Alai

Mange forældre og lærere har svært ved at skelne mellem specifikke indlæringsvanskeligheder, der påvirker læse- og skrivefærdighederne. Denne forvirring bliver endnu værre, når de har så enslydende navne. Mens dysleksi traditionelt er forbundet med læsning, påvirker dysgrafi skrivning. Begge er sprogforstyrrelser, der kan få et barn til at kæmpe i klasseværelset, men de er separate tilstande med unikke neurologiske og adfærdsmæssige profiler (1).

Børn med dysgrafi kan have problemer med bogstavdannelse og ordafstand i håndskriften. De kan have problemer med at udtrykke sig skriftligt, lige fra at omsætte ideer til sprog og organisere deres tanker til at bruge grammatik, store bogstaver og tegnsætning korrekt. For elever med ordblindhed er det ofte den engelske stavning og udlæsning af ord i læsning, der er problematisk.

Hjerneafbildningsundersøgelser med grupper af ordblinde og dyslektiske personer har viser forskellige mønstre af fMRI-funktionel konnektivitet og antydet, at integriteten af den hvide og grå hjernesubstans også er unik for hver gruppe (2).

Derimod har forskning også vist, at begge tilstande forårsager forsinkelser i behandlingen i venstre hjernehalvdel sammenlignet med børn, der klassificeres som “typiske” læsere og skribenter (3). Hvad der komplicerer situationen yderligere er, at nogle børn kan have både dysleksi og dysgrafi samtidig. Det er også muligt for en elev at kæmpe med ADHD og dysgrafi.

Husk på, at alle elever er unikke, og ingen af dem vil have det samme sæt eller den samme sværhedsgrad af symptomer. Afhængigt af de vanskeligheder, som et barn oplever, kan tilpasninger i klasseværelset og strategitræning hjælpe.

Fonik og træning med synsord kan forbedre læsehastigheden ved dysleksi, og visse dysleksivenlige skrifttyper kan gøre trykte ord lettere at læse. For elever med dysgrafi kan det være nyttigt at undersøge alternativer til håndskrift, f.eks. ved at lære børnene at taste på en computer.

Desto tidligere en specifik indlæringsvanskelighed behandles, desto bedre, da børn med sprogbaserede indlæringsvanskeligheder, der ikke bliver diagnosticeret, hurtigt kan sakke bagud i forhold til deres jævnaldrende. De er også i risiko for at udvikle et lavt selvværd og en negativ holdning til skole og læring, som kan følge dem langt ind i voksenlivet.

Dysleksi

The British Dyslexia Association forklarer, at “Dysleksi er et skjult handicap, der menes at påvirke omkring 10 % af befolkningen, 4 % alvorligt.” Dysleksi er ikke et mål for intelligens, det er simpelthen et resultat af forskelle i den måde, hvorpå hjernen behandler sprog. Faktisk ser mange personer deres ordblindhed som en af deres største styrker.

Det er endda blevet forbundet med ud af boksen-tænkning, kreativitet og forbedrede problemløsningsevner. Ikke desto mindre medfører den mest almindelige form for ordblindhed også vanskeligheder med at identificere de lyde, som ord består af, hvilket kan føre til problemer med at læse og stave. Dette er resultatet af problemer med den fonemiske bevidsthed eller evnen til at segmentere tale i dens bestanddele.

Spelling på engelsk kompliceres yderligere af sprogets uigennemsigtighed. Ord staves ikke altid på den måde, som de lyder, og der er mange undtagelser fra reglerne.
Læs mere om dysleksiens styrker, stavning på engelsk og hjælp til elever med dysleksi.

Hvad er dysgrafi?

Dysgrafi kan påvirke et barns evne til at danne bogstaver på skrift. Det kan også påvirke deres skriftlige udtryk og deres evne til at omsætte idéer til sprog. Børn med dysgrafi kan producere ulæseligt skriftligt arbejde. Bogstaver kan være misdannede, og ord kan være skrevet hen over en side uden at være opmærksom på linje- og margenafstand.

Der er desværre langt færre forskningsundersøgelser af dysgrafi end af ordblindhed (4), så man ved mindre om årsagerne. I betragtning af den mængde kognitiv belastning, som skriveaktiviteter forårsager for børn med dysgrafi, kan eleverne føle sig frustrerede under aktiviteterne i klasseværelset. De kan gå glip af lektionens indhold på grund af vanskeligheder med at tage noter. Som det er tilfældet for mange elever med specifikke indlæringsvanskeligheder, afspejler præstationen ved skriftlige test og prøver måske ikke nøjagtigt barnets viden.

Lær mere om strategier for personer med dysgrafi.

