Som en del af den nuværende sanering blev det meste af vognhuset kopieret, snarere end restaureret, på grund af dets dårlige stand.)
Salems fængsel blev lukket i 1991. På det tidspunkt havde det hverken elektricitet eller rindende vand, så dets anvendelse som fængsel var ikke længere menneskeligt forsvarlig. Der var ingen klare planer for dets genanvendelse, men det sad alligevel imponerende i udkanten af downtown med sin “betydelige arkitektoniske betydning”, som stadig kunne genkendes under den stadig kraftigere bevoksning.
Historic Salem kæmpede med succes for at få komplekset overført fra statens kontrol til byen Salem. I 1999 blev Jail Keeper’s House alvorligt beskadiget af en brand, og med hjælp fra Massachusetts Historical Commission og med HSI’s pro bono arkitekt- og ingeniørbistand blev taget udskiftet, og bygningen blev stabiliseret. Historic Salem fortsatte med at forsvare fængselsbygningen med lokale og statslige lister over de mest truede ressourcer samt løbende overvågning og støtte, da ejendommen blev overdraget til Salem Redevelopment Authority i 2004.
Historic Salem var en del af det team i lokalsamfundet, der arbejdede sammen med planlægningsafdelingen, byrådet og SRA om saneringsplanen for at sikre, at der blev taget hensyn til bevarelsesprioriteterne, og at der ville være en omfattende offentlig deltagelse i processen. Det var af afgørende betydning, at behandlingen af bygningerne og området skulle være i overensstemmelse med Secretary of the Interior’s Standards for the Treatment of Historic Properties. Offentlighedens input støttede bevarelsen af ejendommene og anmodede om en vis grad af aktiv offentlig brug.
Efter en ansøgnings- og interviewproces blev New Boston Ventures udvalgt til at reudvikle projektet sammen med arkitektfirmaet Finegold Alexander Architects fra Boston. Det færdige projekt skabte 24 boligenheder, et restaurantlokale og en udstilling om fængselsbygningens historie.
Den vellykkede omdannelse af en af Salems mest betydningsfulde offentlige bygninger til en ny anvendelse viser, hvor vigtigt det er at bevare og tilpasse Salems rige arkitektoniske arv til det 21. århundrede.
Historic Salem spillede en aktiv rolle i genanvendelsen af denne historiske bygning. Blandt de tidligere formænd og bestyrelsesmedlemmer, der fortjener stor tak, kan nævnes: Barbara Cleary, Patti Kelleher, Staley McDermett, Stanley Smith, Larry Spang, Meg Twohey og John Wathne.