Hvad er det? Hibernation er en kompliceret og ofte farlig energibesparelsesstrategi. Det er ikke bare at “gå i dvale”. I søvn forbliver alle kropsfunktioner næsten normale, men i dvale er stofskiftet næsten gået i stå.
HIBERNATION-Hvorfor?
Som alle andre dyr har pindsvin brug for energi for at opretholde normale kropsaktiviteter, for at vokse og for at bevæge sig. Denne energi kommer fra deres føde ( snegle, biller, larver, snegle osv ). Efterhånden som vejret bliver-, koldere bliver sådan mad sværere at finde, og derfor beslutter de sig for at sænke deres energiforbrug.
HIBERNATION-Hvordan?
De bliver ubevægelige, deres kroppe afkøles, og deres normale fysiologiske aktiviteter bliver bremset, f.eks. deres hjertefrekvens falder betydeligt fra ca. 190 pr. minut til svage 20 pr. minut, kropstemperaturen, som normalt er 35 °C, falder til 10 °C eller mindre, og vejrtrækningen stopper næsten (de trækker vejret ca. en gang hvert par minutter).
HIBERNATION-Hvornår?
Dette er meget afhængigt af de fremherskende vejrforhold og begynder, når temperaturen i de umiddelbare omgivelser bliver og forbliver relativt lav, hvilket i Storbritannien normalt er november, december eller endog januar. Der synes også at være en indre parathed, der medfører visse fysiologiske ændringer.
HIBERNATION-Hvor?
Med slutningen af efteråret overvejer pindsvinene de bedste steder at bygge reder ( kaldet hibernacula ). De foretrukne steder er under hække og trærødder, i bunker af buskads, inde i kompostbunker eller i gamle kaninhuler og under træbygninger og skure. Selve reden ser faldefærdig ud, men er godt bygget af gamle tørre blade, græs og anden vegetation og kan være op til 50 mm tyk.
HIBERNATION – er den kontinuerlig?
De fleste pindsvin synes at vågne ret ofte i løbet af deres vinterdvale, men forlader sjældent deres rede. Disse vækkelser varer en dag eller to, og selv om de generelt er uopfordret, kan de være forårsaget af en forstyrrelse eller uventet varmt vejr. (Hvis vejret bliver for koldt, gider pindsvinene ikke tilføje ekstra isolering til deres oprindelige rede, men går hen og bygger en ny rede).
HIBERNATION-er det nødvendigt?
Pindsvin i varmere klimazoner ser ud til at kunne klare sig ganske godt uden at gå i dvale. Efterkommere af europæiske pindsvin, der er akklimatiseret i New Zealand, synes kun at gå i dvale i korte perioder i juli og august. Selv i Storbritannien behøver pindsvin ikke at gå i dvale, hvis der er nok føde og lufttemperaturen ikke er for lav. Dette gælder især for dem, der kan holdes indendørs gennem vinteren – f.eks. unger, der findes om efteråret, og som vejer mindre end 450 g (1 lb) og dermed er sårbare over for problemer under og lige efter dvalen.
HIBERNATION-er det farligt?
Da pindsvin er immobile under dvalen, er de meget sårbare over for klima og forstyrrelser. Derfor er der behov for beskyttende vinterkvarterer. De er også særligt udsatte, hvis lufttemperaturen falder for lavt (f.eks. kan der under frysepunktet dannes iskrystaller i deres blod). Hvis omgivelserne afkøles under denne temperatur, skal deres kropsfunktioner “tændes” igen, og det kan vække dyret til aktivitet.
Hvor længe?
Sædvanligvis slutter vinterdvalen omkring midten af marts til begyndelsen af april, men dette kan variere i år med usædvanlige vejrforhold og fra år til år.
HIBERNATION-Har det konsekvenser for mennesker?
Hvis vinterdvale-mekanismerne kunne anvendes på mennesker, kunne astronauter og andre opdagelsesrejsende måske foretage langvarige ekspeditioner uden at skulle have store mængder mad med sig. Da fysiske skader under dvale er mindre traumatiske for dyrets krop, er der også medicinsk interesse for dvale som en måde at forbedre menneskekroppens tolerance over for større kirurgiske indgreb.
For yderligere læsning om pindsvin kan vi varmt anbefale disse fremragende bøger: ‘Hedgehogs’ af Dr. Pat Morris*, ‘Hedgehog Rehabilitation’ af Kay Bullen* og ‘A Prickly Affair’ af Hugh Warwick*.
* kan fås hos The British Hedgehog Preservation Society, og kan bestilles pr. telefon eller findes i vores online shop på
www.britishhedgehogs.org.uk