Hvad ordblindhed og dysgrafi har til fælles

Elver med ordblindhed og elever med dysgrafi producerer regelmæssigt skriftligt arbejde, der ligger under deres færdighedsniveau. Det kan være ret rodet og svært at læse. Ordforrådsbrug og stavefærdigheder kan være dårlige sammenlignet med deres jævnaldrende. Eleverne kan også undgå aktiviteter, der involverer læsning og skrivning, og kan udvikle manglende selvtillid og lavt selvværd.
Når stavning er særligt problematisk, kan ordblindhed påvirke et barns flydende skriftlige udtryksfærdighed på samme måde som dysgrafi. Det kan også have indflydelse på den måde, hvorpå de organiserer information i afsnit og i sammensætningen som helhed. Desuden kæmper nogle elever med ordblindhed med visuel ordblindhed, som kan afbryde bogstavdannelsen og efterligne symptomerne på dysgrafi. Få mere at vide om de forskellige former for ordblindhed, og hvordan du kan skelne ordblindhed fra visuelle behandlingsvanskeligheder.

Opdagelse af skriftsprogsrelaterede specifikke indlæringsvanskeligheder

Det er vigtigt at genkende sprogforstyrrelser, der påvirker skrivning, før de påvirker et barns selvtillid og selvværd i negativ retning. Her er nogle ting, som man skal kigge efter:

Skæv kropsholdning og greb ved skrivning

Når skriveproblemer er et resultat af dårlig muskelkontrol eller koordination af finmotorikken, som f.eks. ved dysgrafi og dyspraxi, kan den fysiske handling med at gribe fat i skriveredskaberne være smertefuld. Eleverne kan holde deres arme og håndled på en usædvanlig måde. Lærerne vil også observere et ujævnt tryk med mørkere og lysere tekststykker eller et papir, der glider ud under dem og bevæger sig rundt på skrivebordet. Dyspraxi er egentlig ikke klassificeret som en indlæringsvanskelighed, men den kan påvirke eleverne på samme måde som dysgrafi.

Det skriftlige arbejde afspejler ikke viden eller evner

Hvis en elev konsekvent underpræsterer i skriftlige opgaver, kan det være et tegn på en specifik indlæringsvanskelighed. Et barn bruger måske et begrænset udvalg af ord, der ikke svarer til dets mundtlige ordforråd, eller det er måske ikke i stand til at udtrykke sig skriftligt og give svar på samme måde, som det kan mundtligt.

Inkonsistent brug af stavning, versaler eller tegnsætning

Det kan være frustrerende, at en elev staver ord korrekt den ene dag og ikke den næste, men det kan være et tegn på, at der er tale om en indlæringsvanskelighed. Inkonsekvent stavning ses ofte ved dysleksi. Misbrug af store bogstaver kan også være et tegn på dysgrafi eller visuelle forarbejdningsforstyrrelser og er undertiden relateret til vanskeligheder med at danne små bogstaver. Få mere at vide om at skrive store bogstaver vs. små bogstaver.

Undgåelse af lektier og skriftlige opgaver

Et af de mest åbenlyse tegn på skrivevanskeligheder er en afvisning af at lave lektier eller sætte sig ned for at skrive skriftligt arbejde. Eleverne kan være overdrevent urolige eller ængstelige, inden de skriver, og de kan opføre sig udadreagerende eller nægte at deltage. Bemærk, at børn, der kæmper med opmærksomhedsproblemer, f.eks. børn med ADHD eller ADD, kan have svært ved at komme i gang med at skrive og kan have gavn af brainstormingaktiviteter for at hjælpe dem i gang.

Negativ holdning til skolen

At have en negativ holdning til skolen og læring kan være et tegn på, at der er tale om en indlæringsvanskelighed. Børn kan føle sig flove over for deres kammerater på grund af opfattede mangler i skrivning, stavning eller læsning. De kan skamme sig, mangle selvtillid og have følelser af lavt selvværd. Desuden kan de mangle evnen til at få disse følelser ud gennem skriftlige udtryk og dagbogsskrivning. Det er derfor, at det er så vigtigt at identificere en indlæringsvanskelighed tidligt og give passende tilpasninger i klasseværelset.

Læs mere om at genkende tegn på dysgrafi hos børn.

5 tips til lærere

Her er nogle ting, du skal huske på, når du arbejder med børn og ældre elever, der har dysgrafi og/eller ordblindhed.

1. Vær opmærksom på tidspunktet på dagen. Undgå at planlægge skriveaktiviteter sidst på dagen, efter frokost eller på andre tidspunkter, hvor elever med specifikke indlæringsvanskeligheder sandsynligvis vil være trætte og have svært ved at fokusere. For elever med dysleksi og dyspraksi kan læsning og skrivning være særligt drænende, og det er endnu mere tilfældet, hvis de er trætte til at begynde med.

2. Hold skriveopgaverne korte. I tilfælde af alvorlig dysgrafi vil eleverne finde det kognitivt udmattende at skrive. Det kan hjælpe at reducere mængden af tekst, som de forventes at producere. Planlæg et kortere tidsrum til at skrive og/eller giv hyppige pauser, så eleverne kan rejse sig op og gå rundt i lokalet.

3. Fokuser på kvalitet frem for kvantitet. Hvert ord tæller for en elev, der har svært ved at udtrykke sig skriftligt. Bedøm dem på kvaliteten frem for mængden af tekst, de producerer, så de kan fokusere deres opmærksomhed på korrekturlæsning af deres arbejde.

4. Godkend, at eksamener kan aflægges mundtligt. Hvis læsning og skrivning er et problem, vil en mundtlig eksamen ofte give en mere præcis vurdering af et barns viden og give dem mulighed for bedre at demonstrere, hvad de har lært. Desuden kan dysgrafiske elever, der er okay med læsning, klare sig bedre med spørgsmålstyper med flere valgmuligheder i forhold til spørgsmålstyper med korte svar.

5. Undervis i touch-tastning. Ved at bruge det rigtige skriveprogram kan man styrke viden om fonik og udnytte muskelhukommelsen i fingrene til at hjælpe ordblinde elever med at stave. At skrive på computeren kan også fjerne den fysiske belastning ved at skrive i hånden for børn med dysgrafi. Desuden giver det adgang til stavekontroller, grammatikværktøjer og skitseringsprogrammer. En multisensorisk tilgang til skrivning kan være særlig effektiv for elever, der kæmper med sprogforstyrrelser.

Læs mere om almindelige håndskriftproblemer hos børn og om at hjælpe eleverne med at udvikle stærke skrivefærdigheder.

Få mere at vide

TOP TIP: Touch-type Read and Spell er et multisensorisk kursus i berøringsskrivning, der er designet til at hjælpe elever med dysleksi og dysgrafi med at styrke deres læse- og skrivefærdigheder.

Diagnosticering af dysleksi og dysgrafi

Når et barn kæmper med læse- og skrivefærdigheder, kan det have en spiraleeffekt og påvirke alle områder af indlæringen. Læsning og skrivning er påkrævet i alle fag, og hvis dysleksi eller dysgrafi ikke er blevet diagnosticeret, kan et barn, der afleverer et rodet arbejde med dårlig stavning, tegnsætning og organisering, få at vide, at det er “dovent” eller bare ikke “prøver hårdt nok.”

Dette er især tragisk, når elever med indlæringsvanskeligheder har brugt ekstra tid og kræfter på en opgave, men ikke kan se en forbedring i præstationerne. Ved at give ekstra opmuntring og finde nye måder at motivere eleverne på kan man give børn med specifikke indlæringsvanskeligheder den støtte, de har brug for til at opnå deres fulde potentiale i klasseværelset.

Hvad med dyspraksi og visuelle forarbejdningsforstyrrelser?

Dyspraksi er kendetegnet ved vanskeligheder med finmotorikken. Det kan gøre det svært for eleverne at bruge en saks og holde en pen eller blyant i skrift. Nogle gange kan det hjælpe at bruge en tykkere pen. Ligesom med dysgrafi kan smertefuld håndskrift være en frustrerende oplevelse, der forhindrer børn i at fokusere på indholdet af deres komposition. Det distraherer også fra opmærksomheden på stavning og tegnsætning.

Visuelle forarbejdningsforstyrrelser afbryder hjernens behandling af visuel information, herunder skriftsprog, og kan resultere i uregelmæssigt formede bogstaver og ord, som ved dysgrafi.

Læs mere i disse artikler om dyspraksi vs. dysleksi og visuelle forarbejdningsforstyrrelser.

Del din historie med os

Har du erfaring med at undervise eller være forælder til børn, der kæmper med sprogforstyrrelser, der påvirker skrivning? Hvordan opdagede du først, at der var et problem? Del gerne alle de råd, du har til at støtte eleverne, i kommentarerne nedenfor. Vi ser frem til at høre fra dig!

1) Berninger, V., Richards, T. & Abbott, R. (2015). Differentialdiagnose af dysgrafi, dysleksi og OWL LD: adfærds- og neuroimaging-bevis. Reading and Writing, 28(8), 1119-1153.
2) Richards, T. L., Grabowski, T.J., Boord, P., Yagle, K., Askren, M., Mestre, Z., Robinson, P. Welker, O., Gulliford, D., Nagy, W. & Berninger, V. (2015). Kontrasterende hjernemønstre af skrive-relaterede DTI-parametre, fMRI-konnektivitet og DTI-fMRI-konnektivitetskorrelationer hos børn med og uden dysgrafi eller ordblindhed. NeuroImage: Clinical, 8, 408-421.
3) Mather, D. (2003). Mere end skriftsproglige vanskeligheder til fælles. Journal of Learning Disabilities, 36(4), 307-317.
4) Dohla, D. & Heim, S. (2016). Udviklingsdysleksi og dysgrafi: Hvad kan vi lære af den ene om den anden? Frontiers in Psychology, 6.