Dissociativ identitetsforstyrrelse er en alvorlig form for dissociation, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af to eller flere forskellige personlighedstilstande. Disse forskellige personlighedstilstande opstår uden for et individs bevidste kontrol og udøver magt over dets adfærd. Dissociativ identitetsforstyrrelse, tidligere kendt som multipel personlighedsforstyrrelse, forekommer ofte sammen med stofmisbrugsforstyrrelser.
Dissociativ identitetsforstyrrelse skyldes typisk et traume i den tidlige barndom. Mange mennesker med denne forstyrrelse bruger stoffer for at dulme følelsesmæssig smerte eller for at distancere sig fra virkeligheden, hvilket kan medføre en afhængighed.
Behandling kan hjælpe mennesker med samtidige forstyrrelser med at lære måder at håndtere deres stofbrug og psykiske lidelser bedre. Men når en person med dissociativ identitetsforstyrrelse begynder behandling, kan fortsat stofbrug i høj grad hindre fremskridt.
- Drugsmisbrug som en hindring for behandling af dissociativ identitetsforstyrrelse
- Stofmisbrugets virkninger på symptomer på dissociativ identitetsforstyrrelse
- Dissociativ identitetsforstyrrelse og alkohol
- Dissociativ identitetsforstyrrelse og marihuana
- Dissociativ identitetsforstyrrelse og stimulanser
- Statistikker om dissociativ identitetsforstyrrelse og stofmisbrug
- Drugsmisbrug som årsag til dissociativ identitetsforstyrrelse
Drugsmisbrug som en hindring for behandling af dissociativ identitetsforstyrrelse
Mange behandlinger for stofbrugsforstyrrelser betragtes også som bedste praksis for dissociative identitetsforstyrrelser. Imidlertid kan en kliniker måske ikke genkende dissociativ identitetsforstyrrelse, mens en person aktivt bruger stoffer.
Særlig adfærd forbundet med dissociativ identitetsforstyrrelse, herunder alvorlige hukommelsestab og dramatiske skift i personligheden, kan tilskrives stofbrug. På grund af dette modtager mange mennesker med disse samtidige forstyrrelser ikke passende behandling, før deres stofbrug er ophørt.
Stofmisbrug kan også nedsætte eller fjerne virkningen af medicin, der anvendes til behandling af dissociativ identitetsforstyrrelse. Hvis medicinen er ineffektiv, kan patientens fremskridt blive hæmmet.
Hvis en person ikke føler, at behandlingen gør en forskel, er han eller hun mindre tilbøjelig til at fortsætte behandlingen. Stofmisbrug skaber også risiko for at stoppe ydelserne i utide, da personer med stofmisbrugsforstyrrelser er mindre tilbøjelige til at overholde og følge behandlingsanbefalingerne til dørs. Stofbrugsforstyrrelsers karakter reducerer sandsynligheden for, at en person vil engagere sig kontinuerligt i behandling.
Stofmisbrugets virkninger på symptomer på dissociativ identitetsforstyrrelse
Symptomerne på stofmisbrug kan efterligne symptomerne på dissociativ identitetsforstyrrelse. Dette kan føre til, at dissociativ identitetsforstyrrelse ikke bliver behandlet. En person med samtidige dissociative identitets- og stofmisbrugsforstyrrelser udviser typisk en større sværhedsgrad af symptomerne.
Dissociativ identitetsforstyrrelse og alkohol
Huller af manglende tid i erindringer er forbundet med både dissociativ identitetsforstyrrelse og alkoholmisbrug. Når begge dele er til stede, er det vanskeligt at afgøre, om årsagen til disse hukommelsestab skyldes overdreven alkoholforbrug eller skift af personlighed. Overdreven drikkeri kan øge hyppigheden af, at en person skifter mellem forskellige personlighedstilstande.
Dissociativ identitetsforstyrrelse og marihuana
Marijuana kan øge følelser af paranoia, som kan være skadelige for en person med dissociativ identitetsforstyrrelse. Anekdotiske beviser tyder på, at marihuana kan øge hyppigheden af, at en person skifter mellem forskellige personlighedstilstande og kan forårsage mere alvorlig dissociation.
Dissociativ identitetsforstyrrelse og stimulanser
Stimulerende midler omfatter både receptpligtig og ikke-receptpligtig medicin såsom Adderall, Ritalin, kokain, methamfetamin og ecstasy. Disse stoffer øger aktiviteten i centralnervesystemet, hvilket kan få en person med dissociativ identitetsforstyrrelse til at skifte hurtigere mellem personlighederne.
Statistikker om dissociativ identitetsforstyrrelse og stofmisbrug
På nuværende tidspunkt anslås det, at 2 procent af befolkningen i USA lever med dissociativ identitetsforstyrrelse. Ifølge Substance Abuse and Mental Health Services Administration er der ca. 7,9 millioner mennesker i USA med samtidig forekommende psykiske lidelser og stofbrugsforstyrrelser. Det bemærkes også, at personer, der er diagnosticeret med en psykisk lidelse, er mere tilbøjelige end personer uden en psykisk lidelse til også at blive diagnosticeret med en stofbrugsforstyrrelse.
Drugsmisbrug som årsag til dissociativ identitetsforstyrrelse
Mange mennesker har fejlagtigt tilskrevet dissociativ identitetsforstyrrelse til stofmisbrug. Stofbrug er ikke årsag til dissociativ identitetsforstyrrelse. Dissociativ identitetsforstyrrelse udvikler sig efter en traumatisk begivenhed og ikke som følge af stofbrug. Stofbrug er almindeligt hos personer med dissociativ identitetsforstyrrelse, men opstår generelt ikke før udviklingen af en dissociativ identitetsforstyrrelse.
Personer med stofbrug og psykiske lidelser kan opleve alvorlige helbredsproblemer, der kan medføre komplikationer på lang sigt. Behandling kan dog hjælpe. The Recovery Village driver flere rehabiliteringscentre i hele USA, og hver facilitet tager højde for den enkeltes specifikke behov. Hvis du har med afhængighed og en psykisk lidelse at gøre, skal du kontakte The Recovery Village for at finde ud af, hvordan behandling kan hjælpe dig med bedre at håndtere dine helbredsproblemer.
Medical Disclaimer: The Recovery Village har til formål at forbedre livskvaliteten for mennesker, der kæmper med et stofmisbrug eller en psykisk lidelse, med faktabaseret indhold om karakteren af adfærdsmæssige sundhedstilstande, behandlingsmuligheder og deres relaterede resultater. Vi offentliggør materiale, der er undersøgt, citeret, redigeret og gennemgået af autoriserede medicinske fagfolk. De oplysninger, vi giver, er ikke beregnet til at erstatte professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. De bør ikke anvendes i stedet for råd fra din læge eller anden kvalificeret sundhedsperson.
Del på sociale medier: